Frederik Sporon-Fiedler

Frederik Sporon-Fiedler, ved dåben uden bindestreg; navnet forbeholdt med bindestreg 4.10.1904, 11.3.1861-6.3.1933, politiker. Født på Frbg, død på Nordskov ved Ringe, begravet i Gestelev. S.-F. uddannedes ved landbruget, var forvalter på Frederiksberg på Langeland 1880–81 og tog eksamen som landbrugskandidat 1885 efter at have gjort tjeneste som løjtnant i artilleriet. 1886–87 var han forvalter på Hverringe på Hindsholm, 1889–1901 forpagter af Bonderup ved Ringsted og købte 1900 Nordskov ved Ringe som han drev til sin død. Politisk sluttede han sig til højre og var som en del yngre godsejere af den opfattelse at partiet måtte søge forhandling med venstre. 1906 stillede han sig mod Christopher Krabbe i Kalundborg-Samsøkredsen, 1909 og 1910 mod C. Th. Zahle i Ringstedkredsen og var 1913 på nippet til at fortrænge venstremanden Jørgen Frederiksen i Ærøkredsen som han erhvervede jan. 1914 ved suppleringsvalg da Frederiksen trak sig tilbage. S.-F. genvalgtes i den nye Fåborg-Ærøskøbingkreds til han 1924 ikke ønskede genopstilling. Han gjorde sig ikke særlig gældende i de storpolitiske debatter, men var en varm og ufortrøden talsmand for samarbejdet mellem de konservative og venstre. I udvalgsarbejde med kornlov og andre landbrugsspørgsmål var han flittigt benyttet af sit parti og kunne her ofte samarbejde med venstre i opposition mod den radikale regering. I spørgsmålet om salg af De vestindiske øer 1916 havde han en vis sympati for de frikonservatives holdning, men endte med at følge den konservative gruppes flertal i modstand mod salget ligesom han 1919–20 var en ivrig talsmand for sin gruppes holdning til grænsespørgsmålet. I striden i partiet 1919 om Asger Karstensens anti-trustforslag støttede han Alexander Foss' industripolitik. S.-F. rådede over en ikke ringe forhandlingsevne og var med sit usnobbede, joviale væsen vellidt af partifæller og modstandere. Også efter sin udtræden af tinget deltog han flittigt i partiets organisationsarbejde. Han var formand for foreningen af danske kirkeejere 1915–22 og efter Landmandsbankens sammenbrud medlem af dens nye bankråd 1923–28. Jægermester 1901. Hofjægermester 1914.