Ingeborg Refslund Thomsen, 17.7.1891-24.3.1972, politiker. Født i Sønderborg, død i Åbenrå, begravet sst. R. T. fødtes i Sønderborg, men flyttede to år gammel med sine forældre til Åbenrå. Hun var hele sit liv åbenråer og vedkendte sig det selvbevidst. Åbenrå var midtpunktet i hendes liv, og Nordslesvigs forhold først under tysk herredømme, så genforenet med Danmark blev udgangspunktet for hendes virke på bladet Hejmdal, i amtmandsboligen på Brundlund slot og sidst i boligen i Skibbroen. Efter at have gået i folkeskole var R. T. elev på Hejls efterskole sommeren 1904, på Ubberup højskole 1906–07, i Marie Kruses skole i Kbh. 1907–08 og blev student fra Kolding højere almenskole 1910. Efter et år ved universitetet i Kbh. hvor hun tog filosofikum, vendte hun hjem til Åbenrå og giftede sig med redaktøren af faderens blad Hejmdal og redigerede 1914–18 bladets søndagstillæg. I genforeningsåret 1920 udnævntes hendes mand til amtmand over Åbenrå og Sønderborg amter og R. T. flyttede ind på Brundlund slot hvor hun 25 år senere ved afslutningen af anden verdenskrig skulle blive vært for grev Folke Bernadotte da han forhandlede med tyske myndigheder om hjemtransport af danske og norske fanger fra koncentrationslejrene. I det praktiske genforeningsarbejde efter 1920 var R. T. virksom på mange felter: som medlem af bestyrelsen for sønderjysk hjælpefond, af komiteen for støtte til sønderjyske børnehaver, formand for børnehjemmet Lyshøj og formand for Dansk kvindesamfund i Åbenrå. Den nazistiske bølge fra 1933 og hjemmetyske krav om grænseflytning trådte hun kraftigt op mod og forsvarede og værnede den politik hendes far havde ført. Hun havde mange træk tilfælles med ham, men da hun ikke var tynget af det ansvar han bar som sønderjydernes fører under tysk herredømme udtrykte hun sig ofte i et kraftigere sprog, til'tider skarpt formuleret i nærmest aforismeform, men også hyppigt med et glimt af lune i øjenkrogen. Hun var sine venners ven, men ingenlunde indstillet på kompromis med sine fjender. Det karaktertræk havde hun fra moderen og det lå dybt forankret i hendes sind fra den hårde nationalitetskamp i hendes unge år. Om årene under første verdenskrig udgav hun sammen med redaktør Svend ThorsenDe fire onde Aar, 1933.

Politisk sluttede R. T. sig til det radikale venstre og var fra 1939 partiets folketingskandidat i Åbenråkredsen. Under Sydslesvigdebatten efter befrielsen stod hun fast afvisende over for kravene om grænseflytning. Som hun her fulgte faderens nationalpolitiske linje gik hun imod ophævelsen 1946 af tysksprogede kommuneskoler og ville bevare den frisindede skoleordning der var givet det tyske mindretal efter genforeningen. 1947 indvalgtes R. T. i landstinget af de radikale og hun var medlem til aprilvalget 1953 da hun valgtes til folketinget i den sønderjyske storkreds. Ved valget 1957 lod hun sig ikke genopstille, men udfoldede i årene derefter en betydelig foredragsvirksomhed ud over landet. Kendt i endnu videre kredse blev hun i 1960erne som foredragsholder og fortæller i radio og TV. Med sit karakteristiske sønderjyske mål blev hun en kendt stemme og mange lyttede til hende. Hun havde altid noget at fortælle fra sit begivenhedsrige liv og fortalte levende og fængslende. I Åbenrå var hun kendt af enhver som slet og ret Ingeborg og gennem hendes foredrag og fortælling kom mange til at føle sig i næsten samme personlige forhold til hende. R. T. udgav Et dansk Kvindesind – Helene Hanssen, 1941, en skildring af moderen, og Hjemme i Nordslesvig, 1961.

Familie

Forældre: minister H. P. Hanssen (Nørremølle) (1862–1936) og Helene L. Iversen (1860–1935). Gift 26.9.1911 i Åbenrå med amtmand Kresten R. T., født 19.8.1884 i Broager, død 10.1.1960 i Åbenrå, s. af frimenighedspræst Rasmus Thomsen (1849–1905) og Anna Helene Refslund (1858–1934).

Udnævnelser

R. 1964.

Ikonografi

Mal. af Franciska Clausen efter foto (Folkehjem, Åbenrå). Foto.

Bibliografi

I. R. T.: Hjemme i Nordslesvig, 1961. – Politiken 26.3.1972. Berl. tid. s.d. Morten Kamphovener i Jydske tid. s.d. – Papirer i Landsark., Åbenrå. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig