Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.P. Sørensen

Oprindelige forfattere OBertolt og VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.P. Sørensen, Hans Peter Sørensen, 18.12.1886-29.5.1962, overborgmester. Født i Silkeborg, død i Kbh. (Fred.), begravet sst. (Bispebjerg). S. kom som barn fra provinsen til København, gik i kommuneskole og blev som ung fabriksarbejder. Ved deltagelse i den socialistiske ungdomsbevægelse og i fagligt og politisk arbejde erhvervede han sig tidligt et indgående kendskab til arbejderbevægelsens teoretiske grundlag og praktiske former. Han var en selvlært mand, meget belæst og har skrevet smittende begejstret om litteraturens og åndslivets stormænd; selv var han forfatter til adskillige sociale digte og sange, men også til lyriske digte og muntre viser. Han var formand for diskussionsklubben Karl Marx 1912–15 og sad fra 1920 i et par årtier i redaktionen af og bestyrelsen for diskussionsklubbernes tidsskrift Socialisten. 1915–17 var han redaktør for socialdemokratisk ungdomsforbunds blad Fremad. 1904 blev han medlem af trælagerarbejdernes fagforening og havde indtil 1923 en række tillidsposter inden for denne. 1917–18 var han sekretær i Arbejdernes fællesorganisation. Fra dets oprettelse 1918 til 1924 var han medredaktør ved det socialdemokratiske eftermiddagsblad Klokken 5. Han blev rigsdagsmedarbejder ved Social-Demokraten 1924, redaktør 1928, ansvarshavende 1929. Gennem 1930erne var bladet yderst kritisk over for det tyske nazistyre, og udenrigsministeriet måtte gang på gang henstille til S. om at dæmpe tonen. 1941 måtte han efter tysk pres forlade bladet. Den aktuelle anledning var at han havde afvist nogle nazivenlige kronikker Harald Bergstedt havde skrevet. Som redaktør var han det rolige overlægs mand; hans sikre forankring i arbejderbevægelsen i forbindelse med hans intuitive evne til at bedømme en politisk situation prægede hans ledere der i øvrigt var skrevet ligefremt og uden stimulerende elementer. Nogen sprogfornyer var S. ikke; men uden tvivl har artiklerne kunnet læses og forstås af bladets holdere. I højere grad end sine forgængere lagde han vægt på bladets indre organisation og deltog i redaktionsarbejdets detaljer; omkring 1930 gennemførtes således en betydelig modernisering af bladet med søndagstillæg, farvetryk m.v., og oplagstallet steg. S. var formand for Københavns redaktørforening 1935–37 og for den på hans initiativ oprettede Danske dagblades fællesrepræsentation 1936–41. Han var sit partis kandidat i Københavns 3. kreds ved folketingsvalgene 1920–32 og kom som suppleant ind i folketinget nogle uger 1935. Som chefredaktør deltog han regelmæssigt i rigsdagsgruppens møder, man lyttede gerne til "Søren", og han blev, også ved sit venskab med Stauning, anset for at have en ikke ringe politisk indflydelse. Efter at have forladt bladet var S. i et par år tilsynsførende ved Københavns kommunes aldersrenteboliger, men valgtes 1943 til borgmester for 5. afdeling med sporvejene som hovedområde. Han havde allerede da lagt en stor del af sin arbejdskraft på det kommunale område. Han kom ind i Københavns borgerrepræsentation 1923 og havde gennem årene været ordfører vedrørende byens kunstneriske udsmykning, færdselsforhold, begravelsesvæsenet, havnen og andre sager. Hans store interesse for praktiske og administrative spørgsmål, hans grundighed og overblik førte ham efterhånden frem inden for den socialdemokratiske gruppe. Han blev dens formand 1936, var budgetordfører 1936–38 og var derefter dens egentlige politiske ordfører. Han var en af de drivende kræfter bag den store forfatningsændring i kommunestyret 1938, der medførte større samling og fasthed i byens økonomiske forhold og samtidig gav borgerrepræsentationen alene den bevilgende myndighed. 1941–42 var han ordfører for planerne om saneringen af Borgergade-Adelgade kvarteret. Det var således en skolet og alsidig erfaren kommunalpolitiker der blev borgmester. Dette kom ham endnu mere til gode da han 1946 valgtes til overborgmester, en post han beklædte til 1956 da han gik af som 70-årig. Som overborgmester havde S. den overordnede finansielle styrelse mens de enkelte sager hørte under borgmestrene. Byens situation var sådan at man måtte holde igen med de store initiativer, eller i hvert fald mente at burde gøre det. S.s styre af pengesagerne var sikkert, og som den øverste personalechef bragte han. også gennem de små operationsmuligheder der var i lønforholdene, en gladere stemning blandt tjenestemændene. I det hele taget blev hans overborgmestertid præget af fest, og det i så høj grad at den egentlige borgmestergerning forsvandt i omtalerne, både under funktionstiden og efter. Han administrerede byen uden store udsving og nye ideer, men tog jovialt imod enhver lejlighed til at feste og deltage i byens liv i enhver henseende. Næppe før og heller ikke siden har København haft en så populær overborgmester, identificeret ved sit skæg og den hæse røst.

Familie

Forældre: arbejdsmand Nikolai Janik Friis S. (1861–1939) og Kristine Petersen (1845–1929). Gift 1. gang 22.11.1918 i Kbh. (b.v.) med Maren Nielsen, født 13.7.1887 i Struer, død 30.6.1919 i Kbh., d. af tømrer Morten N. og Maren Jeppesen. Gift 2. gang 22.11.1920 i Kbh. (b.v.) med Anna Kristine Karen Feldsted, født 17.6.1895 i Kbh. (Matth.), død 20.3.1981 sst. (Fred.), d. af arbejdsmand Jens Christian F. (1854–1927) og Elisabeth Kristine Pedersen (1868–1937).

Ikonografi

Afbildet på E. Saltofts gruppebillede, 1934, af arbejderbevægelsens mænd (tidl. Folkets hus, Enghavevej), studie hertil. Karikatur af H. Jensenius, 1943 (Blæksprutten). Tegn. af H. Bendix 1946 og 1953 (Kgl. bibl.). Buste af Max Andersen, 1954. Mal. af Chr. Rohde ca. 1955. Tegn af O. Matthiesen. Foto.

Annonce

Bibliografi

H. P. S. i Sådan blev jeg det, red. Aage Heinberg, 1953 322–27. Interviews i Berl. aften 23.12.1946 og Aktuelt 26.11.1961. – Verdens gang IV, 1950 80. Berl. aften 27.3.1954 og 17.12.1956. Hakon Stephensen i Politiken 30.5.1962. Henrik Rechendorff i Berl. tid. s.d. Peder Tabor i Presselist. afhandl. I, 1963 109–23. – Papirer i Arbejderbevægelsens bibl. og ark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Oluf Bertolt, Vagn Dybdahl: H.P. Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298106