Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Albert Abrahamsen

Oprindelige forfattere HLars og PStav
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Albert Abrahamsen, Albert Jacob Carl Abrahamsen, 10.3.1865-15.1.1938, overtelegrafbestyrer, politiker. Født i Sundbyvester (Tårnby), død i Lyngby, begravet sst. (Sorgenfri kgd.). Efter at have gået i Sundby realskole og været et år på seminarium kom A. 1883 ind i telegrafetaten, blev telegrafist 1892, overtelegrafist 1917, telegrafbestyrer 1921 og var overtelegrafbestyrer 1922–35. Han tog livlig del i sin stands faglige arbejde som redaktør af "Dansk Telegraftidende" i en årrække, som formand for Telegrafforeningen 1904–09 og som medlem af statsfunktionærernes lønningsudvalg 1906–08. Han valgtes af højre til folketingsmand for Lyngbykredsen 1909, faldt 1910, men opnåede igen valg 1913 og 1915; 1918 valgtes han af det konservative folkeparti i Gentoftekredsen og sad i folketinget til han nedlagde sit mandat 30.9.1923. Siden deltog han ikke aktivt i politik. – A. var realpolitiker der forhandlede smidigt og sikkert om faglige og politiske spørgsmål. Han var en af hovedmændene bag nyordningen af tjenestemændenes løn- og ansættelsesforhold 1919 og var medlem af finansudvalget 1918–22. Sin væsentligste politiske indsats øvede han under grundlovsforhandlingerne 1915. Han kom til sit politiske arbejde fra en embeds- og middelstand som ikke havde særlig meget tilfælles med det gamle godsejerdominerede højre. Da partiet efter folketingsvalget 1913 kun havde syv mandater i folketinget, og da dets magt var brudt i landstinget ved landstingsvalget 1914 fandt han en nyorientering nødvendig. Vejen hertil blev deltagelse i grundlovs-forhandlingerne. Ministeriet Zahles grundlovs-forslag var vedtaget i folketinget af radikale, socialdemokrater og venstre og behandledes efteråret 1914 i landstinget hvor højre var afvisende og mente at en ny grundlov ikke skulle gennemføres før krigen i Europa var slut. Grundlovspartierne fandt at krigsforholdene gjorde det ønskeligt at der opnåedes enighed mellem alle partier om grundloven. Hertil kom at regeringen helst så højre med så flertallet i landstinget var sikret, idet det kunne frygtes at nogle venstremænd i landstinget ville falde fra. 13.1.1915 henvendte formanden for højres folketingsgruppe etatsråd H. Hammerich sig til Zahle og foreslog at der optoges fortrolige forhandlinger mellem A., H. O. Ellinger og Poul Rasmusen fra højre og de tre ministre Zahle, Rode og Brandes. Forhandlingerne førtes febr.-marts og herunder bidrog A. væsentligt til det resultat, der 24.3. tiltrådtes af alle fire partier. Højres repræsentanter havde lagt særlig vægt på indførelse af forholdstalsvalgmåden. Efter grundlovens vedtagelse arbejdede A. aktivt for højres nyorientering i det konservative folkeparti. 1919–20 deltog han i bevægelsen for at få Flensborg med til Danmark. Sin sidste væsentlige politiske indsats gjorde han ved forhandlingerne om forsvarslovene af 1922 da han arbejdede for forståelse med ministeriet Neergaard og venstre.

Familie

Forældre: hjulmager, senere magistratsassistent Carl Christian A. (1838–1911) og Ingeborg Sophie Agerlin (1839–1914). Gift 2.6.1888 i Kbh. (Sundby) med Anna Margrethe Eleonora (Nora) Petersen, født 11.12.1866 i Kbh. (Frels.), død 1.8.1952 i Ordrup, d. af pantelåner, senere husejer Christen P. (1833–97) og Christine Oline Laurine Lauritzen (1842–1925).

Udnævnelser

R. 1924. DM. 1929.

Annonce

Ikonografi

Portrætteret på Oscar Matthiesens maleri af den grundlovgivende rigsdag, 1923 og på Herman Vedels grundlovsbillede, 1918 (begge i folketinget). Foto.

Bibliografi

C. J. Friis i Årbog for Det danske post- og telegrafvæsen XLII, 1933 347–51. Berl. tid. 16.1.1938. Politiken s.d. Det kons. folkepartis hist. 1915–65 I, 1966. C. Th. Zahles dagbøger ved Tage Kaarsted, 1974. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, P. Stavnstrup: Albert Abrahamsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285689