Jaquette Liljencrantz, Agnes Jakobina Vilhelmina Liljencrantz, 4.2.1845-13.10.1920, socialist, kvindesagsforkæmper. Født i Stockholm, død i Hellerup, urne på Bispebjerg kgd. Tidligt moderløs blev L. under sin opvækst tyranniseret af familiens mandlige, pietistiske medlemmer, så hun 24 år gammel flygtede fra hjemmet til Kbh. Her blev hun 1872 forført af en norsk student, og da denne svigtede hende, iværksatte hun en lidenskabelig kampagne i Norge og Sverige mod ham og hans velhavende familie. I tre hæfter: Stud. med. Anion Gjerdings Forhold til Baronesse J. L.. 1875, lagde hun hele affæren blot for offentligheden. Den blev udgangspunktet for hendes kamp for kvindens, særlig den ugifte mors, og det uægte barns rettigheder. Skønt påvirket af St. Mills Kvindernes Underkuelse sluttede hun sig ikke til den liberale kvindebevægelse, men efter 1875 at have læst en artikel om kvindespørgsmålet af Louis Pio opsøgte hun denne, indmeldte sig i socialdemokratiet og blev fra jan. 1876 medarbejder ved Socialdemokraten. Under mærket Medea skrev hun heri bl.a. en artikelserie som 1877 udkom som pjece, Den ugifte Kvindes juridiske Stilling. 1876 blev hun formand for Den fri kvindelige forening som hun under modstand fik tilmeldt fagforeningernes centralbestyrelse; på Gimle-kongressen s.å. blev hun medlem af partiets første hovedbestyrelse. - Af sin fædrenearv forstrakte hun Pio med et lån på 2000 kr. til udbetaling på en trykkerimaskine til ca. 30.000 kr. mod kontraktlig fast ansættelse ved bladet, men også i håbet om at dette ville blive indledningen til et kærlighedsforhold. Da hun efter Pios og Paul Geleffs bortrejse alligevel blev afskediget, anlagde og vandt hun en erstatningssag mod partiets og bladets nye ledelse, hvem hun også politisk kom i modsætning til. Sin skuffelse gav hun luft i pjecen Louis Pios Færd mod J. L., 1877. Hun tilhørte socialdemokratiets radikale fløj, udtrådte efter Købmagergade-kongressen sammen med jyderne af partiet, og efter en tid at have redigeret et svensk tidsskrift Minerva var hun fra 1878 medarbejder ved eller redaktør for oppositionens ("Pionisternes") skiftende organer, Den Radikale, Herolden, Den radikale Socialist og Den ny Socialist. Særlig voldsomt bekæmpede hun 1884 P. Holms kandidatur i Kbh.s 5. kreds, men da det afsløredes at Den ny Socialist modtog økonomisk støtte af Holms modkandidat, højremanden C. Goos, svækkedes oppositionen, og bladet gik ind. I oppositionen mod Holm arbejdede hun tæt sammen med sin senere mand Vilh. Rasmussen der i en periode under Pios fængsling havde været redaktør af Social-Demokraten, men 1875 var blevet ekskluderet af partiet på grund af lassallianisme. Mens Vilh. Rasmussen fik ansættelse ved Nordisk Handelstidende fortsatte L. en tid som taler og foredragsholder om kvindesagen, men trak sig sidst i 80erne ud af det offentlige liv.

Familie

Forældre: overhofmarskal, senere landshøvding, greve Gustaf Fredrik L. (1801-69) og friherreinde Johanna Jakobina Eleonora Stiernstedt (1806-54). Gift 23.10.1884 i Kbh. (Johs.) med redaktør Carl Vilhelm Rasmussen, født 21.10.1827 i Odense, død 13.1.1894 i Kbh., s. af købmand Peder R. (ca. 1798-1873) og Karen Dreier (1795-1873).

Bibliografi

Den introducerade svenska adelns ättartavlor, udg. G. Elgenstierna IV, Sth. 1928 645. C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. II, 1904. Kvinden og samf. 28.2.1915. Mar. Kristensen i Arbejderens almanak 1916, 1915 66-69. Socialdemokraten 15.10. og 18.10.1920. Jens Engberg: Til arbejdet! Liv eller død, 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig