Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Asger Baunsbak-Jensen

Oprindelige forfattere MeHa og HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Asger Baunsbak-Jensen, Asger Henning Baunsbak-Jensen, 15.4.1932, undervisningsdirektør, præst. Navneforandring 1953 til Asger Baunsbak-Jensen (efter fædrenegården Baunsbakgården). Asger Baunsbak-Jensen gik i Nr. Jernløse kommuneskole, tog realeksamen fra Holbæk private realskole 1948 og lærereksamen fra Vordingborg seminarium 1953. Hans hjem der var præget af brydninger mellem venstre og radikale vakte hans interesse for samfundsforhold og lærte ham selvstændig stillingtagen. Den folkelige, frisindede grundtvigianisme og den politiske radikalisme der har præget ham fra de unge år skyldes især pastor Frederik Schrøder, Holbæk, seminarieforstander Morten Bredsdorff og Jørgen Jørgensen, Lejre.

Som 19-årig genoplivede Asger Baunsbak-Jensen Vordingborg radikale ungdomsforening. Han var medlem af hovedbestyrelsen for Radikal ungdom 1951–58, landsformand 1954–57 og medlem af styrelsen for Dansk ungdoms fællesråd 1955–57. Hans veltalende, til tider lyriske fremstilling og hans tillidvækkende fremtræden bemærkedes af de ældre i det radikale venstre og blev i 1953 medlem af partiets hovedbestyrelse. Asger Baunsbak-Jensen ansattes 1953 ved Humlebæk skolevæsen, en stilling han netop ønskede fordi den gav ham nær kontakt med Krogerup højskole, hvis lærere han knyttede forbindelse med og hvis forretningsudvalg han var medlem af 1957–68. Han var desuden 1958–61 medlem af Asminderød-Grønholt sogneråd og formand for kommunens ungdomsnævn, radikal folketingskandidat i Fredensborgkredsen 1954–64 og efteråret 1958 midlertidig medlem af folketinget.

1961 forlod Asger Baunsbak-Jensen folkeskolen og gik over til de frie skoleformer da han 29 år gammel blev forstander for Glamsbjerg Fri- og efterskole. Han var desuden undervisningsministeriets faglige medhjælper i sager vedrørende efterskolen 1963–65 og medlem af bestyrelsen for Foreningen af frie Ungdoms- og efterskoler 1965–68, det sidste år foreningens formand. 1968 ansattes Asger Baunsbak-Jensen som leder af undervisningsministeriets direktorat for ungdomsundervisning. Han nedlagde samtidig alle sine hverv inden for de frie skoler og sin folketingskandidatur i Odsherredskredsen hvor han var opstillet 1966 og 1968. Han fortsatte i ledelsen af det radikale venstres landsforbund som næstformand 1968–71 og som formand til 1974, da han ved sammenlægningen af direktoratet for ungdomsundervisning med direktoratet for folkeskolen og seminarierne blev direktør for det nye direktorat for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. Som direktør 1974-81 var han en smidig forhandler og formidler uden at opgive grundlæggende principper. Karakteristisk var den "indoktrineringsdebat" der – mere som resultat af polariseringen i befolkningen end med baggrund i udtalelserne – fulgte efter et interview med ham i Berl. Tid. 13.10.1974. Ud fra sin grundholdning og respekt for forældres ret talte han skarpt mod den sindelagstvang der udøves med baggrund i politisk og religiøs fanatisme. Tilsvarende så han at skolens sækularisering var så vidt fremskredet at kristendomsundervisningen måtte blive rent kundskabsmeddelende og at det var forældrenes ansvar at give deres børn den dåbsundervisning de måtte ønske. Bag hans initiativ til bogen Politik og menneske, 1974, lå hans frygt for at kampen for rent materielle værdier yderligere skal svække de menneskelige og ideelle grundholdninger et folkestyre må hvile på.

Annonce

I 1980 blev Asger Baunsbak-Jensen præsteuddannet efter kirkeministeriets særordning og var efterfølgende 1981-89 sognepræst i Farum. Samtidig var var 1981-84 igen medlem af de radikales hovedbestyrelse og blev 1984 medlem af folketinget, men måtte forlade tinget kort efter som følge af sygdom. 1982-84 var han landsformand for Foreningen Norden, og 1991-97 var han medlem af Det etiske råd.

Asger Baunsbak-Jensen har udgivet adskillige bøger, herunder romaner og erindringsbøger, bl.a. Fragmenter af en barndom : en husmandsdreng, 1989, Til sidst, 2001, 28 udenrigsministre 1903-2003, 2003, Bøn i mørket, 2009 og Kirke før politik. Min kirkehistorie : med portrætter af 33 kirkeministre, 2010. Han tildeltes 1984 Modersmål-Selskabets pris.

Familie

Asger Baunsbak-Jensen er født i Nørup, Nr. Jernløse sogn.

F: boelsmand, senere gårdejer Jens Peter Folmer Jensen (1902-84) og Anna Marie Kristine Madsen (1901–68). Gift 1. gang 3.8.1958 i Nødebo med lærer Bodil Stæhr Larsen, født 18.3.1936 i Thisted, d. af bankbogholder Andreas Stæhr L. (født 1899) og Marie Pedersen (1899–1976). Ægteskabet opløst 1963. Gift 2. gang 14.10.1965 i Asperup med lærer Corinne Dunn Coull, født 28.7.1938 i Glasgow, d. af grosserer Robert C. (1907–70) og Jane Wilson Stewart (født 1912). Ægteskabet opløst 1977. Gift 3. gang 17.6.1989 med journalist Lotte Stub-Jørgensen, født 16.2.1937 i Viby J., d. af førstebibliotekar Chr. Stum Jørgensen (død 1988) og Elisabeth Gundersen (død 1988).

Ikonografi

Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: Asger Baunsbak-Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286591