Peder Christensen, 8.6.1874-31.10.1954, politiker, borgmester. Født på Skade mark, Holme sg., ved Århus, død i Helsingør, begravet sst. C. kom 1890 i mekanikerlære i Århus og arbejdede samtidig på en mineralvandsfabrik. 1892 kom han i forbundt på Helsingør Skibsværft som maskinbygger, blev udlært 1896. Han havde fået arbejde i Kbh. da lockouten 1899 udbrød, benyttede så tiden til at tage maskinpassereksamen og kom s.å. tilbage til skibsværftet i Helsingør. Her blev han sine kammeraters tillidsmand da smedefaget 1901 fik oprettet den første tillidsmandsoverenskpmst, var afdelingskasserer 1903-06 og formand; 1906-13. 1906 forlod han faget og blev lokal j medarbejder ved Social-Demokraten (til 1915,), samtidig var han forretningsfører for Arbejdernes fællesorganisation. Allerede gennem sme'denes bestyrelse havde han virket for oprettelsen af kooperative virksomheder, og disse bestræbelser førte efterhånden til at der udviklede sig en vidtforgrenet kooperativ virksomhed i Helsingør med kulforretning, fællesbageri (1907), teatervirksomhed, billedteater (1910), trælasthandel, fællesslagteri, barber- og frisørforretning (1918). Disse virksomheder blev drevet i forbindelse med fællesorganisationen med C. som forretningfører 1906-19. 1923 trådte han atter til for at reorganisere selskaberne, herunder også brugsforeningen og forblev herefter i spidsen for ledelsen. 1914 var han hovedmand for dannelsen af De sammensluttede fælles- og andelsbagerier i Danmark og var formand til 1919. Fra oprettelsen 1922 til 1925 og igen 1933-36 var han formand for Det kooperative fællesforbund i Danmark der navnlig omfatter brugsforeninger og arbejdernes kooperative selskaber i Kbh. og provinsbyerne. Han var medstifter af forsikringsselskabet Dansk kooperativ assurance og dets formand fra 1934. - Socialdemokratiet havde i ham en fremtrædende repræsentant i Nordsjælland; han sad med enkelte afbrydelser i partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg 1908-40. 1918-19 var han medlem af det af partiet, dets rigsdagsgruppe og De samvirkende fagforbund nedsatte socialiseringsudvalg. 1918-20 var han medlem af folketinget (for Helsingørkredsen) og i denne egenskab bl.a. virksom for gennemførelsen af biblioteksloven, var medlem af biblioteksrådet 1920-33. 1924-33 sad han i bestyrelsen for Arbejdernes oplysningsforbund. 1930 indvalgtes han i landstinget (for 2. landstingskreds) og blev her stærkt benyttet af sit parti ved behandlingen af kommunale og erhvervspolitiske anliggender.

Sin hovedgerning lagde C. i Helsingør. 1906 kom han ind i kommunalbestyrelsens kasse- og regnskabsudvalg, fra 1909 var han den politiske ordfører i byrådet, 1919-46 borgmester. Straks efter hans tiltræden blev den kommunale administration reorganiseret, alderdomsforsorgen sat i system og hele den sociale forsorg efterhånden moderniseret, boligbyggeri og kommunal udstykning fremmet og de kommunale værker udviklet til værdifulde aktiver. Især gik C. i brechen for en erhvervsmæssig udbygning af de muligheder Helsingør frembyder i turistmæssig henseende og for tilvejebringelse af kulturelle goder for byens befolkning, bl.a. ved erhvervelse af lystarealer, forbedring af havne- og badeforhold, modernisering afveje osv. 1921-34 var han formand for Foreningen af købstadkommunale elektricitetsværker der bl.a. beskæftiger sig med fællesindkøb af brændselsolie, næstformand i Danske elektricitetsværkers forening 1923-34. På dette felt (elektriciteten) har C. også gennem sit rigsdagsarbejde haft en betydelig indflydelse på den organisationsmæssige udvikling og på tilrettelægningen af de fremtidige retningslinier her i landet. - C. har skrevet to grundbøger for studiekredse, sammen med Fr. Dalgaard Kooperation, 1925, 2. udg. 1931, sammen med Johs. Hansen Kommunalkundskab. 1933, og under medvirkning af den kommunale administration udgivet en stor håndbog, Kommunestyret i Helsingør 1890-1930, 1928. I 1936 var han blandt stifterne af Arbejderbevægelsens erhvervsråd. C.s hverv var talrige, og periodisk kunne der være noget rastløst over hans færden; men som hovedregel gælder at han formåede at rumme problemerne i de vidt forskellige områder hvor hans virke faldt. Partiet og ikke mindst Stauning værdsatte hans sjældne arbejdskraft og evne til at finde praktiske løsninger i snart sagt enhver situation.

Familie

Forældre: gårdmand Christen Rasmussen (1826-1915) og Ane Jensdatter (1836-77). Gift 1. gang 13.9.1896 i Helsingør (Olai) med Nielsine Lovise Frederikke Nielsen, født 1.3.1873 sst., død 28.5.1909 sst., d. af smedesvend Christian Rasmussen og Christine Nielsen (1840-1912) gift 2. gang 21.4.1914 i Helsingør (Olai) med Jenny Kirstine Nielsine Olsen, født 3.4.1890 i Reerstrup, Tikøb sg., d. af husejer, arbejdsmand Jens O. (1852-1924) og Grethe Jensen (1857-91).

Ikonografi

Buste af Rud. Tegner, 1933 (Tegners mus.) Mal. af H. C. Barenholdt, 1943 (Helsingør rådhus). Foto.

Bibliografi

Nordsjællands socialdemokrat 29.11.1931. Nordsjælland 30.11. s.å. Socialdemokraten 8.6.1934. Gunnar Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 402-405. Fr. Dalgaard i Kooperationen XXXI, 1954 218f. - Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig