S. Bresemann

S. Bresemann, Sophus Hans Madsen Daugaard Bresemann, 14.11.1864-19.10.1945, politiker, journalist. Født i Kbh. (Frbg.), død på kommunehosp. Kbh., urne på Vestre kgd. (urnehal). I sin ungdom gjorde B. sig gældende som en energisk fører for bødkersvendene. Efter endt læretid i Kbh. og Vordingborg drog han 1884 på valsen i Tyskland men kom n.å. til Kbh. og tog her fat på genrejsningen af sit fags organisation Bødkerforeningen af 1873. Han var formand for denne 1886–1891 da han havde fået oprettet Bødkerforbundet i Danmark 1890 og blev dettes forretningsfører til 1897. Han udfoldede en livlig agitationsvirksomhed med mund og pen; udgav således 1892 en Haandbog for Bødkere, Vejledning i faglig Teori og Praksis og 1893 et kampskrift Boycotting. 1893–97 var han udgiver og redaktør af et fælles-fagblad Samarbejdet der var med til at berede vejen for De samvirkende fagforbund i hvis første repræsentantskab B. fik sæde. Af den socialdemokratiske presses ledelse sendtes han 1897 til Ålborg og var redaktør af Nordjyllands Arbejderblad til 1900. Dette år ansattes han som agitator i Lolland-Falster stift med bopæl i Nakskov, og herfra udgik 1901 første nummer af Lolland-Falster Social-Demokrat med B. som redaktør. I de følgende 25 år udførte B. i denne by et mægtigt arbejde. Af en svag og spredt partibevægelse rejste han et arbejderparti som fra valg til valg gik frem i kommunal og politisk indflydelse. 1905 indvalgtes B. i Nakskov byråd, 1906 blev socialdemokratiet det største parti, og 1913 erobrede det rent flertal. 1914 blev B. den første socialdemokratiske borgmester i provinsen (kgl. udnævnt, folkevalgt 1919, han fratrådte stillingen 1928). Under hans ledelse gennemførtes nu kommunal drift på nye områder. Skolevæsenet, børne- og sygeforsorgen udvikledes til mønsterinstitutioner. Vej- og havneforhold, elektricitetsforsyning forbedredes. Boligbyggeri blev iværksat eller støttet i betydeligt omfang. – Kommunesocialismen i Nakskov har ofte været genstand for angreb som B. i skrift og tale har måttet imødegå (Kommunalt Styre i Nakskov, 1917; Nakskov Kommunestyre, [1930–31]. Krise og arbejdsløshed med svigtende indtægter for kommunen ramte fra slutningen af 1920erne Nakskov hårdt hvorfor visse grene af kommunalvirksomheden måtte indskrænkes og en ordning træffes med indenrigsministeriet (1933) der lettede kommunens lånebyrder i en årrække; uden tvivl havde B.s mange initiativer engageret kommunen mere end den kunne holde til i en tilbageslagsperiode. Som kommunalmand havde B. i årenes løb fået mange og vigtige hverv. Indtil 1929 sad han i bestyrelsen for Nakskov skibsværft som han var med til at stifte 1914. Især inden for Købstadforeningen af hvis bestyrelse han var medlem 1917–33 blev hans arbejdskraft taget stærkt i brug til varetagelse af en række vidt forskellige hverv. – B. opstilledes 1901 som kandidat til folketinget i Nakskovkredsen, og efter gradvis stemmefremgang valgtes han 1913 og bevarede mandatet til han 1935 trak sig tilbage. Som folketingsmand interesserede han sig især for sociale og kommunale sager og var sit partis ordfører bl.a. i spørgsmål om offentlige arbejder, hjælpekasser, skatteforhold, kobstadloven og begrænsning af importen af polske landarbejdere. – Der stod ofte blæst om B.; som bladmand og politiker var han en strid natur, men i alt sit arbejde en varmhjertet forfægter af småfolks og nødlidendes sag.