• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alfred Benzon

Oprindelig forfatter PoHau
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Alfred Benzon, Bøje Peter Lorenz Alfred Benzon, 17.1.1855-21.5.1932, apoteker, fabrikant, politiker. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., urne på Tårbæk kgd. B. blev student 1873 fra Haderslev læreres skole, discipel hos faderen på Svane apoteket i Kbh. 1873–75, cand. pharm. 1877, derefter studerede han kemi på Polyteknisk læreanstalt samt handelsvidenskab, gik tillige på Krøyers tegneskole og udstillede som marinemaler i flere år på Charlottenborg. Ved faderens død 1884 overgik apoteket og fabrikvirksomheden tilligemed apoteket i Thorshavn til de to sønner; dette sidste beholdt de til 1899, og ved Otto B.s død 1927 blev B. eneleder af det store foretagende. Under hans myndige hånd udvidedes efterhånden fabrikken ved Kalvebodstrand meget betydeligt ved oprettelse af nye afdelinger, og der opførtes moderne lager- og fabrikbygninger. Inden for apotekervæsenet blev B. fra 1892 et meget virksomt medlem af Danmarks Apotekerforening og ved sine fremragende administrative evner og sine ualmindelige talegaver dens formand 1894–1926; ved sin fratræden blev han foreningens æresmedlem. Som formand har han udført et meget stort arbejde for sit fag, men hans dobbeltstilling som apotekernes tillidsmand og indehaver af fabrikken påførte ham berettigede angreb som han dog altid mødte med stor overlegenhed. Hans største indsats inden for dette område var deltagelsen i udarbejdelsen af apotekerloven af 1913 der afløste den gamle forordning af 1672; i første række skyldtes denne lov B.s store arbejde. Over for farmaceuternes organisation stod B. i mange år meget skarpt; han modsatte sig dens krav om forbedrede vilkår med hensyn til løn og sociale goder, og det var ham en bitter tort da det kom så vidt som til en farmaceutstrejke hvis udfald ikke blev efter hans ønske. – Inden for medicinalvæsenet havde B. mange hverv, han var således medlem af Medicinalkommissionen af 1909 og under krigen 1914–18 handelskyndig rådgiver for justitsministeriet og industrirådet. – I det politiske liv tog B. en tid ivrigt del og var 1896–1908 medlem af Kbh.s borgerrepræsentation, valgt på borgerlisten, men tilhørende den liberale opposition, 1901–03 medlem af folketinget (venstrereformpartiet) som repræsentant for Kbh.s 2. valgkreds og valgtes herigennem til medlem af havnerådet 1904–25. I disse år virkede han ivrigt for sin by, og havde han først påtaget sig en sag hvilede han ikke før han havde fået sin mening så vidt muligt gennemført. Således var han medvirkende ved opførelsen af Langeliniepavillonen, ved indlemmelsen af Valby i Kbh.s kommune, ligesom det hovedsagelig skyldtes ham at Gefionspringvandet fik den plads og opstilling det har. Endvidere havde han en mængde private hverv hvor hans uimodståelige talefærdighed og vittige hoved medførte at hans synspunkter ofte blev de sejrende; han var formand i De forenede Bryggerier, bestyrelsesmedlem i Den kgl. porcelænsfabrik, i Privatbanken i Kbh., i flere dampskibsselskaber foruden meget andet. – Allerede som barn havde B. interesse for roning og sejlsport hvortil senere kom skøjteløb og ridning. Gennem en farbroder, der var bådebygger i Nykøbing F. og en af de første her hjemme som byggede fartøjer til lystsejlads, næredes hans interesse for sejlsporten, og det blev også inden for denne sport han kom til at spille en afgørende rolle. Fra 1872 deltog han i mange kapsejladser både hjemme og i England og Tyskland, ligesom han konstruerede meget hurtige sejlere af forskellige typer. 1894–1904 var han næstformand i Kgl. dansk Yachtklub, senere dens æresmedlem; hans mange nye ideer, særlig angående regler for kapsejlads, vakte stærk modstand men i 1894 blev han medlem af International Yacht Racing Union i London samt af den permanente komité fra dens dannelse 1907. Han udarbejdede nye måleregler for sejlsporten, af hvilke hans R-regel blev lagt til grund for de internationale regler på målekonferencen i London 1907. På grund af sin sejlerinteresse kom han i nær forbindelse med kejser Wilhelm. – I inden- og udenlandske fagblade skrev B. en del artikler særlig om yachtmåling, men også om farmaceutiske emner. Adskillige legater er i årenes løb stiftet af B., ofte i forbindelse med broderen Otto B., hvoraf de fleste er kommet den farmaceutiske stand til gode. 1932 overdrog B. Svane apoteket til sin brodersøn Niels Benzon (1893–1975) umiddelbart før den nye apotekerlov der ophævede de salgbare privilegier trådte i kraft; men allerede på dette tidspunkt var B. en syg mand. –

Familie

Forældre: apoteker, fabrikant Alfred B. (1823–84) og Anna D. V. Østergaard (1823–93). Gift 26.5.1888 i Kbh. (Frue) med Johanna (Hanne) Bissen, født 4.7.1862 i Rom, død 15.2.1930 i Kbh., d. af billedhuggeren Vilhelm B. (1836–1913) og Johanne V. Michelsen (1836–62). – Far til Bøje B. Bror til Otto B.

Udnævnelser

R. 1894. DM. 1913. K. 1919.

Annonce

Ikonografi

Mal. af E. Henningsen, 1880. Mal. af Krøyer, 1898, og på mal. Industriens mænd, 1904 (Fr.borg). Karikaturer i Klods-Hans af Axel Thiess 1900 og 1908. Mal. af Herman Vedel, 1927 (Danm.s apotekerforen.). Buste af L.

Bibliografi

Brandstrup (De forenede bryggerier). Silhouet (Fr.borg).

William Benzon: Stamtvl. over slægten efter Niels Benzon, 1897 21. Firmaet Alfred Benzon 1849–1884–1909, 1909. E. Dam og A. Schæffer: De da. apotekers hist. I, 1925 583–85. Berl. tid. 21. og 22.5.1932. Politiken 22.5.1932. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Hauberg: Alfred Benzon i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286768