Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

V. Bardenfleth

Oprindelige forfattere AFaJ og HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

V. Bardenfleth, Vilhelm Bardenfleth, 18.7.1850-6.9.1933, minister, stiftamtmand. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet sst. (Frbg. kgd.). B. blev 1868 student fra Borgerdydskolen i Kbh. og 1874 juridisk kandidat. Efter en alsidig uddannelse, dels som volontør på Ringkøbing amts kontor hos sin ældre broder, amtmand Johan Frederik B. (1835–90), dels på juridiske kontorer i Kbh., blev B. 1878 volontør i indenrigsministeriet, 1879 assistent, n.å. tillige sekretær hos ministeren, og 1889 fuldmægtig og ekspeditionssekretær. 1.8.1894 udnævntes han til stiftamtmand over Århus stift og amtmand over Århus amt, men allerede 7.8. s.å. udnævntes han, der gennem sin anden hustru stod i forbindelse med grundtvigske kredse og derigennem med baron Tage Reedtz-Thott, til minister for kirke- og undervisningsvæsenet i dennes kabinet. Han indlagde sig varig fortjeneste af folkeskolevæsenet ved at gøre de væsentligste forarbejder til den af hans efterfølger biskop H. V. Sthyr gennemførte folkeskolelov af 1899. Efter at ministeriet Reedtz-Thott var trådt tilbage 23.5.1897 blev B. indenrigsminister i H. Hørrings kabinet. Han fik 1898 gennemført lov om arbejderes forsikring mod følger af ulykkestilfælde, lov om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, lov om erstatningsansvar for skade ved jernbanedrift (Gentofte-ulykken 1897) samt love om flere kommuners overgang til købstad (bl.a. Esbjerg) og i 1899 tillæg til lov om anlæg af Kbh.s frihavn. Derimod strandede de fleste af B.s forslag om jernbaneanlæg, bl.a. dampfærgeforbindelsen Gedser-Warnemiinde, og 28.8.1899 tog han sin afsked som minister. 1895–98 var han valgt til folketinget af højre i Odense. Kort efter sin afgang som minister udnævntes han 14.9.1899 til amtmand over Vejle amt, fra hvilken stilling han 1921 tog sin afsked. 1902–31 var B. formand i bestyrelsen for Den kellerske åndssvageanstalt i Brejning, og i en lang årrække var han medlem af bestyrelsen for Det danske hedeselskab. Endvidere har han været formand for de henholdsvis 1909 og 1911 af kirke- og undervisningsministeriet nedsatte kommissioner ang. folkeskolens tilsyn m.v. og ang. Kbh.s skolevæsens tilsyn m. v., ligesom han var formand for det kirkelige udvalg af 1921. Han var formand for Vejle banks repræsentantskab 1901–30. –

Familie

Forældre: stiftamtmand, senere justitsminister C. E: B. (1807–57) og Sophie A. Schmettau (1810–93). Gift 1. gang 24.5.1882 på Nysø med baronesse Kristine Stampe, født 30. 10.1856 på Christinelund ved Præstø, død 9.3.1884 på Frbg., d. af baron Henrik S. til baroniet Stampenborg (1821–92) og Jonna Drewsen (1827–78). Gift 2. gang 26.1.1888 i Kbh. (Vartov) med Agnete Brandt, født 22.4.1862 i Rønnebæk ved Næstved, død 4.5.1946 på Frbg., d. af sognepræst, senere præst ved Vartov C. J. B. (1817–89) og Dorothea L. E. Henningsen (1823–81). – Far til Gunnar B. og Kristine B. Bror til Frederik B. (1846–1935).

Udnævnelser

Kammerherre 1911. R. 1894. K.2 1896. DM. 1898. K.1 1899. S.-K. 1920.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Knud Larsen, 1918 (Vejle bank), af V. Irminger, 1920 (Vejle rådhus) og af H. Dohn, 1927 (Den Kellerske anstalt, Vejle). Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
A. Falk-Jensen, Helge Larsen: V. Bardenfleth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286491