Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Berthelsen

Oprindelig forfatter CKli
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jørgen Berthelsen, 23.1.1851-4.1.1922, politiker. Født i Lindholm, Nørresundby, død i Ålborg, begravet sst. Da forældrene havde det ret småt kom B. allerede i seksårs alderen ud at tjene som hyrde og var ved landbruget til 1872 da han blev karl på Ålborg glasværk. Efter senere at have været havnearbejder i Ålborg begyndte han en kartoffelhandel, 1880 købte han en vognmandsforretning og gik derpå over til entreprenørvirksomhed, særlig ved kommunens arbejder, hvilket efterhånden bragte ham velstand. Hans varme interesse for at højne arbejdernes kår i økonomisk og kulturel henseende bragte ham tidligt ind i bestyrelsen for Arbejderforeningen af 1865 (formand 1881–89) og indgav ham tanken om anlæg af arbejderhaver for at skaffe arbejderne nyttig og sund fritidssyssel. "Kolonihave"-ideen var ikke ny her i landet idet der ca. 1830 var oprettet arbejderhaver i en række købstæder men bevægelsen var atter døet hen, og da B. undfangede tanken var den sikkert uden forbindelse med fortidens "frihaver", ligesom planen også hvilede på et andet grundlag. 1884 lejede B. syv tdr. land af Ålborg kommune og udstykkede 85 småhaver som for en ringe afgift udlejedes til arbejdere; 1886 fordobledes antallet hvorefter sagen snart gik sin sejrsgang over hele landet og til udlandet. 1916 oprettedes Landsforeningen Kolonihaveforbundet med B. som præsident. – 1894 valgtes B. som venstres kandidat ind i byrådet hvor han havde sæde til 1906. Han gjorde sig straks gældende ved sin tekniske indsigt og erfaring og fik stor andel i Ålborgs udvikling omkring 1900: omlægning af åløbene, jernbaneanlæg, nye færdselsårer m.v. 1894 opgav B. sin private virksomhed og helligede sig de offentlige anliggender der i rigt mål betroedes ham. 1898–1906 var han medlem af landstinget for 7. kreds (venstrereformpartiet), blev 1907 kongevalgt og 1918 landstingsvalgt medlem. Han sad i finansudvalget fra 1908. Sammen med L. Broberg og N. Hansen stod han i egen gruppe 1913–14 i protest mod den fløj af venstre der var lunkne over for Klaus Berntsens og C. Th. Zahles grundlovsforslag. Han var formand for jernbanerådet og regeringens repræsentant i direktionen for Ålborg-Hadsundbanen, endvidere formand for centraldirektionen for de forenede nordjyske privatbaner. B.s selvhjulpethed havde bibragt hans offentlige fremtræden en fasthed og myndighed der kunne virke æggende på modstandere, men han var en retlinet mand og over for småfolk meget hjælpsom og varmtfølende. Til kolonihavesagen skænkede han 68000 kr.

Familie

Forældre: husmand Berthel Nielsen (1813–79) og Inger Marie Jørgensen (1819–56). Gift 2.12.1873 i Ålborg med Jensine Kathrine Christiansdatter, født 16.6.1850 i Hasseris, død 9.8.1896 i Ålborg, d. af soldat Christian Hansen Borrisskou og ugift Christiane Christensdatter.

Udnævnelser

R. 1905. DM. 1920.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Oscar Matthiesen, 1919; portrætteret på sammes bill., 1923, af den grundlovgivende rigsdag 1915 (begge folketinget). Statuette af A. J. Bundgaard, 1921 (Fr.borg) og statue af samme rejst 1923 (Ålborg). Tegn. af Axel Andreasen (Fr.borg).

Bibliografi

N. P. Bransager og Palle Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 682–86. Johs. Trolle i Fra Himmerland og Kjær herred, 1929 453f. Jul. Eilersgård: Arbejderhaverne og deres fader, 1905. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. Klitgaard: Jørgen Berthelsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286876