Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Lassen

Oprindelig forfatter HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Vilhelm Lassen, Vilhelm Herman Lassen, 10.6.1861-6.4.1908, politiker, journalist. Født i Butterup ved Holbæk, død i Kbh., begravet i Ålborg. L. levede sin egentlige barndom og tidlige ungdom i Roskilde hvor hans forældre erhvervede Strandmøllen. Hjemmet var gammeldags konservativt og præget af jævne kår. Efter faderens tidlige død fik L. friplads i Roskilde katedralskole, blev student 1879 og begyndte juridisk studium i Kbh. Her blev han sig bevidst som venstremand ved læsning af Viggo Hørups artikler. Han knyttede sig til radikalt sindede studenter som Johan Ottosen og Georg Bruun, deltog i oppositionen mod højre i Studenterforeningen og var 1882 medstifter af Studentersamfundet hvor han gjorde sig stærkt gældende som debattør og var dets første bibliotekar. Som provinsbo og bondesøn følte han sig utvivlsomt kaldet til en førende plads for den landbefokning han var udgået af. Allerede 1880 holdt han en vellykket tale for bondestanden ved en sammenkomst af studenter og venstre-rigsdagsmænd, og bondevenneførerne A. F. Tscherning og J. A. Hansen var hans forbilleder. I hele studietiden var han mere optaget af politiske spørgsmål end af fagstudiet som han nok alene opfattede som forberedelse til en gerning som politiker. Straks efter at være blevet cand.jur. ansattes han 1.10.1884 på Hørups anbefaling som Viggo Bjørnbaks medarbejder ved Aarhus Amtstidende. Hans arbejdsmark blev fra da af provinsen og dens landbefolkning, og hans tilknytning til den kbh.ske radikalisme svækkedes stærkt. Han følte absolut intet provinsielt mindreværdskompleks over for hovedstaden og dens rørelser. Både som journalist og taler fik L. hurtigt tag i de bjørnbakske bønder hvis nøgternhed og sans for de materielle tings værdi i politik stemte godt overens med hans egen vurdering selv om hans gemyt kunne være iltert indtil det lidenskabelige. Af ydre var L. lille og uanselig med store ører og en stor mund der just ikke gjorde ham skøn, men når han stod på en talerstol voksede han for sine tilhørere ved stemmens kraft, styrken i overbevisning og et klart, for alle forståeligt sprog. Hans taler til bønderne var stærkt agrarisk præget. 1886 stiftede han sammen med Chr. Leth-Espensen en bondeorganisation hvis første programpunkt var krav om sikring af landbrugets produkter på markedet hvormed tænktes på forbud mod produktion og salg af margarine. Programmet indeholdt iøvrigt en række punkter der senere blev praktisk landbrugspolitik, men organisationen kom der i disse provisorieår ikke meget ud af. Derimod blev L. kampfælle med Hørup i kampagnen 1888 for "det rene land" hvor margarinen var bandlyst. Kampagnen gjorde L. kendt ud over landet som agitator, men førte hverken til margarineforbud eller den sprængning af højre som Hørup tilsigtede. L. betragtede senere kampagnen som en misforståelse.

1885 var han blevet ansvarlig redaktør for Aarhus Amtstidende, men 1889 gjorde han springet fra det sikre til det usikre og blev redaktør for den nystartede Aalborg Amtstidende hvis udgiver var Herman Bing, Politikens forretningsfører der var opstillet af venstre i Bælumkredsen. I Ålborg skabte L. pressehistorie. Byen og amtet beherskedes helt af Aalborg Stiftstidende der var yderst konservativ politisk og journalistisk. Han brød afgørende med provinsbladenes stil og stofvalg, lyttede sig til befolkningens virkelige interesser og gjorde dem til bladets. Traditionsbestemte emner blev skåret ned til små notitser, mens en slagterigeneralforsamling behandledes som en egnsbegivenhed og et dyrskue som en sensation. Ålborgs bystyre og uhøflig behandling af jævne folk fra embedsmænds side kom under kritik. Han skrev sine artikler i jævne, men klare og fyndige ord. "Mod vrøvlet" var hans valgsprog. Han ville forstås af hvermand og hjælpe dem frem der endnu levede som almue. De første år ved det nye blad var svære. God hjælp havde han i sin hustru der var en mere robust natur end han der kunne være oprevet af nervøsitet ved kvartalsskifterne, og god bistand i praktisk oplysningsarbejde havde han i læreren og landbrugsjournalisten A. Christensen. Fra 1894 gik det hurtigt frem. Ved Herman Bings død 1896 blev L. ejer af Aalborg Amtstidende hvis oplag 1901 nåede godt 6000, og overgik Aalborg Stiftstidendes. I L.s tale ved det første danske journalistmøde 1901 i Århus var der fanfareklang: "Avispublikummet i Danmark er et Amerika, til hvilket der aarlig indvandrer Tusinder af Nybyggere. De kommer fra de dybe Kældre og fra de høje Kviste, fra Tjenestepige- og Karlekamre, fra Moser og Kær og fra Herregaardenes Indsidderstuer … At de melder sig som Avislæsere, er Tegnet paa, at den almene Interesse begynder at pippe i dem. De er paa Nippet til at blive Samfundsborgere". Udtalelsen antydede også L.s sociale program. 1894, endnu før husmændene havde begyndt at organisere sig, havde han udsendt pjecen Offentligt Fæste der krævede udstykning til husmandsbrug af jord som det offentlige skulle give brugerne i arvefæste. Den traditionelle tale om fri jord i fri mands eje henviste han til den "Fællesgrav, hvori den økonomiske Liberalismes andet Afkom er jordet". Der tiltrængtes en lovgivning der "hindrede at de små blev ædt". Kort og fyndigt, næsten i ordsprogsform, udtrykte han det samme ved festen 1.9.1901 i Kongens Have efter systemskiftet, da han advarede det sejrende demokrati mod for de 50 opad at glemme de 50000 nedad".

1892 stillede L. sig i Halvrimmenkredsen mod en forligstilhænger, men blev ikke valgt, men da Sæbykredsen blev ledig stillede han sig til suppleringsvalg dec. 1901 og indvalgtes i folketinget hvor han repræsenterede kredsen til sin død. L. havde været Hørups lærling, men efter forliget 1894 divergerede deres linjer. Hørup ville føre forfatningskampen til ende og troede ikke på reformer under et højrestyre. L. derimod ville lade forfatningsstriden træde i baggrunden. Venstre skulle føre politik på reformer af skattelovgivning, jordlovgivning og toldlovgivning og opnå praktiske resultater. Han mærkede den agrariske bevægelse blandt bønderne i sin læserkreds. Dertil kom at han var stærkt betaget af styrken i J. C. Christensens personlighed, han der fra 1895 var venstrereformpartiets egentlige leder, og hvis politiske kurs Aalborg Amtstidende blev hovedordfører for i pressen. I folketinget blev han medlem af kommissionen om oprettelse af en husmandsskole, medlem af finansudvalget og ordfører for loven om tiendeafløsning. Han stod på venstrefløjen af sit parti, havde talt for at "støbe kanonerne om til plovjern" og var tilhænger af nedlæggelse af Kbh.s fæstning og modstander af P. A. Albertis tanker om indførelse af prygl som straf, men da der omkr. 1903 mærkedes uro i venstrereformpartiet fra den radikale fløj var L. ihærdig forkæmper for partidisciplin. Han frygtede at splid i partiet kunne sætte det vundne over styr og medføre at højre igen dannede regering, og at spliden skulle umuliggøre hans kongstanke: et stort parti af landboer der uanset om de var gårdmænd eller husmænd holdt sammen som de gjorde det i andelsbevægelsen. De radikale håbede til det sidste at L. skulle bryde med J. C. Christensen, og deres skuffelse var stor og bitter da L. ved dannelsen af J. C. Christensens regering 14.1.1905 modtog finansministerposten og dermed satte punktum for alle forsøg fra de radikale på at drage ham over til dem.

Annonce

L. var en hurtig, sikker og ubureaukratisk administrator og bidrog med en betydelig lovgivning til det reformarbejde han havde higet imod. Væsentligst i hans lovgivning var oprettelsen af Kongeriget Danmarks Hypotekbank, en statslånefond til udstykning af store landejendomme, statsbrandforsikringsfonden, lønningslov for ministerierne og hædersgave til veteranerne. Over alt dette stod dog toldreformen der skulle præges af den frihandel som landets hovederhverv ønskede. L. udarbejdede forslag herefter, men først da udvidelsen af den kommunale valgret var sikret, kunne forhandlinger om toldloven gå i gang. Så kom bankkrise i februar 1908 der krævede L.s indgreb med en støtteordning for truede kbh.ske banker, og da han endelig kunne udarbejde et forligsforslag i toldsagen svigtede hans helbred. 6.4.1908 døde han, men det nære samarbejde han havde haft med N. Neergaard betød, at han kunne afslutte arbejdet med toldloven af 1908. L. havde med sit sikre politiske instinkt og sin dybe indføling med bondestandens tanker betydet overordentlig meget for venstres sejr 1901, for reformlovgivningen efter systemskiftet og for den magtstilling venstrereformpartiet besad ved hans død. Han havde ikke ladet sig kue af sit svage helbred men "ville gøre sin Pligt til det sidste" (N. Neergaard).

En søn af L. var redaktør Tyge Lassen (1899–1964), student fra Hanne Adlers skole 1918, uddannet som journalist ved presseafdelingen i det danske gesandtskab i London 1920, ved Ålborg Amtstidende 1921–22 og ved venstres dagblad København 1923 indtil han 1926 blev medredaktør ved Ålborg Amtstidende. 1933–56 var han bladets chefredaktør og førte i 1930'erne en hård kampagne mod LS-bevægelsen der udgav eget blad i Nordjylland. Fra 1957 var L. leder af det danske udvandrerarkiv.

Familie

Forældre: møller Laurits Christian L. (1825–73) og Marie Elisabeth Plambeck (1833–1913). Gift 25.3.1886 i Århus med Alexandra Karen Marie Balle (Marie L.), født 14.1.1864 i Revn ved Grenå, død 21.6.1921 i Ålborg, d. af gårdejer, senere foreningsvært og rejseinspektør Jens Emanuel B. (1841–95) og Hanne Hansen (1839–1922).

Udnævnelser

R. 1905. DM. 1907.

Ikonografi

Afbildet på træsnit 1888. Tegn. af bl.a. Carl Røgind, 1904 og Alfred Schmidt, 1906. Afbildet på Paul Fischers mal. af stortingsdeputationens modtagelse 1905 (1905 Varde mus., 1906 slottet i Oslo, 1907 Fr.borg). Mal. af Axel P. Jensen, 1938 (folketinget). Buste af E. Ølsgaard på monument, 1911 (Sæby). Foto. – Monument af Povl B. Olrik, 1909 (på graven).

Bibliografi

M. Rubin i Gads da. mag., 1907–08 549–56 (optr. i forf.s Mænd og bøger, 1920 53–69). Aalborg amtstid. 7.4.-12.4.1908. P. Munch i Det ny årh. V, s.å. 613–32. Samme: Erindr. I, 1959. E. Henrichsen: Mændene fra forfatningskampen II, 1914 361–97. A. Christensen: V. L., 1919. Thomas Larsen: En gennembrudstid II, 1922. Jacob Andersen: Erindr. I, 1926 208–10 230; II, s.å. 101. Sv. Thorsen: Den danske dagspresse I, 1947. De danske ministerier 1901–29, ved samme, 1972. Niels Thomsen: Dagbladskonkurrencen 1870–1970 I-II, 1972. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Vilhelm Lassen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293385