Hans J. Dønnergaard

Hans J. Dønnergaard, Hans Jensen Dønnergaard, 22.1.1854-18.8.1935, politiker. Født i Ebberup, Særløse sg, død i Seattle, USA. D. tog allerede som 22-årig del i den offentlige debat med artikler der var præget af den ældre højskoles nationale romantik, men Estrups første provisorium 1877 radikaliserede hans anskuelser. Han bevarede en grundtvigsk holdning, men stod på yderste fløj af venstre og valgtes 1880 til folketinget i Svinninge-kredsen som han repræsenterede til 1890. Oprindelig sluttede han sig til C. Berg, men gik fra o.1883 over til Viggo Hørups radikalisme. Hovedmotivet bag D.s virke var kravet om at bondestanden efter den folkelige grundtvigske vækkelse skulle deltage i landets styre og socialt og kulturelt ligestilles med andre grupper. Dermed var han i opposition, ikke blot til godsejerne, men også til købstædernes højremænd. Det førte ham ind i andelsbevægelsen som formand for Osager brugsforening, og dernæst formand for Fællesforeningen for Danmarks brugsforeninger fra 1885-89 da han fik bestyrelsen imod sig idet han – forud for sin tid – ville gøre fællesforeningen til en central indkøbsorganisation for de tilsluttede brugsforeninger under formandens centrale ledelse. En vis uvilje mod sig havde han vakt da han under de hårdeste politiske kampe talte for boykot af handlende der ikke var venstremænd. D. var 1885-89 kontorbestyrer for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse i Roskilde. Da sparekassen i 1887 skulle have en suppleant for formanden C. C. Alberti førte radikale venstremænd D. frem over for P. A. Alberti, men Alberti sejrede. Kort forinden havde D. kritiseret Den alm. Brandkasse for Landbygninger for ikke at tage rimeligt hensyn til bønderne. P. A. Alberti greb ideen og stiftede Østifternes Brandforsikring der fik støtte af Bondestandens Sparekasse. D. blev 1888 formand for det nystiftede andelsmejeri Landmandslyst i Osager og udkastede så ideen om at andelsmejerierne skulle slutte sig sammen om at eksportere smør til England og undgå mellemhandlere. Også denne idé greb P. A. Alberti' og oprettede med støtte fra Bondestandens Sparekasse Danmarks Landmænds Smøreksportforening. D. blev bestyrelsesmedlem og smørsmager i foreningen. Han anede nok at Alberti mere søgte egen fordel end at gavne bønderne, og så prøvede han – forsoren som han kunne være – at ramme Alberti ved at sætte en falsk balance der viste underskud i smøreksportforeningen i omløb. Alberti fik ham efter en hårdhændet procedure idømt 4x5 dages fængsel på vand og brød for falsk. Dommen appelleredes, men sagen var trukket sådan i langdrag at D. ikke kunne nå deltagelse og opstilling i valgkampen 1890. Hans gård brændte sommeren 1890, økonomiske vanskeligheder tårnede sig op for ham og sidst på året 1891 rejste han til USA inden der var faldet dom i den appellerede sag. Senere sluttede hans hustru og fire døtre sig til ham i North Dakota, hvor han var landarbejder. 1897 fik han med bopæl i Minnesota amerikansk statsborgerskab og flyttede til Seattle hvor han drev kvægbrug, savværk og bygningsvirksomhed. Hans tidlige mistillid til Alberti bekræftedes ved afsløringen af Albertis bedragerier 1908. D. vendte dog aldrig tilbage til Danmark. Hans demokratiske holdning kom i USA til udtryk i pressedebatter om aktuelle spørgsmål.