J.P. Nordby

J.P. Nordby, Jeppe Poulsen Nordby, 25.9.1850-29.3.1942, politiker. Født i Helgenæs, død på Lysløkken, begravet i Helgenæs. Efter at have søgt uddannelse på Gedved højskole og Lyngby landbrugsskole overtog N. 1877 gården Fejrupgård i sit fødesogn som han drev til 1908, ejede fra 1883 desuden Lysløkken sst. som han selv drev til 1901. Han blev en af sin egns landøkonomiske foregangsmænd, idet han 1879 oprettede et fællesmejeri som han udstyrede med alle tidens tekniske hjælpemidler og siden overdrog til et andelsselskab. Hans sjældent faste karakter og kloge omdømme indbragte ham almindelig tillid, skønt han både i politisk og religiøs henseende nærede anskuelser der stod i modstrid med de gængse på egnen. 1877-83 og 1895-1904 var han sognerådsformand. Politisk tog han fra første færd stade mod venstre og folketingsparlamentarismen. Han stillede sig i Ebeltoftkredsen 1890, 1892 og 1898, men uden at opnå valg. Sept. 1901 valgtes han ved et suppleringsvalg i 9. kreds ind i landstinget. Partigænger blev han ikke, jævnlig indtog han ud fra sine etiske og religiøse anskuelser særstandpunkter der lå Indre mission nær. Han var tilhænger af en kirkeforfatning, stemte mod lotterilove og mod tvungen borgerlig ægtevielse, ligesom han i ædruelighedslovgivningen markerede et afholdsvenligt standpunkt. I øvrigt var han i den almindelige politik at finde på en udpræget højrefløj, og med årene skærpedes hans holdning i så henseende mere og mere. Han stemte mod grundloven af 1915, men gik dog med ind i det konservative folkeparti. N.å. kom han under øsalgskrisen atter i et modsætningsforhold til partiet, idet han nægtede at tiltræde en løsning af krisen, hvorved Edvard Brandes og E. Scavenius blev siddende som ministre. Sept. 1916 udtrådte han af partiet. 1918 dannede han midlertidigt sammen med C. la Cour og H. R. Juel en særlig valggruppe, den konservative valggruppe. De yderliggående højreelementer udpegede ham s.å. som landstingsvalgt, og skønt han derefter gik i valggruppe med det konservative folkeparti, blev hans standpunkter stadig lige særprægede. Således stemte han ene mand mod rigsdagsbeslutningen af 23.10.1918 om det grænsepolitiske spørgsmål. Ved valget i sept. 1920 gled han ud.