Cornelius Petersen

Cornelius Petersen, 13.4.1806-17.12.1876, politiker. Født i Davinde, Åsum hrd, død i Kbh., begravet i Davinde. P. bestyrede fra 1830 sin mors gård og fik 1832 selv skøde på den. Allerede 1831 var han blevet fattig- og skoleforstander, var 1842-44 og 1851-55 medlem af sogneforstanderskabet samt 1851-68 af Odense amtsråd. Tidligt hørte han til den fynske vækkelse og optrådte selv som lægprædikant, men sluttede sig 1849 ligesom Jens Jørgensen til den grundtvigske retning. 1848-49 havde han sæde i den grundlovgivende rigsforsamling for Højby distrikt og stemte her med bondevennerne, men i striden om helstaten skilte han sig fra dem og søgte 1853 to gange forgæves valg til folketinget i Nyborg imod deres kandidat. Derimod valgtes han 1854 i Verninge og genvalgtes her indtil 1872, næsten stadig ved kåring, og desuden til rigsrådets folketing 1864-66. Men da kredsen blev usikker, gik han 1872 over til Kertemindekredsen og repræsenterede den til sin død. I den første halve snes år hørte han til de nationalliberale, men vedligeholdt forbindelsen med venstre og hørte altid til de forligsvenlige. Under grundlovskampen 1865 skilte han sig fra sine partifæller, fordi han ikke kunne finde sig i landstingets omdannelse. Til sidst gik han dog som en af "de syv vise bønder" med til den endelige ordning og tilhørte senere mellempartiet, i sine sidste år nærmest højre. Han blev meget brugt i udvalg, dels om kommunal- og landboforhold, dels om kirke- og skolespørgsmål, en varm ven af kirkelig frihed.