Tove Lindbo Larsen

Tove Lindbo Larsen, 25.12.1928, minister. Født i Kbh. L. L. tog realeksamen 1945 og blev derefter kontoruddannet, men skiftede over og tog 1951 eksamen som seminarieuddannet husholdningslærer. I de følgende år udnyttede hun sin uddannelse først som egentlig husholdningslærer, derefter som underviser for hospitalspersonale i kostlære, i nogle år var hun tillige seminarielærer. Fra midten af 1950erne rykkede hun frem i de socialdemokratiske organisationer, først som bestyrelsesmedlem i partiforeningen på Frederiksberg, senere i Valby, og var 1966-69 medlem af forretningsudvalget for socialdemokratiet i hovedstaden. Støttet af partiet var hun 1972-81 medlem af FDBs bestyrelse, ligesom hun var medlem af Husholdningsrådet 1967-81, fra 1972 af Levnedsmiddelrådet og 1979-81 og igen 1983-95 af Forbrugerrådet. 1998-2002 var hun medlem af Den centrale videnskabsetiske komité.

1971 kom L. i folketinget, opstillet i GI. Kongevej-kredsen, men genvalgtes ikke i 1973 da socialdemokratiet havde stor tilbagegang. 1976 blev hun opstillet i Sundbykredsen og indvalgtes 1977. Hun har ikke markeret sig stærkt i offentligheden; i sine forskellige hverv har hun vundet respekt ved i høj grad at gøre sig gældende gennem grundig forberedelse og ved udmærkede formidlende evner. I folketinget har hun bl.a. været medlem af Grønlandsudvalget. I januar 1981 udnævntes hun til dobbeltminister med Grønlandsministeriet og kirkeministeriet under sig, en post hun beklædte til 1982. Hun sad i folketinget frem til 1987 og igen 1988-98; endvidere var hun medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppes bestyrelse 1977-81 og 1982-87. Hun har som næstformand i Pensionisternes samvirke argumenteret for bedre vilkår for pensionister, herunder mulighed for sundere mad. Igennem hele sit politiske liv har L. L. således kæmpet for sine interesser inden for husholdning og ernæring med varetagelse af forbrugerinteresser og sundere madvaner. Det er tildels hendes fortjeneste, at der i 1984 blev vedtaget en egentlig ernæringspolitik med efterfølgende forståelse for ernæringens sociale og samfundsmæssige betydning og erkendelse af, at husholdning også er et samfundsanliggende.