Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K.M. Klausen

Oprindelige forfattere OBertolt og VDyb

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

K.M. Klausen, Kristoffer (døbt Christoffer) Marqvard Klausen, 28.9.1852-19.1.1924, politiker. Efter nogle år ved landbruget tog K.M. Klausen 1873 lærereksamen fra Skårup og gik senere på det Monradske kursus i København. Han underviste en tid som huslærer, siden på Schneekloths skole til han fra 1878 en snes år var knyttet til Københavns kommunale skolevæsen. 1882 var han med til at oprette studenterkurset København som han forestod til 1909.

Han var oprindelig venstremand, var som ung medlem af Onsdagsforeningen og deltog 1877 i dannelsen af en københavnsk grundlovs-værneforening, men påvirket af det indblik han gennem de københavnske fattigskoler fik i de sociale forhold sluttede han sig efterhånden nærmere til socialdemokratiet og var 1884 og -87 stiller for P. Holm. Gennem foredrag og lejlighedsvis også artikler i Social-Demokraten viste han sig som en kyndig politisk lærer, mere folkeopdrager end agitator, mere vejleder end taler, og uden forbehold gav partiet ham sin tillid og tog ham i sin tjeneste. 1888 opstilledes han til borgerrepræsentationen, og ved denne lejlighed udarbejdede han et fyldigt opråb der redegjorde for socialdemokratiets syn på en række københavnske, kommunale forhold. 1890–1920 var han medlem af partiets hovedbestyrelse.

1893 valgtes K.M. Klausen og Jens Jensen (1859–1928) som de første socialdemokrater ind i Københavns borgerrepræsentation. Her var han en utrættelig forkæmper for skolevæsenets udvikling, ophævelsen af forskellen mellem betalings- og friskole, indførelse af husgerning og sløjd og fortsættelsesundervisning, reformer som især efter 1908 blev virkeliggjort. 1900–14 var han rådmand i magistratens 1. afdeling (bl.a. skolevæsenet). I Københavns kommunestyre som på rigsdagen var det i høj grad fortsættelses- eller ungdomsundervisningen der havde K.M. Klausens interesse. På hans og Herman Triers forslag blev der 1897 organiseret fortsættelsesundervisning som hurtigt udviklede sig stærkt. 1895 var han blandt de otte socialdemokrater der rykkede ind i folketinget (valgt i Frbg. 2. kreds), og han kom straks ind i finansudvalget hvis formand han var 1913–20. Skønt P. Knudsen var partiets formand blev K.M. Klausen i de følgende år nok så meget lederen af rigsdagsarbejdet og utvivlsomt gruppens største saglige arbejdskraft. Finansloven var ham som et rustkammer hvorfra han hentede materiale og argumenter til sine ordførertaler. Og hans interesser spændte vidt. Han var talsmand for bedre lønvilkår for statens arbejdere og funktionærer, for husmandsbevægelsens frigørelse fra landboforeningernes formynderskab, for ukrudtsbekæmpelse og militærudgifternes nedbringelse. Han var medlem af forsvarskommissionen 1902–08 og udformede her socialdemokratiets militærprogram som udmundede i det afrustningsforslag K.M. Klausen var ordfører for 1909. Ligeledes var han medlem af finanslovkommissionen 1909–11 og af universitetskommissionen 1912–18.

Som oppositionel demokrat og antimilitarist kunne K.M. Klausen have noget harmdirrende og bidsk over sin fremtoning, og med sine kanter havde han nu og da sammenstød med modstanderne. Men når han talte om samfundets stedbørn var det med en tone af varme og medfølelse. I en række forsorgs- og værneinstitutioner lagde han et stort arbejde, således i overværgerådet, i "Prøven", i Hjemmet for vanføre, i julemærkekomiteen; han tillagde den forebyggende børneforsorg stor betydning og fik ved loven af 1919 gennemført statstilskud til asyler, fritidshjem o.l. Et af de spørgsmål som optog ham mest var stadig ungdomsskolen. På rigsdagen og på talrige skolemøder landet over talte han om betydningen af en fortsættende undervisning for det store flertal af landets ungdom som ikke ad anden vej fik deres børneskolegang suppleret. På K.M. Klausens initiativ blev der 1914–15 optaget en bevilling på finansloven til oprettelse og drift af kommunale efterskoler, og 1918 fremsatte socialdemokratiet med K.M. Klausen som ordfører forslag på rigsdagen om den obligatoriske ungdomsskoles indførelse. 1919 vedtog rigsdagen at nedsætte en kommission til at tage det samlede skolevæsens pædagogiske, økonomiske og administrative forhold op til overvejelse og reformering, og K.M. Klausen blev beskikket til dens formand. Han afviklede nu sine øvrige hverv og helligede sig i de følgende år – betænkning afgaves 1923 – det store arbejde i kommissionen hvorved grunden blev lagt til de vigtige love om læreruddannelsen, om skolens styrelse og tilsyn og loven om folkeskolen som ganske vist ikke umiddelbart efter, men under den socialdemokratiske regering blev gennemført i årene 1930– 37.

Familie

Født i Hillested ved Maribo, død i København, urne på Bispebj. kgd.

Forældre: gårdejer Claus Jensen (Frimand) (ca. 1806–95, gift 1. gang med Jacobine Kristine Møller, gift 2. gang 1831 med Dorthe Kristine Jacobsdatter, ca. 1811–48, gift 4. gang med Karen Marie Henriksen, ca. 1825–99) og Marie Marcusdatter (1829–54). Gift 1.8.1893 i Hyllinge sg. med Mattine Jensine (Signe) Hansen, født 6.11.1870 i Hyllinge, Sorø amt, død 11.7.1918 i Kbh., d. af gårdbestyrer, sognefoged Hans H. (1834–1916) og Ane Marie Pedersen (født 1843).

Ikonografi

Tegn. af Eigil Petersen (Kgl.bibl.), af Axel Nygaard og i Klods Hans 1908. Afbildet på H. Vedels mal. 1917 af grundlovsforhandlingerne 1915 og på O. Matthiesens mal. 1923 af rigsdagen 1915 (begge folketinget). Mal. af O. Matthiesen, 1920 (sst.). Afbildet på E. Saltofts mal. 1934 af socialdemokratiske førere (forhen Folkets hus, Kbh.). Foto.

Annonce

Bibliografi

N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 259–63. C. E. Jensen og F. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. II, 2, 1904 456–58. Lærerne og samf., red. Carl Poulsen og W. Th. Benthin 1, 1913 577f. Socialdemokraten 20.1., 21.1., 22.1. og 26.1.1924. Ellen Nørgaard i Årbog for da. skolehist., 1948 103–15. Helge Hegelund: K. M. K., 1952.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt, Vagn Dybdahl: K.M. Klausen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292636