Nis Nissen, Nis Christian Nissen, 8.4.1878-31.12.1960, politiker. Født i Vibøge, Als, død i Åbenrå. N. voksede op i et af Als' ledende danske hjem. Faderen var dansk landbrugskandidat og havde været højskolelærer i nogle år. Mange kirkelige, nationale og faglige interesser prægede hjemmet. N. kom på Brahetrolleborg højskole indtil han kaldtes hjem af faderens død, og gik 1899-1900 på Dalum landbrugsskole. Efter en treårig soldatertid i Metz var han to vintre elev på Askov højskole og overtog derpå slægtsgården 1905. N. var medlem af kommunerepræsentationen i Vibøge 1905-11, og da han under valgkampen 1907 havde taget del i vælgermøderne på Als, kom han ind i vælgerforeningens tilsynsråd. Det kom dog som en stor overraskelse, at den ret ukendte unge mand 1908 opstilledes som dansk kandidat ved landdagsvalget i 2. kreds. H. P. Hanssen ønskede ikke genvalg, og oppositionens kandidat, Peter Grau, ville ikke opstilles, men foreslog i stedet N. der var H. P. Hanssens tilhænger. Kredsen var truet af tyskerne, men N. blev valgt, og ved det følgende valg 1913 blev mange års tilbagegang endda forvandlet til klar fremgang for danskerne i kredsen. N. var landdagens yngste medlem men viste sig hurtigt i besiddelse af udpræget politiske evner, en skarp logik og en hurtig slagfærdighed. Ligesom sine to danske kolleger i Berlin sluttede N. sig til de frisindede kredse i landdagen. Han deltog i første verdenskrig som underofficer og var derefter aktivt med i grænsestriden 1918-20 på H. P. Hanssens side som en principfast tilhænger af Åbenråstandpunktet. 1920 blev N. æresmedlem af vælgerforeningen. – Efter genforeningen kastede N. sig ikke straks ud i dansk partipolitik hvad der nok både skyldtes hans natur og økonomisk modgang. Efter at have sluttet sig til de radikale blev han ved folketingsvalget 1924 valgt som partiets sønderjyske spidskandidat, men tabte 1926. I de følgende år formørkedes hans sind og han forlod landet, men hentedes tilbage af venner. Ved valgene 1939 og 1943 var han atter opstillet, men opnåede ikke valg. På lokalt plan var N. 1913-28 medlem af Sønderborg kredsdag og amtsråd, 1925-28 af akkordretten og indtil sin død af afvandingskommissionen for Tønder marsk. N.s største betydning lå i tiden før 1920, og medlemskabet af folketinget blev kun et kort efterspil. 1934 solgte N. gården i Vibøge og resten af sit liv boede han i Åbenrå. Han havde udviklet sig til en noget indesluttet bohemenatur der gerne rejste i udlandet og som interesserede sig for vidt forskellige emner.

Familie

Forældre: gårdejer Hans N. (1842-96) og Eline Katrine Frederikke Kristensen (1850-1910). Ugift.

Udnævnelser

K.2 1920.

Ikonografi

Afbildet s.m. H. P. Hanssen på tegn. af H. Jensenius (Fr.borg). Mal. af R. Leepin (Folkehjem, Åbenrå). Foto.

Bibliografi

H. P. Hanssen: Et tilbageblik III, 1932 227f. Victor Elberling: Rigsdagens medlemmer gennem 100 år III, 1950 181. M. Kamphøvener i Jydske tid. 1.1.1961. H. J. Hansen i Hejmdal 2.I.S.4. Sv. Thorsen: Delt efter anskuelser, 1970 162-64. Harald Jørgensen: Genforen.s statspolitiske baggrund, 1970. – Papirer i Landsark., Åbenrå.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig