Vagn Bro

Vagn Bro, Vagn Hans Christophersen Bro, 17.2.1894-22.12.1966, politiker, politimester. Født i Kolding (Skt. Nikolaj), død på Fakse sygehus, begravet i Præstø. B. blev student fra Kolding højere almenskole 1912 og cand. jur. 1919. Han begyndte sin juridiske løbebane som sekretær i tolddepartementet 1919–20 og sekretær ved Østre landsret 1919–28; samtidig var han en søgt manuduktør i statsret. Han ønskede imidlertid at arbejde i nærmere kontakt med befolkningen og var 1928–30 konstitueret politimester i Præstø. Han vendte tilbage til Østre landsret som fuldmægtig 1930–34, var konstitueret politimester i Hasle m.fl. herreder 1934–35, politimester i Præstø 1935–43 og sluttelig politimester i Køge 1943–61. Han var en omhyggelig og nidkær politimester der flere gange vakte opsigt ved at idømme sig selv bøder for overtrædelse af færdselsloven. B.s indsats rakte imidlertid langt videre end embedsgerningen. Gennem sin slægt og sin opvækst i Kolding fik han impulser til politisk virke. Bedstefaderen gdr. Chr. Christophersen, Bro på Nordvestfyn (derfra slægtsnavnet) var venstres folketingsmand for Bogensekredsen 1884– 92. Faderen var beundrer af Chr. Berg, og B. overførte som ung denne begejstring til J. C. Christensen og deltog allerede som gymnasieelev i venstres ungdom som han i mange år tjente som agitator og organisator. Opvæksten nær grænsen i årene op mod 1. verdenskrig gav ham en stærk nationalfølelse. I studenterårene var han med i Det unge Danmarks kamp mod salget af De vestindiske øer og havde 1920 gerne set grænsen draget syd om Flensborg. – Ved aprilvalget 1920 valgtes B. til folketinget af venstre i Stege-Vordingborg-kredsen men faldt ved julivalget s.å. 1926–35 var han valgt i Bogense- og Middelfart-kredsene, 1939–45 i Ruds Vedbykredsen og 1953–64 i Kolding-kredsen. Han var folketingets første næstformand 1960–64 og medlem af Nordisk samfærdselskomité 1957–64. B. blev ikke førende politiker i venstre men var en ihærdig organisator og fortaler for sit parti. Han grundlagde 1933 Den liberale Venstre-Almanak og redigerede den til 1953. Fra hans folketingsarbejde huskes især hans kamp mod den fri hastighed der bragte ham i skarpt modsætningsforhold til partifællen justitsminister Helga Pedersen, hans kamp for at bevare hellig-dagsloven uændret og hans indsats for indførelse af ombudsmandsinstitutionen. Han stod på højrefløjen i sit parti og lagde som folketingsmand i Koldingkredsen klar afstand mellem sig og finansminister Thorkil Kristensen i Vejlekredsen. Hans holdning var i øvrigt kendetegnet gennem det arbejde han lagde i en række organisationer: medlem af bestyrelsen for Den personlige friheds værn, medlem af forretningsudvalget for Det frie Nord 1940–45, medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse og arrangør af Det sønderjyske lotteri i mange år og medlem af bestyrelsen for Foreningen National kunst.

B. anslog selv at han havde talt ved ca. 5.000 møder landet over. Han var afholdt i mange kredse på grund af sit lune, sin joviale fremtræden, sine barokke indfald og en vis grad af selvironi. Han havde fuldendt sans for det der skaber offentlig opmærksomhed, som da han under indtryk af den tiltagende danselyst blandt de unge i krigsårene advarede mod "de små siskener der flyver fra bord til bord". Hans sprog var let antikveret og distinkt udtalt. Han promenerede gerne i midtergangen i folketinget med hvid vest og guldurkæde når der var mange tilhørere eller TV-transmission. Han var bevidst posør, men lige så meget en idealist for hvem det liberale, det nationale og det royale var ukrænkelige værdier. – B. har skrevet politiske og juridiske artikler, var medarbejder ved "Den danske rigsdag 1849–1949", 1949 og "Folkestyrets Konger", 1949.