Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Jørgensen

Oprindelig forfatter HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jens Jørgensen, 28.2.1806-16.2.1876, politiker, lægprædikant. Født i Uldum ved Vejle, død på Bjerregård, Åle sg., begravet i Åle. J. oplærtes ved landbrug, bestyrede en farbrors gård i Holtum, ejede den 1832–46, havde derefter en gård i Bøgballe indtil han 1851 blev eneejer af Bjerregården i Åle som han 1847 havde købt sammen med faderen. J. blev tidligt grebet af de gudelige vækkelser og stod fra 1834 i nær forbindelse med Peder Larsen Skræppenborg. For sin virksomhed som lægprædikant i egnen syd og vest for Horsens straffedes han et par gange med bøder. Hans forkyndelse var oprindelig gammelluthersk pietistisk, men i et vist modsætningsforhold til de "stærke jyders" indesluttethed og prægedes mere og mere af grundtvigianismen som han helt tilsluttede sig omkr. 1848. J.s sindige, men bestemte optræden mod myndighederne vakte hans standsfællers tillid til ham og førte ham frem til en ledende stilling i den jyske bondebevægelse. 1842–46 var han medlem af sogneforstanderskabet, 1845–51 af Vejle og 1859–65 af Skanderborg amtsråd. 1852 var han medstifter af Geert Winthers nørrejyske brandforsikring, fra 1857 dens viceformand, og 1862 medstifter af den jyske folkeforening. Bjerrekredsen valgte ham 1848 til medlem af den grundlovgivende rigsforsamling. I mere end 20 år repræsenterede han sin hjemegn i rigsdagen, 1852–53 var han landstingsmand, 1853–58 folketingsmand for Koldingkredsen, 1857–64 medlem af fællesforfatningens rigsråd, 1864–66 landstingsmand og medlem af novemberforfatningens rigsrådsfolketing, 1866–69 folketingsmand for Horsenskredsen og 1869–73 folketingsmand for Bjerrekredsen. I sit politiske virke var J. anset for retsind og selvstændighed. Han arbejdede for bondesagen som medlem af landbokommissionen af 1849 og talte for de grundtvigske frihedskrav i skole og kirke og for sognebåndsløsning og valgmenigheder. Sammen med Sofus Høgsbro og N. J. Termansen var han i 1860'erne ledende i det grundtvigsk prægede nationale venstre og modstander af grundlovsrevisionen 1866. Han sluttede sig 1870 til det nationale venstre, men modsatte sig finanslovsnægtelsen 1873 og faldt ved det påfølgende valg. – J.s bror Søren Jørgensen, 1822–95, var folketingsmand for Givekredsen 1869–95, oprindelig tilsluttet det nationale venstre, derefter det forenede venstre og fra 1878 Frede Bojsens tro støtte i det moderate venstre.

Familie

Forældre: gårdejer Jørgen J. (1779–1867) og Karen Mortensdatter (1781–1866). Gift 1. gang 27.10.1832 i Uldum med Maren Sørensen, født 22.3.1804 i Uldum, død 7.6.1849 i Øster Snede, d. af gårdmand Søren Jensen (ca. 1748–1837) og Ide Marie Johansdatter (ca. 1776–1850). Gift 2. gang 28.9.1850 i Alminde, Brusk hrd., med Kirsten Christensdatter, født 13.5.1818 i Alminde, død 25.1.1890 i Åle, d. af gårdmand Christen Henriksen Dons (1786–1863) og Mette Marie Bertelsdatter (1795–1862).

Udnævnelser

DM. 1857.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Constantin Hansen 1861–62 (folketinget), kopi af Adolf Larsen. Afbildet på Constantin Hansens mal. 1860–64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (Fr.borg). Træsnit 1877. – Mindesten (Åle kgd.; Uldum, 1881).

Bibliografi

Breve fra N. J. Termansen til fru Skibsted, 1914 14f. Sofus Høgsbro. Brevveksl, og dagbøger, udg. Hans Lund I–II, 1924–25. – Højskolebl. I, 1876 131–34 209–13. N. Lindberg sst. 225–29 233–39 266–73 305–11. N. J. Termansen i Dansk folketid. 1877 nr. 1–3. J. Elbek: J. J., Bjerregaard, 1906. Jørgen Nielsen: N. J. Termansen, 1915. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916. Frands Ole Overgaard og A. Pontoppidan Thyssen: De senere jyske vækkelser, 1970 = Vækkelsernes frembrud i Danm. V.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: Jens Jørgensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292385