Knud Knudsen, Knud Lausten Knudsen, 17.12.1806-16.6.1866, gårdejer, kulturpolitiker. Født i Ribe, død på Vestergård ved Lemvig, begravet i Visby. En del af sin skolegang fik K. i Husum for at lære tysk. Tidligt hjalp han sin far med kreaturhandelen, og på en af sine handelsrejser lærte han sin tilkommende hustru at kende. Hun var eneste barn af Vesteregnens rigeste bonde. K. var kun nitten år da han giftede sig og tog bolig i Forballum hvor han 1830 lod opføre en overordentlig smuk marskgård. Det var til hans og naboen, senere folketingsmand Niels Andersen Hansens (jf. Andreas Tyssen Hansen) hjem Chr. Kold kom som huslærer 1838 på foranledning af den unge grundtvigianske sognepræst L. D. Hass der bragte K. i forbindelse med grundtvigske kirkelige og folkelige tanker. Det var i hans kreds højskoletanken først rejstes i Sønderjylland (1841), han var medvirkende ved Rødding højskoles oprettelse, havde en tid på den slesvigske forenings vegne skøde på dens ejendom og var senere medlem af dens bestyrelse. 1848 deltog K. i Vesteregnens væbning mod fjendtlige indfald. Han valgtes 1849 til landstingsmand (som boende i enklaverne hørte han kongeriget til), men nedlagde 1851 sit mandat. – 1851 købte han af amtmand J. F. de Neergaards bo godset Trøjborg med avlsgården Visby Hedegård (68½ og 18½ tdr. htk.) med det dertil hørende fæstegods (1050 tdr. htk.). Han ville fortsat leve som bonde (han kaldte sig stadig gårdejer og afslog den ham 1851 tillagte kammerrådtitel) og ønskede ikke at bebo slottet som han tilbød den danske stat som gave hvis den ville indrette et dansk seminarium der. Gaven blev afslået og K. lod 1854 slottet nedrive. Fæstegodset solgte han til selveje på meget lempelige vilkår. I tiden mellem krigene var den hovedrige bonde den førende skikkelse i Vesteregnens åndelige liv. Først i 60erne var han med til at rejse "klosterbrødrene"s kritik (se Cornelius Appel) af den danske sprogpolitik i Mellemslesvig. Efter 1864 trak han sig ud af politik. – Også i det praktiske liv var han en foregangsmand. Han blev landvæsens-kommissær, deltog i store afvandingsarbejder (Rolfsø, Filsø), indførte den første korthornstyr fra England, var medstifter (1854) af de blandede distrikters landboforening og fra 1856 dens formand, m.m. – En søn Hans Aagesen Knudsen, født 7.1.1831, død 4.5.1917, købte 1860 godset Trøjborg som han havde forpagtet fra 1851. Stærkt påvirket af hjemmets åndsliv var han med i oprettelsen af foredragsforening og frimenighed i Visby, men skønt han beklædte en række tillidsposter, medlem af herredsråd og kredsdag, formand for de blandede distrikters landboforening og medlem af sprogforeningens og vælgerforeningens bestyrelse fik han ikke større betydning udadtil. 1881–90 var han dansk kandidat ved valgene til den tyske rigsdag.

Familie

Forældre: gæstgiver og kreaturhandler Chresten Lauridsen K. (1773–1859) og Maren Jensen (1782–1869). Gift 3.6.1826 i Mjolden med Gyde Marie Ocksen, født 29.10.1806 i Mjolden, død 19.3.1884 på Visby Hedegård, d. af gårdejer Hans O. (1768–1824) og Anna Marie Andersdatter (død senest 1814).

Ikonografi

Litografi 1867 efter foto. Mindesten på graven.

Bibliografi

Kniplingskræmmer Jens Wulffs dagbog, 1955. Laur. Skau: Brevveksl. I-II, 1966–70. – J. Byskov: En vest-slesv. bondeslægt. Om K. L. K. fra Trøjborg i Sønderjylland, red. Sv. Dahl og A. Linvald I, 1919 165–81. Karl Jørgensen i Hojskolebl., 1890 550–52. Nic. Svendsen i Festskr. til H. P. Hanssen, 1932 346–73. H. V. Gregersen i Sønderjydsk månedsskr., 1961 142–51. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig