Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Nielsen

Oprindelige forfattere OBertolt og VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Nielsen, 15.4.1869-20.6.1939, politiker. Født i Ejby, Balslev sg., Odense amt, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). Efter at have været tjenestekarl og lært møllerprofessionen kom N. som soldat til Odense og arbejdede her på et jernstøberi, siden, fra 1896, som avisbud, korrekturlæser og medarbejder ved den nyoprettede Fyns Social-Demokrat. Hans skolegang havde været yderst nødtørftig, han lærte først som voksen at skrive dansk i kvindesamfundets aftenskole i Odense. Men han var den fødte journalist, reporteren som vejrede nyheder på lang afstand, som forstod at knytte de bedste forbindelser og med stor aktualitetssans brændte sit stof af med smittende fortælleglæde. Disse egenskaber kom ham især til gode i den lange årrække (1903-19 og 1924-29) da han var leder af den socialdemokratiske provinspresses kbh.ske korrespondancebureau og redaktør (1918-23) af eftermiddagsbladet Klokken 5. Da M. C. Lyngsie havde tabt Horsenskredsen til de konservative, hentede socialdemokratiet N. til Horsens, og ved valget maj 1909 slog han A. Fraenkel. Han beholdt kredsen, med stedse større stemmetal, til sin død. Igennem 30 år var han ikke blot en ufortrøden talsmand for byens interesser, men han var lige hjælpsom over for tilhængere som modstandere, når han kunne lægge et ord ind for nogen. På rigsdagen kom N. med i det nye hold mænd som fra ca. 1910 overtog føringen i det fremvoksende socialdemokrati. Hans udrustning henviste ham egentlig til det lette kavaleri, og både som pressemand og som den, der hørte til inderkredsen, blev han livet igennem noget af en partiherold, men tillige i kraft af sin politiske flair mangen gang den første budbringer om tendenser der senere modnedes til ny stillingtagen og positive partibeslutninger, fx med hensyn til protektionismen og forsvarsspørgsmålet. Han var samtidig en perfektibel politiker som gennem flittigt arbejde i et stort antal udvalg og kommissioner vandt en betydelig indsigt, navnlig i forhold vedrørende samfundets økonomi og erhvervslivet. Han var ordfører ved behandlingen af lovforslag om statsmonopoler, trustspørgsmål, toldforhold, valutaregulering, bankvæsen m.fl., og skønt de fleste af disse forslag stilede mod øget kontrol med erhvervene, viste N. forståelse for den private produktions vilkår og krav og en levende interesse for at støtte dansk arbejdes stilling. Blandt socialdemokrater var han vel den der havde den mest intime føling med industriens og handelens mænd. Han var blottet for dogmatik og fanatisme og hyldede uforbeholdent H. N. Andersen på dennes 80-årsdag. Som partiets politiske ordfører (1924-26 og 1929-35) var hans taler ikke så meget tyngede af vægtig saglighed som de var prægede af hans optimisme, hans fynske mildhed i bedømmelsen af forhold og mennesker, iblandet et stænk ironi. Mens enhver slags militarisme lå ham fjernt var han af sind og væsen en stærkt nationalt betonet mand, og han var rede til at slå bro over store modsætninger når det kunne tjene hvad han yndede at kalde "gamle Danmark" til fremgang og forsvar. Tidligt kom han i partiets inderkreds og blev både ven og fast omgangsfælle med Thorvald Stauning. Det kan næppe fastslås i hvor høj grad der var tale om en gensidig påvirkning; men under alle omstændigheder var N. den mand der ofte i skrift og tale dels sendte prøveballoner ud, dels markerede forestående politiske beslutninger. Mest tydeligt var det – set i den følgende udviklings perspektiv – da N. i finans-lovstalen 1933 tog afstand fra afrustningspolitikken. Det er også et spørgsmål, om ikke N. står som forfatter til flere af 1930ernes anonyme "Politicus"-artikler i den socialdemokratiske presse som almindeligt blev tilskrevet Stauning, og som blev anset for pejlemærker for den kommende politik.

Da N. Fisker 1935 indtrådte i ministeriet, overtog N. dennes stilling som formand og direktør i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og trådte fra nu af mere i baggrunden på rigsdagen. Af hans øvrige hverv skal enkelte nævnes: 1914-19 var han medlem af Kbh.s borgerrepræsentation, 1919 af komiteen til belysning af statsmonopoler, af det dansk-islandske nævn 1924-27 og fra 1929, af det udenrigspolitiske nævn og af toldrådet fra 1924, af Andelsbankens likvidationskomité fra 1929, af folketingets finansudvalg 1928-36, af forfatningskommissionen af 1937.

Familie

Forældre: teglværksarbejder, indsidder, senere i Ejby Niels N. (1840-1902) og Maren Jensen (1839-efter 1902). Gift 1. gang 21.6.1890 i Skamby, Odense amt, med Rasmine Marie Jacobsen, født 29.4.1868 i Skamby sg., d. af husmand Rasmus Jakobsen Lind (1839–tidligst 90) og Maren Jørgensen (1830-89). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1917 med Jensigne Christine Jensen Gundestrup, født 7.12.1878 i Odense (Skt. Hans), død 10.1.1958 i Kbh., d. af restauratør Rasmus Christian Jensen G. (1849-90) (navneforandring til Gundestrup 1878) og Maren Christiansen (født 1851). Ægteskabet opløst.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af O. Matthiesen (folketinget) og afbildet på sammes mal. 1923 af rigsdagen 1915 (sst.) samt på E. Saltofts mal. 1934 af socialdemokratiske førere (forhen Folkets hus, Kbh.). Foto.

Bibliografi

Interviews i Vestsjællands socialdemokrat 19.5.1934 og Journalisten XXXV, 1939 nr. 8 3f. – Socialdemokraten 15.4.1919, 15.4.1929, 15.4.1939 og 21.6.1939. G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 152-55. Vestsjællands socialdemokrat 12.4.1939 Berl. tid. 13.4. og 21.6.1939. Politiken 21.6.1939. Sig. Thomsen i Journalisten XXXV, 1939 nr. 13 lf.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt, Vagn Dybdahl: Hans Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294951