Lars Hermod Lannung

1933–73 var Lannung medlem af det radikale venstres landsforbunds hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Han sad i Københavns borgerrepræsentation 1933–51 og var den radikale gruppes formand fra 1935. Til folketinget søgte han uden held valg i Otterup-kredsen 1932 og 1935 og i søndre storkreds 1939 og 1943, men sad i landstinget, valgt i København, 1939–47 og i den korte samling 1953 der afsluttede landstingets eksistens. 1957–60 var han valgt til folketinget i vestre storkreds, sad i finansudvalget og førte for sit parti forhandlingerne om forsvarsforliget 1960 hvor de radikale realpolitisk tog medansvar for NATO-politikken. Efter anden verdenskrig blev Lannung sit partis førende repræsentant i internationale forhandlinger. Han deltog i FN's første generalforsamling i London januar 1946 og var FN-delegeret 1947–57 og 1961–70. Han gjorde sig betydeligt gældende i FN's arbejde og nød betydelig anseelse, ikke mindst blandt delegerede fra de nye stater i Afrika, Sydamerika og Asien. 1947–52 var han regeringens repræsentant i den særlige komité vedr. indberetninger fra kolonierne, og som medlem af FN's hovedkommission for ikke-selvstyrende områder, en tid dens formand og rapportør, øvede han en indsats for afviklingen af kolonistyret herunder Grønlands overgang fra koloni til ligeberettiget del af det danske rige. Derudover var han medlem og rapportør i andre FN-kommissioner og øvede overalt en ihærdig indsats der underbyggedes ved det indgående kendskab til FN-arbejdet som hans deltagelse fra FN's start havde givet ham. For Lannung. har det globale samarbejde gennem FN stedse stået som det ideale mål, men det har ikke afholdt ham fra at arbejde i regionale sammenslutninger. Han var medlem af Europarådet fra dets oprettelse 1949 til 1967 og formand for dets juridiske kommission 1958–67 og interesserede sig stærkt for konventionen om menneskerettighederne. Han var overbevist om nødvendigheden af dansk medlemskab af EF og så i alle internationale samarbejdsorganisationer et middel til at komme frem mod det internationale retssystem der for ham står som det endelige mål. Ad mange veje har han arbejdet frem mod det, derunder også foreningspolitisk som medlem af Dansk fredsforening, formand for landsorganisationen Een verden 1962–70 og som medlem af bestyrelsen for World Liberal Union som han var med til at genrejse efter anden verdenskrig. I 1977 blev Lannung præsident for Een verdens verdensorganisation World Federalist Movement. Til støtte for styrkelse og videreudvikling af FN, fortrinsvis gennem kursus- og anden oplysningsvirksomhed, oprettede han Hermod Lannungs fond.

F: gårdejer, senere bankbestyrer Kristian Kristen Larsen (1866–1922) og Anna Kristine Petersen Skræntskov (1872–1934). Navneforandring 15.7.1919. Gift 16.4.1924 i Kharkov, Ukraine (b.v.) med jurist Helene Michailovna Sobolev, født 26.2.1899 i Moskva, død 8.8.1938 i Kbh., d. af professor, dr. polit. Michael Sobolev og hustru (begge døde under 2. verdenskrig i Moskva).

Mal. af Victor Brockdorff, 1981 (folketinget). Foto.

H. L: Min russiske ungdom, 1978. H. L.: Ungdomskonferencen for folkeforbund, forsoning og fred på Chr.borg 1921, 1980. – Erik Rasmussen og R. Skovmand: Det radikale venstre 1905–55, 1955. Det radikale venstre i medvind og modvind, red. Helge Larsen, 1980.