Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jonathan Jakob Jørgen Otto Motzfeldt

Oprindelige forfattere MeHa og MLid
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jonathan Jakob Jørgen Otto Motzfeldt, 25.9.1938-28.10.2010, landsstyreformand. Født i bygden Qagssimiut ved Julianehåb, død i Nuuk og begravet samme sted. M. tog lærereksamen fra Godthåb seminarium 1960 og blev 1966 exam.teol. fra Kbh.s univ. S.å. blev han ansat som præst i Julianehåb der blev hans politiske hovedbastion. Her blev han valgt til landsrådet ved en overraskende valgsejr i 1971 og tilkæmpede sig snart en stærk position i rådet, ikke blot som den stærkeste repræsentant for det folkerige Sydgrønland, men efterhånden også som partipolitiker. M. var med til at skabe siumut-partiet der stod for en mere grønlandsk præget udvikling i landet. 1975 blev han næstformand i landsrådet og dermed leder af den opposition mod det siddende flertal, som siumut repræsenterede. Ved bevægelsens omdannelse til et egentligt parti 1977 blev M. dets første formand. Han fortsatte som partiformand frem til 1987 og var igen formand 1998-2001. Og da partiet ved det første landstingsvalg efter hjemmestyrets indførelse 1979 sikrede sig flertal og kom til at danne det første landsstyre (Grønlands første regering) blev M. dettes leder og tingets formand og dermed landets politiske førstemand.

M. var i flere perioder formand for landstinget: 1979-88, 1997 og igen 2002-08. Ligeledes var han landsstyreformand 1979-91 og 1997-2002. I 2008 trak han sig som formand for landstinget for at kunne koncentrere sig om arbejdet i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissionen. Han sad i landstinget frem til 2009, hvor han ikke blev genvalgt.

M. var politisk aktiv omkring 40 år og kæmpede ihærdigt først for hjemmestyre, siden selvstyre. Han må betragtes som en af grundlæggerne af det grønlandske hjemmestyre, som han personificerede, og hermed en af de helt centrale skikkelser i forbindelse med dannelsen af det moderne Grønland. Trods diverse beskyldninger om alkoholmisbrug og misbrug af offentlige midler var han en samlingsfigur for det grønlandske samfund, og han blev af mange grønlændere betragtet som en landsfader.

Annonce

I kraft af sit politiske arbejde havde han sæde i adskillige udvalg og råd, således Grønlandsrådet 1971-80, hjemmestyrekommissionen 1975-79, Kommunalreformkommissionen 1992-95, Fællesrådet vedr. mineralske råstoffer i Grønland 1979-91 og for Grønlandsfly A/S 1991-97.

M. blev i 1985 æresdoktor i politisk videnskab ved University of Alaska, USA. Han tildeltes Grønlandshjemmestyres fortjentsmedalje, Nersornaat, i guld.

Familie

F: fanger Søren M. (1902-84) og Kirsten Klemmensen (1904-79). Gift 1. gang 18.12.1965 i Kbh. med Margit Kock Petersen, født 19.2.1945 på Frbg., d. af disponent Hans P. (født 1905) og Ellen Margrethe Jørgensen (født 1912). Gift 2. gang 9.8.1992 med Kristjana Gudmundsdóttir, født 15.2.1951 i Reykjavik, d. af skipper Gudmundur Kristjánsson og Lilly Isksson.

Udnævnelser

R. 1978. K. K1 2003.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Peter Frederik Rosing, Jonathan Motzfeldt - bygdedrengen, præsten, landsfaderen og statsmanden, 2008.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Mads Lidegaard: Jonathan Jakob Jørgen Otto Motzfeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294515