Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paul Geleff

Oprindelig forfatter OBertolt

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Paul Geleff, Paul (Poul, Povl) Johannsen Gelef, 6.1.1842-16.5.1928, socialistfører, agitator. Opdraget hos en ældre bror der var lærer i Angel tog Paul Geleff 1864 lærereksamen i København. Efter et par års lærervirksomhed på Fyn blev han medarbejder ved Fyens Avis, men etablerede sig 1867 som bogtrykker og udgiver af bladet Heimdal i Ribe. Han deltog livligt i det nationale røre ved den nye grænse hvad også prægede bladet. For i en af sine første bladartikler at have fornærmet den preussiske stat idømtes han 1867 en bøde som han afsonede i København. Bladet, der blev forbudt i Slesvig, udkom kun et år. I stedet for at virkeliggøre en fremsat plan om et grænseblad udsendte Paul Geleff fra febr. 1869 et nyt Heimdal i København. Hans medarbejdere her, Lucianus Kofod og C. Rosenberg (1829-85) fortrængte ham n.å. fra bladet, og han udgav da febr.-juli 1870 det ligeledes nationalt og nordisk betonede Roskilde Dagblad.

Endnu 1871 (maj-sept.) optrådte han som bladmand med Nordiske Skoleblade, men kom på samme tid gennem boghandleren Harald Brix i forbindelse med Louis Pio der netop havde begyndt sin socialistiske agitation. Paul Geleffs praktiskrealistiske indstilling kom den unge arbejderbevægelse til megen nytte. Det var ham der som dirigent ledede det betydningsfulde møde i Phønix-kælderen 4.10.1871 i anledning af Burmeister & Wains lockout. Da Den internationale arbejderforening stiftedes 15.10. overtog han kassererposten, men sendtes samme måned på en agitationsrejse til Jylland, i begyndelsen af 1872 også til Lolland-Falster for at knytte forbindelse med provinsfilialerne af Internationale og at oprette nye. Dette vinterfelttog 1871-72 er simpelt hen grundlæggende i dansk provinssocialismes historie.

Når Paul Geleff med sin sønderjysknationale fortid så hurtigt og let allierede sig med Pio og Brix og herefter udfoldede sig som en slagfærdig og slagkraftig agitator for socialismen hang det sammen med at noget oppositionelt i hans natur, hans demokratiske, "republikanske" sindelag herigennem fik udløsning. Hans form var præget af et frodigt lune; han var ofte skarp i munden især mod præsteskab og samfundsspidser, men hans socialisme var ret moderat.

Sammen med Pio og Brix blev han arresteret 4.5.1872 som medansvarlig for indkaldelsen af det forbudte fællesmøde 5.5., og skønt han oprindelig havde frarådet at trodse forbudet blev han ligesom Brix ved højesteretsdom af 6.8.1873 idømt tre års forbedringshusarbejde. Efter løsladelsen på kongens fødselsdag 8.4.1875 genoptog han sin virksomhed i arbejderpartiets hovedledelse og ved Social-Demokraten. I denne gav han en humørfyldt skildring af sit ophold i de københavnske arrester og på Vridsløselille (i bogform 1876 Under Laas og Lukke). Mens han var fængslet blev han sept. 1872 opstillet til folketinget i Københavns 1. kreds. Febr. og april 1876 opstilledes han som kandidat i Næstved og Københavns 9. kreds, men fik de tre steder kun henholdsvis 26, 75 og 119 stemmer.

Sommeren 1876 rejste han til Amerika og undersøgte her udvandrings-forholdene. I begyndelsen af 1877 var han på ny på agitationsrejse i Jylland og anbefalede ligesom Pio emigration og kolonisation, især i Kansas, som udvej over for den herskende arbejdsløshed, en plan til hvis virkeliggørelse partiet krævede statsstøtte.

23.3.1877 forlod Paul Geleff pludselig sammen med Pio landet. Over England rejste de til Amerika. Kort efter udgav Paul Geleff i Chicago pjecen Den rene, skære Sandhed om Louis Pio og mig selv, 1877, hvoraf det med sørgelig klarhed fremgår at de var blevet bestukket af politiet i København for at forråde arbejderbevægelsen og nu var blevet uvenner. Det var Pio der træt af modgangen havde overtalt Paul Geleff til at gøre fælles sag med sig. I 43 år opholdt Paul Geleff sig herefter i USA, afbrudt af et besøg i Danmark 1882-83 hvor han under pseudonymet Harald Brede udgav en Haandbog for Udvandrere til Amerika, 1883. I Amerika ernærede han sig ved bladvirksomhed og i en årrække som landagent i Pueblo, Colorado, for The Southern Pacific Railroad; men da Socialdemokratiet 1920 erfarede at den nu gamle mand led nød foranledigede partiet at han blev hentet hjem, og han levede sine sidste år i Nyborg som dets pensionist. Han udgav her Genvej til det engelske Sprog, 1924. 1927 rejste han til Italien for sit helbreds skyld og døde der.

Familie

Paul Geleff blev født i Bredebro, døde på Capri, begravet sst. (engelske kgd.).

Forældre: husmand, kniplingkræmmer Johannes Jensen Geleff (1775-1852) og 2. hustru Silla Maria Styrk (1802-50). Gift 1875 med Johanne Marion Ertberg, født 8.4.1854 i Flensborg, død 17.4.1911 på Frbg. (gift 2. gang i USA med N. N., gift 3. gang sst. med hollænderen Prinz, gift 4. gang med skolebestyrer Henrik Madsen), d. af skrædder Christen Braagaard E. og Ane Kirstine Thomasdatter Due. Ægteskabet opløst 1878.

Ikonografi

Flere træsnit 1875 samt af H. C. Olsen, 1877. Karikatur af Chr. Hoff, 1920. Foto.

Annonce

Bibliografi

C. E. Jensen og Fr. Borgbjerg: Socialdemokratiets århundrede II, 1904. E. Wiinblad og Alsing Andersen: Det danske socialdemokratis hist. I-II, 1921. Socialdemokraten 17.5.1928. Sst. 23.8.1931. G. Nørregård i Povl Engelstoft og Hans Jensen: Bidrag til arbejderklassens og arbejderspørgsmålets hist. i Danm., 1931. Oluf Bertolt: Pionerer, 1938. Samme i En bygning vi rejser I, 1954. – Se endvidere under Harald Brix.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt: Paul Geleff i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289961