Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kristian Albertsen

Oprindelige forfattere MeHa og VDyb

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Kristian Albertsen, 27.2.1917-1.8.1990, politiker. Kristian Albertsen blev uddannet som manufakturmedhjælper og arbejdede som sådan indtil han 1941 blev reklamekonsulent, senere afdelingschef, ved Social-Demokraten (senere Aktuelt), en stilling han opgav 1963 da det politiske og sociale arbejde beslaglagde hele hans i øvrigt meget lange arbejdsdag. Tidligt sluttede Kristian Albertsen sig til socialdemokratiet og havde før 2. verdenskrig tillidsposter i DSU og HK; 1947–64 var han medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse, 1954–62 rådmand. 1978 kom han på ny i kommunalbestyrelsen efter en energisk agitation, der sigtede mod borgmesterposten. Trods et overvældende personligt stemmetal måtte Kristian Albertsen dog opgive borgmesterposten da partiets stemmetal ikke alene kunne sikre ham den. Han sad i kommunalbestyrelsen til 1981 som 2. viceborgmester.

Kristian Albertsen blev 1960 valgt til folketinget, hvor han sad til 1984. I sin valgagitation tog han moderne, ret pågående metoder i brug. I folketinget beskæftigede han sig særlig med sociale problemer og var 1971–73 formand for det sociale udvalg, 1976-84 var han medlem af finansudvalget; 1974–76 var han medlem af Europaparlamentet. I 1982 blev han statsrevisor.

Kristian Albertsens livsindsats lå på en systematisk indsats for ældre der har forladt de erhvervsaktives rækker. Med organisationstalent og udnyttelse af sine agitatoriske evner fik han fra 1966 i løbet af få år etableret ældreklubber – senere organiseret som Pensionisternes samvirke – over hele landet. Gennem denne sammenslutning skabes beskæftigelse og underholdning for ældre hvor kvalitet og systematik kendetegner arbejdet; fra starten var han landsformand. Han stod også bag oprettelsen af Pensionisthøjskolen i Tisvilde. Et grundlæggende princip for hele denne virksomhed, og derved adskiller den sig fra tilsvarende bestræbelser i andre lande, er at de ældre selv gennem aktivt medlemskab skal være med i arbejdet som derved er fritaget karakter af almisse eller velgørenhed. Da Kristian Albertsen efter kommunalvalget 1978 blev socialudvalgsformand, trak han sig ud af ledelsen for Pensionisternes samvirke.

Annonce

Familie

Kristian Albertsen blev født i Marstal.

Forældre: skibsfører Albert A. (1888–1918) og Hermanda Elise Hansen (1889–1972). Gift 2.7.1948 på Frbg. (b.v.) med afdelingssygeplejerske Mette Bertolt, født 4.3.1924 i Høng, d. af forretningsfører Oluf B. (1891–1958) og Else Brix (1892-1983).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Demokraten 25.2.1967. Aarhuus stiftstidende 26.2.1977. Politiken 26.2.1967.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Vagn Dybdahl: Kristian Albertsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285836