Emil Rasmussen, 10.4.1870-2.2.1953, politiker. Født i Ruehed, Vigerslev sg., Fyn, død i Nyborg, begravet på Flødstrup kgd. R. voksede op i et børnerigt hjem i et lejehus under Langesø gods, og tidligt bistod han med arbejdet i skoven og i hjemmet. Han gik i den stedlige landsbyskole, hvor en af lærerne, forfatteren Anton Andersen, fik betydning for ham. Efter sit giftermål overtog han fødestedet, fik jordbruget udvidet, og kørte mælketur for Rue mejeri. Ved handel og vognmandskørsel oparbejdede R. efterhånden så store midler at han 1915 kunne erhverve hovedparcellen til gården Kalør, Korup sg., som han udstykkede. – R. var tidligt socialt og politisk vakt og sluttede sig til den unge husmandsbevægelse. Han stiftede Vigerslev husmandsforening, indvalgtes i sognerådet og var en tid formand for andelsmejeriet i Rue. 1905 sluttede han sig til det radikale venstre. 1906 valgtes R. til formand for De fynske husmænds landboforening der n.å. omdøbtes til De samvirkende husmandsforeninger i Fyns stift. Han tilførte den unge organisation dynamik og handlekraft, og R. var en af kræfterne bag oprettelsen af Den fynske husmandsskole 1908 og husmændenes brandkasse s.å. Han indtrådte 1906 i den sjællandske udstykningsforening der 1908 udvidedes til også at omfatte Fyn. På De danske husmandsforeningers første landsmøde i Odense 18.-19.3.1910 holdt R. den socialpolitiske hovedtale med krav om grundskyld og toldnedsættelse. Med sine evner som agitator og sin handlekraft blottede R. sig imidlertid som administrator, og 1911 fratrådte han formandsposten i de fynske husmandsforeninger efter kritik af hans ledelsesformer, og han indtog siden kun mere tilbagetrukne poster i organisationsarbejdet. Kritikken af R. var formentlig også sammenhængende med hans ivrige politiske virksomhed. 1909 og 1910 stillede han sig forgæves i Bogense, men valgtes 1913 i Præstø for de radikale. R. faldt ved valget 1920, og han opnåede ikke siden valg. 1915–20 var han medlem af finansudvalget, og 1919–40 sad han i Statens jordlovsudvalg.

R. nåede hverken som rigsdagspolitiker eller som husmandsleder helt til tops. Han forbandt veltalenhed og engagement med dynamisk virketrang, men han slog ikke til over for de krav en lederpost stillede til administrativ sans og tillidskabende evne. Men R. bidrog afgørende til at præge socialpolitikken inden for dansk husmandsbevægelse. 1925 erhvervede han gården Hannesborg, Flødstrup sg., som han lod udstykke, mens han selv tog bolig på ejendommen med et tilliggende på fire ha.

Familie

Forældre: skovarbejder Rasmus Jensen (1825–1904) og Maren Andersdatter (1828–1907), gift 1. gang 6.5.1892 i Vigerslev med Johanne Marie Jørgensen, født 23.7.1863 i Veflinge, død 20.12.1926 på Hannesborg, Flødstrup sg., d. af tømrer Ole J. (1834–1906) og Ane Hansine Smidt (1833–90). Gift 2. gang 1.3.1928 i Kbh. (Maria) med Rasmine Birgine Hansen, født 22.11.1865 i Tirstrup, Djursland, død 3.11.1950 i Flødstrup (gift 1. gang med hotelejer Christen Jensen Storgaard, 1867–1924), d. af murermester Tomas Frederik H. og Ane Kirstine Larsen.

Ikonografi

Afbildet på O. Matthiesens mal., 1923, af rigsdagen 1915 (folketinget), tegn. af samme. Foto.

Bibliografi

E. R.: Husmandsstandens rejsning. Nogle mindeblade fra et langt liv i husmandssagens tjeneste, 1952. – Jens Damsgaard: Den moderne husmandsbevægelse, 1912 (2. opl. 1916) 116 123f 127. P. Jeppesen: Husmandsbevægelsens hist., 1927 41 f 200 205 207f 220. Den fynske husmand, 1940 351f; 1950 651f. Tormod Jørgensen: Statens jordlovsudvalg 1919–44, 1944 84f. Fr. Skrubbeltrang: Den danske husmand I–II, 1952–54. Kristen Lindstrøm og Laur. Nielsen i Husmandshjemmet 10.2.1953. Erik Helmer Pedersen: Hedesagen under forvandling, 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig