Andrea Brochmann

Andrea Brochmann, Andrea Johanne Marie Brochmann, 1.5.1868-27.4.1954, politiker, fagforeningsformand. Født i Kbh. (Johs.), død i Kbh., urne på Bispebjerg kgd. B. gik i Mathilde Borums pigeskole på Nørrebrogade i Kbh. 1875–83. Hendes store ønske var at blive lærer, men det var der ikke råd til, og hun lærte herreskrædderi. Moderen var fra 1890 til sin død formand for De kvindelige herreskrædderes fagforening, og på den post fulgte datteren hende 1897–1909. Da B. trådte til havde fagforeningen kun 35 medlemmer, men B. satte sammen med andre unge medlemmer en kraftig agitation i gang, og hurtigt var de over 400. 1899 blev B. en offentlig kendt person i forbindelse med en strejke fagforeningen iværksatte mod en ny priskurant. Ca. 1000 strejkende kvinder mødte hver dag til kontrol, og der blev holdt flammende taler af såvel fagforeningsledere som kendte kvindesagskvinder. Efter 14 dage endte strejken med sejr for fagforeningen som nu talte 1200 medlemmer. B. var medlem af forretningsudvalget for Dansk skrædderforbund og for De samvirkende fagforbund 1899–1912. B. virkede som en af de ledende i kampen for kvindestemmeretten og blev opstillet til folketinget 1918 da kvinderne var med første gang. Gyrithe Lemche omtaler hende i den forbindelse som medlem af dødsbataljonen, dvs. de kvindesagskvinder der var opstillet "på de til undergang viede pladser". Senere blev B. medlem af landstinget (1926–32 og 1933–40), og i Kbh.s borgerrepræsentation sad hun 1917–43. I sit offentlige arbejde koncentrerede hun sig særlig om sociale spørgsmål, børne-, skole- og boligproblemer. Kvindernes forhold optog B. stærkt, og hun var gennem mere end et halvt århundrede med næsten overalt hvor kvinder gjorde en indsats. På diskussionsmøder deltog hun veltalende, ivrigt og modigt selv i sin alderdom. B. var formand for Socialdemokratisk kvindeforening 1912–35 og medlem af Dansk kvindesamfunds fællesstyrelse og forretningsudvalg 1922–32. Det er betegnende for hendes indstilling at da de socialdemokratiske kvinder 1929 begyndte med oprettelse af kvindeudvalg inden for vælgerforeningerne hilste hun det med glæde og så ikke heri en konkurrence til sin egen forening. I dansk arbejderbevægelse har B. været en af de betydeligste kvinder og i kvindebevægelsen en bredt favnende og højt respekteret personlighed.