Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

M.P. Bruun

Oprindelige forfattere NNeer og VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

M.P. Bruun, Mads Pagh Bruun, 5.9.1809-23.9.1884, politiker. Født i Fredericia, død på Jægergården ved Århus, begravet i Fredericia. B. blev student fra Fredericia 1826 og tog 2. eksamen 1827, men opgav derefter studeringerne for det praktiske forretningsliv. Han fik sin første uddannelse i faderens filialforretning i Assens og fortsatte senere i udlandet (Amsterdam, London, Hull) hvorefter han 1835 blev medejer (sammen med en bror) og enebestyrer af den af faderen grundlagte klædefabrik Bruunshåb ved Viborg. Efter at have opgivet fabriksvirksomheden købte han 1857 Jægergården ved Århus. B. blev en af de ledende mænd i jysk næringsliv, var medlem af Viborg amtråd og medstifter af Viborg amts landøkonomiske forening ligesom af Kreditforeningen for jyske landejendomsbesiddere i hvis direktion han indtil sin død havde sæde. 1847 valgtes han til stænderdeputeret og havde allerede året før som suppleant deltaget i Viborg stænders 6. samling hvor han afgjort sluttede sig til den nationalliberale retning. Efter at han havde været valgt til den forsamling af "erfarne mænd" der skulle have forhandlet om en forfatning på grundlag af januarkundgørelsen 1848, valgte Viborgkredsen ham til medlem af den grundlovgivende rigsforsamling hvor han sluttede sig til det nationalliberale centrum. Skønt han nu som senere ikke trådte frem i første række og gjorde sig lidet gældende som taler vandt han med sin solide og ligevægtige personlighed og betydelige sagkundskab en ikke ringe respekt hvad også viste sig derved at han af regeringen sattes ind i den store landbokommission af 1849 og virkelig her udfyldte den plads han var udset til som "Tungen på Vægtskaalen" mellem bondevennerne og deres modstandere. Ved valgene til den første ordinære rigsdag i dec. 1849 opnåede han ikke valg til folketinget i Viborg-kredsen, men valgtes samme måned til landstingsmand for 9. kreds (Midtjylland). Dette mandat bevarede han indtil juni 1853, hvorefter han dec. 1854 til juni 1855 var folketingsmand for Viborg amts 4. kreds og derefter på ny landstingsmand fra jan. 1857 til juni 1866 for 10. og fra okt. 1866 til okt. 1874 for 9. landstingskreds. Under oktoberforfatningen var han folkevalgt medlem af rigsrådet og under novemberforfatningen af dettes landsting. Under sin lange parlamentariske virksomhed var B. lidet fremtrædende som taler, men skattet for sin saglige indsigt der kom til udtryk i et omfattende udvalgsarbejde og i høj grad personligt respekteret og afholdt. Dette førte bl.a. til at han 1862 valgtes til formand for landstinget. I denne stilling gjorde han særdeles god fyldest og genvalgtes år efter år indtil han 1869 på grund af svækket helbred selv ønskede at trække sig tilbage. I det hele må B. karakteriseres som de nationalliberales jyske leder der også i det organisatoriske arbejde fæstnede liberalismen i Nørrejylland før 1864 og årene nærmest derefter. Hans udgivne dagbøger 1856–74 er et centralt kildeskrift til periodens politiske historie.

Familie

Forældre: købmand og fabrikant Bertel B. (1767–1827) og Magdalene Barbara Brøchner (1768–1831). Gift 10.9.1840 i Kbh. (Trin.) med sin brordatter Magdalene Barbara Bruun, født 15.7.1821 i Assens, død 2.6.1901 på Frbg., d. af købmand, agent Søren Wedege B. (1794–1826) og Oline Cecilie Plum (1797–1875). – Bror til H. B. B., Johannes B. og P. D. B.

Ikonografi

Silhouet 1816. Mal. af Constantin Hansen, 1849. Mal. af samme 1862, kopieret af Elise Constantin-Hansen. Afbildet på Constantin Hansens mal., 1860–64, af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). Tegn. af samme (Kgl. bibl.). Mal. af S. Vermehren (folketinget). Foto.

Annonce

Bibliografi

Kilder M. P. B.s dagbog 1856–74, udg. Vagn Dybdahl og Birgit Nüchel Thomsen, 1961 (med biografi). Danske politiske breve, udg. Povl Bagge og Povl Engelstoft, I-IV, 1945–54.

Lit. S. Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Dansk patr. slægter, 1891 56f. Berl. tid., 25.9.1884. Dagbladet, 26.9. s.å. Daniel Bruun: Slægts- og barndomsminder fra Viborgegnen, 1925 71–85. Hans Jensen: De da. stænderforsamlingers hist. 1830–1848 II, 1934. Sigurd Jensen: Kreditforeningen af jyske landejendomsbesiddere, 1951. H. H. Worsøe i Fra Viborg amt, 1972 123–40. Papirer Breve fra M. P. B. i T. C. Dahls arkiv i Erhvervsark. i Århus. Peter Daniel Bruuns slægtsarkiv i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
N. Neergaard, Vagn Dybdahl: M.P. Bruun i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287809