Hermann Clausen, Hermann Asmus Clausen, 24.7.1885-12.4.1962, politiker. Født i Eggebæk, Flensborg landkreds, død i Slesvig, begravet domkgd. C. voksede op i et nøjsomt bondemiljø på Slesvigs sandede midtryg. Efter skolegang i landsbyen Eggebæk lærte han møllerfaget hos en farbror i Store Vi og var efter to års preussisk militærtjeneste i nogle år ansat hos familie i Bolderslev. 1912 søgte han ind i det tyske jernbanevæsen og blev tjenestemand 1914. Han arbejdede fra 1913 i byen Slesvig hvor han, bortset fra krigsårene i Frankrig og Serbien (1915-18) og orlovsperioderne på grund af politisk arbejde, var tjenstgørende indtil han 1948 afgik som jernbaneoversekretær. Allerede i kejsertiden tilhørte han den demokratiske opposition, men socialdemokrat blev han først 1920 efter at han i marts s. å. havde deltaget i bekæmpelsen af den lokale udløber af Kappkuppet på Gottorp slot ved at sikre at jernbanen forblev på de republiktro kræfters hænder. I de i social og politisk henseende vanskelige år 1920-33 var han medlem af Slesvig byråd, fra 1929 desuden medlem af magistraten. 1922 valgtes han ind i den lokale partiafdelings bestyrelse og deltog i de drøftelser i Flensborg der 1923 førte til Stauning-Welsaftalen hvori de socialdemokratiske partier i Danmark og Tyskland anerkendte afstemningsgrænsen af 1920 og slog til lyd for en ligelig behandling af mindretallene. Til borgerlige kredses fortrydelse var dette den første tyske anerkendelse af grænsen. C. var 1929 blevet formand for den lokale partiafdeling og søgte i talrige forsamlinger at dæmme op for den kriseramte Weimarrepubliks sammenbrud. Endnu 12.3.1933 lod han sig genvælge til byrådet, men 29.3. s. å. nedlagde han sit mandat i det af nazisterne beherskede bystyre. Han trak sig tilbage til sit jernbanearbejde hvor det nye regime, bortset fra en pålidelighedsundersøgelse, lod den almindeligt vellidte mand være i fred indtil han - helt sagesløs - blev arresteret efter det mislykkedes attentat på Hitler 20.7.1944. Han måtte august/ september s. å. døje et fire ugers ophold i koncentrationslejren Neuengamme.

Efter krigen deltog C. i genoprettelsen af den lokale partiafdeling og blev juni 1945 opfordret til at indtræde i byens foreløbige magistrat. December s. å. udnævntes han til Slesvig bys borgmester. I denne stilling ledede han indtil 19.11.1948 den særdeles byrdefulde demokratiske og sociale genopbygning af den desorganiserede, af flygtninge overfyldte by. 1946 valgtes han enstemmigt til borgmester men han afgik da de tyske partier vandt flertallet i byrådet ved valget oktober 1948. Da var C. forlængst vokset ud over den kommunalpolitiske ramme og hørte sammen med flensborgske politikere til forgrundsfigurerne for den danske bevægelse i Sydslesvig der havde udviklet sig eksplosivt i løbet af få efterkrigsår. De danske stemmetal der ved de sidste frie valg før 1933 lå tæt ved 4.700 toppede april 1947 med 99.066 stemmer, nok til at sende seks dansksindede og frisiske repræsentanter til landdagen i Kiel, heriblandt C. der allerede december 1946 var blevet udpeget til den foreløbige landdag. For C. der 1.8.1945 havde søgt ind i den danske organisation blev slægts-baggrunden og særlig Neuengammeopholdet afgørende. Da hans parti på amts- og landsbasis søgte at modvirke den danske bevægelse meldte han sig 29.7.1946 ud, fulgt af henved 90% af de hjemmehørende partifæller. Af formelle grunde kunne der ikke - som samtidigt i Flensborg -dannes et uafhængigt lokalt, socialdemokratisk parti. Da C. tog dette skridt var han klar over at grænsen ikke ville blive flyttet. Hans mål var i den kreds han havde indflydelse på at arbejde for social og demokratisk retfærdighed, herunder navnlig for en sikring af mindretallets rettigheder og for en normalisering af den nationalt ophedede stemning. C. var medlem af landdagen til juli 1950 og deltog bl. a. i forberedelserne af Kielerklæringen af 1949 der tilsikrede Sydslesvigs danske de almindelige demokratiske frihedsrettigheder i henhold til den nye vesttyske grundlov af s. å. Endnu august 1949 var den danske bevægelse så talstærk at C. med stemme-overskud blev valgt til forbundsdagen i Bonn hvor han repræsenterede mindretallets politiske organisation, Sydslesvigsk vælgerforening (SSV/SSW) til 1953. Her skabte han respekt om sine synspunkter og opnåede at forbundsvalglovens spærreklausul mod små partier blev modificeret så den ikke fik anvendelse på nationale mindretal. Imidlertid lykkedes det ikke for SSV ved de følgende forbundsvalg at mønstre tilstrækkelig mange stemmer til et mandat. C. var formand for SSV 1950-56, ved sin afgang udnævntes han til æresformand. Hans politiske erindringer fra tiden 1945-53 tryktes i håndbogen Sydslesvig i Dag. Erindringer, skrevet 1957-59, blev udgivet post mortern. En lang række af C.s taler og artikler findes i sydslesvigske aviser, navnlig i Sudschleswigsche Heimatzeitung, endvidere i Sydslesvigs udvalgs organ Det brændende Spørgsmaal. For sine kommunalpolitiske fortjenester hædredes han 21.12.1961 med Freiherr v. Stein-medaljen.

Familie

Forældre: gårdejer Asmus C. (1857-1919) og Marie Goos (1862-1940). Gift 10.4.1914 i Eggebæk med Anna Margarethe Nielsen, født 5.10.1892 i Adelby ved Flensborg, d. af baneforstander Simon Christiansen Nielsen (1859-1941) og Johanna Jacobine Johannsen (1867-1938).

Ikonografi

Maleri.

Bibliografi

Kilder. H. C. (erindringer) i Sydslesvig i dag, red. G. K. Brøndsted, 1955-56. Samme: Der Aufbau der Demokratie in der Stadt Schleswig nach den zwei Weltkriegen, udg. Lorenz Rerup, Flensb. 1966.

Lit. Sydslesvigske skæbner, udg. Viggo Petersen, 1948 67-71. Grænsevagten, okt. 1949 393f; sst. juni 1962 180-83. Tage Mortensen i Sydslesvigsk julegave, 1950 13-23. Samme i Det brændende spørgsmål, juli 1955. Samme i Vort omstridte land, maj 1962 lf. Poul Kürstein i Venstres månedsbl. nr. 4, 1967 213-15. Lorenz Rerup i Dansk udsyn, nr. 3, 1967 247-56.

Papirer i Dansk centralbibl. for Sydslesvig, Flensborg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig