Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend Haugaard

Oprindelige forfattere MeHa og HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Svend Haugaard, 30.4.1913-2.3.2003, politiker. Svend Haugaard gik i folkeskolen, var på Krabbesholm højskole 1929, uddannedes ved praktisk landbrug, blev landbrugskandidat fra landbohøjskolen 1938, var på Askov højskole 1938–39, lærer ved Vrå højskole 1939–45 og forstander for St. Restrup husmandsskole 1949–66. Antimilitarisme og fredsarbejde var en ledetråd i Svend Haugaards liv. Han var militærnægter fra sin tidlige ungdom, medlem af Aldrig mere krig og foreningens formand 1949–64, var modstander af Danmarks tilslutning til NATO og fulgte kritisk og agtpågivende udviklingen af NATO-samarbejdet, sad i forretningsudvalget for Kampagnen mod atomvåben fra oprettelsen 1960 til 1964, var medlem af bestyrelsen for Fredsvenners hjælpearbejde, nu Mellemfolkeligt samvirke, fra oprettelsen 1944 til 1947, sad siden i organisationens repræsentantskab og deltog aktivt i hjælpearbejde i Nordnorge og Polen 1945–47.

Andelsbevægelsen havde også Svend Haugaards interesse. Han sad i Fællesforeningen af Danmarks brugsforeningers repræsentantskab 1959–66 og sad i FDBs oplysningsudvalg, en tid som formand.

Svend Haugaard begyndte sin politiske virksomhed i radikal ungdom, var medlem af den radikale hovedbestyrelse 1956–62 og 1970-77, var partiets kandidat i Vråkredsen 1945 og var medlem af Folketinget 1964-79 valgt i Skivekredsen. 1970–71 og 1975–78 var han formand for den radikale folketingsgruppe. Selv forpagter af husmandsbrug i Resen ved Skive 1947–49 og af St. Restrup husmandsskoles landbrug 1949–63 gjorde Svend Haugaard i folketinget en indsats for det mindre landbrug, for at lette unge landmænd adgang til eget brug og for sikring af landbrugsjorden mod udenlandsk opkøb. 1970-83 var han medlem af statens jordlovsudvalg. Han erkendte planlægningens nødvendighed, men var på vagt over for administrative urimeligheder i forhold til landsbysamfund og erhvervsdrivende. Han talte i uddannelsesspørgsmål for bedre placering af praktiske fag og varetog de frie skoleformers sag.

Annonce

Svend Haugaard var ubetinget tilhænger af EF og ønskede ud fra sin internationale indstilling EF-samarbejdet åbent udadtil både over for Norden, Østeuropa og især udviklingslandene. Han var åben for samfundseksperimenter og var en periode formand for folketingets Christianiaudvalg, men skuffedes over udviklingen i Christiania. Det var ham derimod en tilfredsstillelse som medlem af Grønlandsrådet at medvirke til Grønlands hjemmestyre. Han var en slider for sit parti, men var udsat for urimelige personlige angreb ved dets hårde nederlag 1977 som han langt fra bar hele ansvaret for.

Svend Haugaard udgav erindringsværket Ikke ord uden gerning, 1989.

Familie

Svend Haugaard blev født i Resen ved Skive og døde her; begravet på Resen kirkegård.

Forældre: gårdejer Erik H. (1876– 1949) og Johanne Svendsen (1889–1968). Gift 29.4.1939 i Follebu, Norge, med håndgerningslærer Bergljot Julie Nordal, født 23.1.1917 i Fauske, Norge, d. af lærer Niels N. (1888–1958) og Else Finni (1888–1974).

Ikonografi

Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: Svend Haugaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290909