Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Rasmussen

Oprindelige forfattere OBertolt og VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Rasmussen, 23.6.1873-18.3.1949, politiker. Født i Gamtofte sg., Fyn, død i Kbh. (Cit.), begravet sst. (Garn.). R. lærte skrædderprofessionen hos sin far og kom som svend til Fredericia hvor han aftjente sin værnepligt. På en tur rundt på Sjælland, arbejdende og arbejdsløs, modtog han stærke indtryk af de sociale modsætninger, overværede landarbejdermøder og hørte mænd som redaktør Søren Svarre og student F. J. Borgbjerg tale. Ellers er det væsentlig A. C. Meyer der har stillet hans politiske kompas. Da han 1894 kom tilbage til Fredericia droges han, endnu ganske ung, ind i organisationslivet, blev 1895 formand for byens samvirkende fagforeninger, var virksom for et bladfond og for oprettelsen af Fredericia Social-Demokrat som han også lejlighedsvis skrev i om faglige forhold. 1899 kom han som "de udelukkede"s kandidat ind i ligningskommissionen. Men 1901 overtog han på Harald Jensens (1851–1925) og Laust Rasmussens (1862–1941) opfordring posten som redaktør af den nyoprettede Social-Demokrat i Skanderborg. I denne by virkede han til 1920, kom 1906 i byrådet og skolekommissionen og fik en del andre hverv; ikke mindst tog han sig af mange tyende- og landarbejdersager i disse år. Han blev 1903 opstillet og 1906 valgt til folketinget og blev her sit partis ordfører ved behandlingen af jordspørgsmål, husmandslovene af 1909 o.l. 1910–17 var han medlem af landbokommissionen angående kreditforhold, ekspropriation m.m. Ved valget 1913 faldt han og opnåede heller ikke valg, da han 1918 og ved de første valg 1920 var opstillet i Odderkredsen. Da C. N. Hauge efter Emil Marott-affæren s.å. blev forflyttet til Odense, blev R. knyttet til Bornholms Social-Demokrat som redaktør og valgtes i september i Rønne-kredsen; han repræsenterede kredsen uafbrudt, indtil han trak sig tilbage 1945, efter at det i forbindelse med pengeombytningen kom frem at han over for skattevæsenet havde skjult en i øvrigt beskeden formue. Fra 1920 beskæftigede han sig kun i mindre grad med sit gamle fagområde på rigsdagen, udstykning, driftslån eta, men overtog efterhånden dels sager af juridisk natur, konkurslov, ændringer i retsplejen m.v., dels udenrigspolitiske spørgsmål, handelsoverenskomster, internationale konventioner, traktater o.l. samt forhold vedrørende Grønland. 1933 valgtes han efter Gerhard Nielsen folketingets formand og varetog dette hverv i en vanskelig tid med en blanding af myndighed og humør. Han var en elegant taler, med sans for formen, moderat og diplomatisk, altid opmærksom, altid vel orienteret i landets stemninger og strømninger. Disse egenskaber udfoldede han ved officielle lejligheder, bedst huskes hans værdige tale 9. april 1940 ved fællesmødet i rigsdagen. R. var medlem af Svangerskabskommissionen 1932–36 og af det udenrigspolitiske nævn samt af udvalget angående spiritus- og gærordningen fra 1934 og af bestyrelsen for Det Store Nordiske Telegraf-Selskab fra 1936.

Familie

Forældre: skrædder Erik R. (1835–1917) og Maren Jensen (født 1854). Gift 8.6.1895 i Fredericia med Emilie Kirstine Nielsen, født 5.2.1874 i Fredericia (Trin.), død 4.2.1963 i Kbh. (Cit.), d. af arbejdsmand Thomas N. (1844–95) og Anna Lena Larsson (født 1846).

Ikonografi

Afbildet på Johs. Nielsens mal., 1934–35, af landbolovgivningens mænd 1919, efter dette farvetryk. Mal. af samme, 1935 (folketinget). Tegn. af L. Kaganas, 1938. Foto.

Annonce

Bibliografi

Kjeld Jensen i Østjydsk hjemstavn II, 1937 63–87. G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 63–67.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt, Vagn Dybdahl: Hans Rasmussen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 8. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296148