Inger Gautier Schmit

Inger Gautier Schmit, 25.10.1877-14.4.1963, politiker. Født i Randers, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). S. uddannedes på det kgl. musikkonservatorium 1897–99 og fik videre musikalsk uddannelse i Berlin 1903–04. Under et ophold på Rysensteen ved Lemvig blev hun imidlertid grebet af den åndelige vækkelse der prægede egnen med Indre mission som drivende kraft og opgav musikken til fordel for socialt arbejde. 1907–12 var hun bestyrerinde og sekretær på Magdalenehjemmet, afbrudt af sociale studier i London 1911. Efter at være blevet gift fortsatte hun at pleje sine sociale og religiøse interesser og indvalgtes i menighedsrådet i Tranebjerg. Hun gik nu også aktivt ind i politik som medlem af bestyrelsen for venstreforeningen på Samsø og valgtes 1918 af venstre til landstinget. 1920–49 sad hun i bestyrelsen for Dansk kirke i udlandet og 1920–54 i bestyrelsen for Hjælpen til den evangeliske kirke i Europa og til 1948 i bestyrelsen for Kirkeligt verdensforbund. Desuden var hun formand for tilsynsrådet for opdragelseshjemmene Holsteinsminde og Skovgården til 1947 og formand for Sorø amts børneværnsforening til 1936 og for mødrehjemmet i Valby 1941–55 samt sad i landsnævnet for børneforsorg 1936–56 og i bestyrelsen for Hindholm højskole til 1956. Som medlem af landstinget var S. sit partis ordfører i sociale og kirkelige spørgsmål og medlem af det kirkelige udvalg af 1928. Ved folketingsvalget 1929 gik hun over i folketinget, valgt i Vejlekredsen som hun repræsenterede til 1945 da hun pga. sygdom ikke lod sig genopstille. 70 år gammel valgtes hun 1947 ved sideordnet opstilling i Viborg amt, men opnåede ikke genvalg 1950. Som næstformand i folketinget 1943–45 var hun den første kvinde der ledede en parlamentarisk forsamlings forhandlinger.

Som medlem af svangerskabskommissionen 1932–36 blev S. landskendt for sin etisk-religiøst begrundede kamp mod en udvidet adgang til svangerskabsafbrydelse. Hun gik som eneste medlem af kommissionen mod flertallets indstilling om adgang til svangerskabsafbrydelse på social indikation, men accepterede medicinsk og genetisk indikation samt afbrydelse af svangerskab der var en følge af voldtægt. Justitsminister K. K. Steincke udelod den sociale indikation i sit lovforslag og foreslog en forbedret vejledning i seksuelle spørgsmål gennem oprettelse af seksualklinikker i amterne. Også dem gik S. voldsomt imod, men hindrede ikke deres gennemførelse. Steincke komplimenterede hendes indsats ved at citere Biblens ord om kvinderne "blide som duer og snilde som slanger" med en bemærkning om at S. ville han især forbinde med sidste halvdel af citatet. Kendt fra møder landet over ved sin høje skikkelse, det kraftige hvide hår og de klare, kompromisløse standpunkter havde hun sympati langt ud over sit parti, især i indremissionske og konservative kredse, men undlod ikke at markere at hun var venstrepolitiker og at politik var noget væsentligt. Derfor bebrejdede hun Indre missions medlemmer at de altid havde tid til at gå i kirke, men sjældent tid til politiske møder. S. var stærkt forsvarsinteresseret og landsformand for Danske kvinders beredskab 1946–51 samt medlem af forretningsudvalget for Civilforsvarsforbundet 1935–55 og af civilforsvarsrådet 1950–53. – Kgl. belønningsmedalje i guld med krone 1951.