Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lucianus Kofod

Oprindelig forfatter PEng
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Lucianus Kofod, Lucianus Hansen Kofod, ved dåben Koefoed, 27.5.1829-1.11.1904, politiker. Født i Pedersker, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). K.s morfar var en på Bornholm kendt og anset degn. Selv voksede han op i fattigdom og var en tid vogterdreng. 1846 blev han korporal i Bornholms milits og deltog frivilligt med hæder i treårskrigen, tog 1853 skolelærereksamen i Jelling og var 1854–56 forstander for den nyoprettede højskole i Gedved. 1856 oprettede han selv en højskole i Åkirkeby som han ledede til 1858. 1856 blev han sekondløjtnant i Bornholms artilleri, deltog frivilligt i krigen 1864, men blev 1865 slettet af hærens officerlister fordi han i et foredrag i Stockholm havde kritiseret hærledelsen; 1879 fik han afskedspatent som kaptajn og var 1881–91 tøjmester i Rønne. Efter 1854 at have søgt valg i Vejle valgtes K. 1858 i Rønne og repræsenterede kredsen til 1864. Han indtog et stade mellem bondevenner og nationalliberale, stemte dog mest med de første. 1866 stillede han sig i Nibe som jastemmer, valgtes 1869 på ny i Rønne og beholdt kredsen til 1881. I sin anden rigsdagsperiode tilhørte han først venstre centrum, derefter det nationale venstre og nærmede sig siden mere og mere højre. Han var et godt hoved, en impulsiv taler og en energisk agitator, men svingende og ubesindig og skabte jævnlig larm om sit navn, således da han 1874–75 lå i proces med Lars Bjørnbak. En af hans hovedinteresser var sprogrensning; han udgav en i sin tid meget benyttet sproglære og retskrivningsordbog. 1871 dannede han Dansk arbejderforbund der skulle sætte en bom for socialdemokratiet men ingen større udbredelse fik og snart sygnede hen; 1881 nedlagde K. formandshvervet. Han var en ikke ubegavet versdigter og skrev 1871 Bornholms Drapa (Bornholm, du prude Vikingerne) der er blevet en nationalsang for øen.

Familie

Forældre: skrædder Hans Koefoed Jensen (født 1808, gift 1831 med Marthe Cathrine Bertelsdatter) og Agnethe Margrethe Holm (1800–75, gift 1831 med skomager Christian Peter Marcussen, 1806-tidligst 75). Gift 14.7.1891 i Kbh. (Helligg.) med Kristine Vonnetgaard, født 22.7.1844 i Vonsbæk sg. ved Haderslev, død 24.3.1931 i Kbh., d. af skipper Christen Bertelsen V. (1817–1900, gift ca. 1850 med Karen Pedersdatter Frydendal, 1820–98) og Anna Cathrine Hansdatter (1823-tidligst 90, gift 1858 med arbejdsmand i Assens Hans Jensen, død tidligst 1880).

Udnævnelser

R. 1888.

Annonce

Ikonografi

Litografi af F. Meyer, 1865. Træsnit 1881. Foto.

Bibliografi

[N. Hansen:] Slægtreg. over familien Janus Laurentius Holm og hustru E. M. Snedker, 1910 39. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 228–32. Hans Jensen: Lars Bjørnbak, 1919 135–39. C. J. Hagemann i Bornholms tid. 21.12.1928. Povl Engelstoft og Hans Jensen: Bidrag til arbejderklassens og arbejderspørgsmålets hist. i Danm., 1931 103–09. K. H. Kofoed: Bornholms politiske hist. II, 1937 181–92. Chr. Stub-Jørgensen i Bornholmsk hjemstavn I, 1943 25–37. N. Gyde i Dansk politik, 1945 nr. 50 7f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: Lucianus Kofod i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292816