Axel Sneum

Axel Sneum, Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum, 29.7.1879-20.3.1958, politiker. Født i Allerup, Sneum sg, død i Århus, urne på Hellerup kgd. S. voksede op i et politisk engageret hjem, hvor C. Berg var idealet. Selv blev han socialdemokrat i seminarieårene på Jelling hvor han 1900 tog lærereksamen og derefter var lærer på Århus private realskole. 1905 blev han ansat ved byens kommunale skolevæsen. Han blev mere og mere optaget af politik og indvalgtes 1915 i partiforeningens bestyrelse. Ved valgene 1920 var han opstillet i Hornslet-kredsen, men opnåede ikke valg. Allerede dengang viste han dog nogle af de egenskaber der vedblev at præge ham: en meget bred politisk viden og en udtalt lyst til at mødes med vælgerne. Hans taleform var hård, polemisk og ligefrem. S. kom 1921 i byrådet. Her var det skolevæsenet og havnens forhold der mest optog ham. I det hele var han optaget af uddannelsesspørgsmål og var 1914 kommet i bestyrelsen for Århus tekniske skole hvor han fortsatte indtil 1953, fra 1945 som formand, og 1919 var han blevet medlem af forretningsudvalget for oprettelsen af et universitet i Jylland ligesom han 1921–24 var medlem af biblioteksudvalget. Ved valget 1924 blev S. opstillet i Århus nordre kreds efter en livlig kamp mellem flere af byens fremtrædende socialdemokrater, deriblandt den senere borgmester H. P. Christensen. S. valgtes og havde kredsen indtil han 1949 trak sig tilbage på grund af alder. I folketinget kom S. aldrig frem i forreste linje. Det var i udvalgene han gjorde sin store indsats, især som et stærkt medlem af finansudvalget 1935–49. Hans varme interesse for vanføresagen medførte at han 1930–37 var medlem af socialministeriets vanførekommission og fra 1935 var han i bestyrelsen for Samfundet og hjemmet for vanføre. I folketinget følte han sig i høj grad som repræsentant for Jylland og da navnlig Århus. Mange Århussager nød fremme takket være S., men i særlig grad gjaldt det udbygningen af universitetet. Selv om der vistnok ikke var megen sympati mellem S. og C. Holst-Knudsen samarbejdede de dog tæt og opnåede derved gode resultater; undertiden følte man imidlertid i universitetskredse i Århus at S. fulgte sine egne planer og ikke tog tilstrækkeligt hensyn til de planer man lagde lokalt. Alle erkendte dog betydningen af at have en stærk fortaler ikke alene i folketinget, men også i finansudvalget. Den fortsatte tilknytning til Århus manifesterede sig i en række tillidshverv i de lokale foreninger og institutioner: turistforening, Jysk nationaløkonomisk forening (her var S. en af stifterne), Naturhistorisk museum, Foreningen Norden m.v. S. var ikke særlig ligefrem og åben af natur, men kom man til ham i et anliggende for byen var han altid parat til at lytte og i de fleste tilfælde også til at gøre en indsats for sagen.

S. kunne lide at skrive og har udgivet en lang række mindre skrifter spændende over politik, filosofi, skoler, tekniske skoler. Hans Socialdemokratiet i Jylland 1871–1921, 1921 har stadig værdi som kildeskrift. 1946 udgav han Da vi startede Aarhus Universitet der også på grund af S.s centrale position er af værdi som kilde til universitetets historie.