Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Preben Wilhjelm

Oprindelige forfattere Dam og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Preben Wilhjelm, 30.1.1935, politiker. Efter studentereksamen fra Skt. Jørgens gymnasium 1953 studerede Preben Wilhjelm fysik og blev cand.mag. 1964. Allerede i studietiden var han tilknyttet Niels Bohr instituttet, og denne tilknytning bevarede han som kandidatinstruktør og universitetsadjunkt 1964-69, afbrudt af et ophold som forskningsmedarbejder ved Duke University, North Carolina, USA. 1969-75 var han uddannelsessekretær i Foreningen af yngre læger. Preben Wilhjelm deltog i stiftelsen af socialistisk folkeparti 1958 og blev hurtigt et af de mest fremtrædende yngre medlemmer. Fra 1961 var han medlem af hovedbestyrelsen og havde som sådant en væsentlig andel i udarbejdelsen af partiets program 1963. Ved sin hjemkomst fra USA blev han en af de ideologiske ledere af den interne partiopposition, og efter partikongressen sommeren 1967 den vigtigste talsmand for hovedbestyrelsens nye flertal. Da den hovedbestyrelsesberetning som Preben Wilhjelm afgav på kongressen december 1967 blev forkastet sprængtes partiet, og Preben Wilhjelm blev en af lederne af det nye parti, venstresocialisterne, der erklærede at stå på SFs program, men drog andre praktiske konsekvenser af det end SF. Ved valget i 1968 var Preben Wilhjelm spidskandidat i vestre storkreds der ikke gav valg. Han opstilledes herefter i Københavns amt og indvalgtes 1975 da VS på ny klarede spærregrænsen. Han genvalgtes med store personlige stemmetal ved de følgende valg, senest 1981 hvorefter hans genopstilling blev forhindret af VS' interne regler. Ved valget 10.1.1984 gik han derfor ud af tinget.

I sine folketingsår har Preben Wilhjelm hørt til tingets skarpeste og klareste debattører der forenede en konsekvent socialistisk holdning med stor saglig indsigt, og som gjorde det umuligt at afvise partiets parlamentariske indsats som blot og bar protestpolitik, men den udbredte personlige agtelse som han derved erhvervede sig blev kun i ringe grad overført på det parti han repræsenterede. Hertil bidrog det at det var velkendt at Preben Wilhjelm næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti hvis kongresbeslutninger normalt har været i modsætning til Preben Wilhjelms holdning mens de menige medlemmer og vælgerne sikrede hans genvalg til folketinget. Således har Preben Wilhjelm til stadighed givet udtryk for en ubetinget tilslutning til de demokratiske grundprincipper som dogmatisk revolutionære grupper i partiet har haft et mere tvetydigt forhold til. Preben Wilhjelm har også i bøger og artikler øvet en betydelig politisk virksomhed og herunder især behandlet bolig- og energipolitiske emner. 1964-66 var han indenrigspolitisk redaktør ved tidsskriftet Politisk Revy.

Efter perioden i folketinget fortsatte Preben Wilhjelm med sin retspolitiske forskning som seniorstipendiat ved Københavns universitet og blev lic.jur. 1987. Han var 1991-95 chef for Danmarks radios dokumentargruppe, herefter var han 1997-2001 ekstern lektor ved RUC. Han har bl.a. skrevet Demokratiets vogtere, 1999 og Irak-krigen og den fremtidige verdensorden, 2004. Endvidere har han udgivet erindringerne Man kan sagtens være bagklog, 2014. Preben Wilhjelm modtog PH-prisen 1982.

Annonce

Familie

Preben Wilhjelm blev født i København.
Forældre: styrmand Frants J. Wilhjelm og Kamma A. Sørensen. Gift 5.11.1960 i København (b.v.) med kontorassistent Hanne Corta Gøtze, f. Jensen, født 3.9.1933 i København, d. af kontorist Frode Th. Jensen og Ellen Gøtze.

Ikonografi

Tegn. af Eiler Krag. Foto.

Bibliografi

Preben Wilhjelms erindringer: Fra min tid, 2005.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Dam, Merete Harding: Preben Wilhjelm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299365