Anna Westergaard

Anna Westergaard, 8.6.1882-6.2.1964, politiker. Født i Århus, død i Charlottenlund, begravet Ordrup kgd. W. tog præliminæreksamen 1899 og ansattes s.å. ved DSB. Efter praktisk stationsuddannelse og jernbaneeksamen blev hun assistent 1908, trafikkontrollør 1925, fuldmægtig i generaldirektoratet 1929 og overtrafikkontrollør sst. 1951. Anerkendt som dygtig embedsmand ydede hun desuden en betydelig indsats som medlem af jernbaneforeningens hovedbestyrelse 1912-28 og statstjenestemændenes centralorganisation II 1920– 28 og især som redaktør af jernbaneforeningens blad Vor Stand 1922-28. Endvidere var hun medlem af kommissionen der forberedte revisionen af lønningsloven 1946 og medlem af lønningsrådet. – W. var stærkt politisk og socialt interesseret og viede især sine kræfter til kvindebevægelsen nationalt og internationalt. 1918-23 og 1938-46 var hun medlem af Dansk kvindesamfunds fællesstyrelse og ledede dets kreds i Gentofte-Charlottenlund 1929-35. Som medlem af bestyrelsen for Danske kvinders nationalråd virkede hun for oprettelsen af Danske kvinders erhvervsråd som under hendes ledelse i mange tilfælde ydede kvinder en hurtig og effektiv hjælp i erhvervsvanskeligheder. Hun sad i landsstyrelsen for Danske erhvervskvinders klubber og var redaktør af Danske Erhvervskvinder. 1941-49 var hun formand for kvindernes radio-landsudvalg. Da folkeforbundet 1935 og 1937 drøftede kvindernes stilling var hun tilknyttet den danske delegation til Geneve som særlig sagkyndig. Fra 1937 var hun præsident for The Open Door International, verdensorganisationen for kvindernes økonomiske frigørelse, og formand for Open Door i Danmark.

Politisk tilhørte W. det radikale venstre. 1924-33 var hun medlem af Gentofte kommunalbestyrelse og 1933-35 formand for Gentoftekredsens radikale vælgerforening. Ved C. Th. Zahles udtræden af landstinget okt. 1939 efterfulgte hun ham som landstingsvalgt medlem af tinget og var landstingsmedlem til april 1953. – W. var en rigt udrustet personlighed, intelligent og hurtig i opfattelse og klar i bedømmelse af en sag. Hun besad en sjælden arbejdsvilje og arbejdsevne, var en god skribent og en fortræffelig taler og debattør, til tider skarp, men med følelse og humor. Foruden en mængde artikler i danske og udenlandske blade har hun skrevet om den danske kvindebevægelse i Den gyldne Bog om danske Kvinder, 1941, om kvinders uddannelse i Kirsten Gloerfelt-Tarp m.fl.s Kvinden i Samfundet, 1937, og flere afsnit i Dansk Kvinde i Dag, red. af Vita Aller, 1942. Nerven i hele W.s arbejde var hendes kvindesagsinstinkt. Der er næppe nogen dansk kvinde som har betydet mere for kvindebevægelsen end hun.