Thomas Nielsen, 13.11.1838-27.3.1895, politiker. Født i Sønder Lem ved Ringkøbing, død i Kbh., begravet i Herning. N. opdroges i sit vestjyske hjem til strengt arbejde og hård nøjsomhed, viste tidligt boglige anlæg og blev 1855 uden egentlig uddannelse omgangsskolelærer i Torsted ved Ringkøbing, derefter biskolelærer i Dejbjerg og tog efter tre år på Jelling seminarium lærereksamen 1860. Sit første lærerkald fik han straks derpå i Øster Bording ved Silkeborg hvor han påvirkedes af C. Hostrup og hurtigt viste sig som en af de politiske skolelærere der nu begyndte at tage førerskabet i landbefolkningen. Han skrev i Silkeborg Avis hvis redaktør han blev 1862, men s.å. forflyttedes han som lærer til Birk ved Herning hvor han virkede til 1877, i årene 1867-70 også som leder af Hammerum højskole. Fra 1877 boede han i Herning hvor han til 1883 drev en realskole. – N.s hovedvirksomhed blev politik. 1865 blev han redaktør af det nystiftede Vejle Amts Folkeblad, måtte fratræde for at bevare sin lærergerning, men blev 1869 medudgiver, 1882 bladets eneejer. N. var opstillet til rigsrådets folketing i Herning 1864, stillede sig som modstander af den reviderede grundlov mod C. Berg i Kolding 1866 og var fra 1869 til sin død medlem af rigsdagen, først indvalgt i folketinget i Herningkredsen til 1887, derefter i landstinget hvor han efter Th. Hasles død 1889 var formand for venstres landstingsgruppe.

Det var ikke ydre glimrende egenskaber der kendetegnede N. Han var af udseende den meget jævne almuetype, havde en lavstammet, lidt duknakket skikkelse med svært hoved, stor næse og bred mund, var sær og kejtet af optræden. Han var formelt en mådelig taler, men interessen knyttede sig til indholdet af det han sagde. Allerede i sin jomfrutale 1870 var han inde på de sociale spørgsmål der skulle blive hans speciale. I begyndelsen af sit virke som rigsdagsmand gik N. lidenskabeligt op i den almindelige politiske strid; han var venstreseminaristen der rettede kraftige angreb på det akademiske "embedslav" og latinskolerne. I forfatningskampen var han meget radikal og 1873 tilhænger af finanslovs-nægtelsen. Under det første provisorium 1877 virkede han derimod sammen med Lars Dinesen for forlig og udviklede sig gradvis i moderat forhandlingsvenlig retning. 1893 var han nået så vidt at han kunne betegne kampen for parlamentarismen som juristeri". Hvad der tog hans interesse var arbejdet for at få småfolks kår forbedret, og med sin flid og begavelse blev han en selvstændigt orienteret og tænkende mand på dette område. Sit principielle program forelagde N. under rigsdagssamlingen 1874-76 ved anbefaling af et privat forslag om offentlige understøttelser. Vel havde, ræsonnerede han, den frie konkurrence gjort et stort rydningsarbejde ved at borttage middelalderens korporations- og lavsvæsen og give fri bane for initiativet; men systemet havde også haft uheldige følger, og tiden var nu kommet til at der blev et korrektiv ved gennemførelse af tidssvarende foranstaltninger. Ved andre lejligheder udtalte N. sig i den retning at tiden var inde til at lade politistaten afløse af en stat med den opgave at "lykkeliggøre" sine indbyggere.

Det ville være fristende at kalde N. en dansk katedersocialist; denne jyske almuelærer granskede så ivrigt som nogen tysk professor samfundslivets problemer; han klargjorde sig principper og standpunkter og mente at kunne fastslå, at han stod på afstand fra al socialisme og krav om statstvang, om end han bestemt brød med den økonomiske liberalisme. Til sine teoretiske betragtninger knyttede han anvisning på midler som oplysning, forsikring, udstykning. Det var især husmandens og landarbejderens kår han ville have forbedret, og tidligt krævede han præstegårdenes udstykning i smålodder til arbejderfamilier. Han var også meget ivrig for at husmænd skulle have penge til driftsforbedringer og var ordfører for det forslag der satte frugt i loven af 1880 om husmandskreditforeninger. Meget arbejdede han for en lovgivning om understøttelse af uforskyldt trængende gennem sygekasser og alderdomsforsørgelseskasser ved statstilskud; han betegnede det som et forældet standpunkt at ville overlade den sag til private og kommunerne og krævede at statskassen skulle blive en udjævnende regulator. I 1870erne var der mere interesse for disse bestræbelser end senere under den forfatningspolitiske kamps voldsomme tilspidsning; men omkring 1890 slog socialpolitikken endelig igennem, og selv om andre nu tog førerskabet stod N. som den anerkendte banebryder. Han medvirkede til gennemførelse af loven om alderdomsunderstøttelse 1891 og sygekasseloven 1892 og til nedsættelse af landbokommissionen af 1894 der kom til at indlede den af N. så varmt forfægtede udstykningspolitik. Hans støtte til Frede Bojsen ved det politiske forlig 1894 blev hans sidste væsentlige indsats.

Familie

Forældre: gårdejer Niels Jørgensen (1794-1847) og Mette Kirstine Thomasdatter (1797-1882). Gift 27.3.1863 i Gjellerup, Ringkøbing amt, med Margrethe Petersen, født 17.1.1837 i Birk, død 29.9.1884 i Herning, d. af gårdejer Peter Pallesen Fløe (1805-91, gift 2. gang med Ane Kirstine Eriksen, 1813-91) og Edel Cathrine Jensdatter (1813-71).

Ikonografi

Litograferet portræt på "venstretørklæde" ca. 1875. Træsnit 1875 og 1882. Buste af N. Hansen Jacobsen på mindesmærke, 1900 (Søndre anlæg, Herning). Foto. – Mindesten 1909 i Hammerum.

Bibliografi

Sofus Høgsbro. Brevveksl, og dagbøger I-II, 1924-25. -Fr. v. Jessen i 111. tid. 7.4.1895. Vejle amts folkebl. 27.3.1895. L. Dinesen og Chr. Søndergaard sst. tillæg julen 1913. Sst. jubilæumsnr. 1915 og 15.5.1923. A. F. Krieger: Dagbøger V-VIII, 1923 13. Bidrag til arbejderklassens og arbejderspørgsmålets hist., red. Povl Engelstoft og Hans Jensen, 1931. Gudmund Boesen: Mænd og meninger i da. socialpolitik, 1933 = Studier fra inst. for hist. og samfundsøkonomi II 41-66. Gunnar Sandfeld i Vejle amts folkebl. 16.10.1965. N. C. Søby i Hardsyssels årbog 2.r.VI, 1972 37-53.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig