Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Steen Bille

Oprindelig forfatter ThTopJ

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Steen Bille, Steen Andersen Bille, 5.12.1797-2.5.1883, marineminister. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Holmens). B. blev kadet 1809 og gjorde sig allerede på akademiet bemærket ved sine gode evner. Han blev sekondløjtnant 1816. 1817–18 var han med fregatten Minerva på togt til Middelhavet og Vestindien og gik 1820 i fransk tjeneste sammen med sin ældre broder, løjtnant Ernst Wilhelm B. Begge brødrene var udkommanderet med linieskibet Colosse på togt til Syd- og Nordamerika. Ernst Wilhelm blev syg om bord og døde 1821 på hjemvejen fra Rio til Danmark om bord i en dansk brig mens B. kom tilbage til Danmark i slutningen af s.å. 1823–25 var han atter i fransk tjeneste; han blev udkommanderet med fregatten Hermione der sluttede sig til den franske flåde som blokerede Cadiz der fra landsiden var indesluttet af den franske hær under hertugen af Angouléme og deltog som fører for fregattens armerede fartøjer i et angreb på byens batterier sept. 1823. Efter Cadiz' kapitulation i okt. s. å. kom han om bord i fregatten Galatée på togt til Middelhavet og Levanten hvor den græske frihedskrig var i fuld gang. Om sine kampagner i fransk tjeneste har han i livligt sprog fortalt i sine Barndoms- og Ungdomserindringer.

Efter sin hjemkomst var B. der 1823 var forfremmet til premierløjtnant 1826 chef for dampskibet Kiel til disposition for kongen og 1827–28 næstkommanderende i briggen St. Jan til Vestindien, 1828–29 lærer ved Søkadetakademiet og 1830–52 medlem af konstruktions- og regleringskommissionen. Samtidig gjorde han hoftjeneste idet han fra 1830 var kavaler hos prinsesse Caroline, blev kaptajnløjtnant 1834, var s. å. og 1837 atter chef for "Kiel" som kongeskib og 1840–41 næstkommanderende i fregatten Bellona på togt til Sydamerikas øst- og vestkyst. Under togtet udnævntes han til kaptajn; 1844 var han chef for korvetten Flora som kadetskib. 1845–47 førte han korvetten Galathea på dens jordomsejling. Togtets formål var at aflevere de danske besiddelser i Indien, Tranquebar og Serampore til det britisk-ostindiske kompagni, iværksætte ny og fortsætte allerede påbegyndt kolonisering af Nikobarøerne, fremme Danmarks handel ved afslutning af traktater og indsættelse af konsuler samt udføre videnskabelige etnografiske og hydrografiske undersøgelser. B. har selv givet en værdifuld beskrivelse af det interessante togt i sit værk Beretning om Corvetten "Galatheas" Rejse omkring Jorden 1849–51, nyudg. Kaj Birket-Smith, 1930. Kolonisationen af Nikobarøerne blev på grund af øernes usunde klima allerede opgivet 1848, men jordomsejlingens videnskabelige resultater var betydelige.

Ved krigsudbruddet 1848 blev B. næstkommanderende i eskadren ved hertugdømmernes østkyst med sin stander hejst i dampskibet Hekla og viste her en en stor aktivitet og den noget hensynsløse energi som han allerede dengang havde erhvervet sig ry for. Han beskød således tyskerne 6.-7.4. under de danske troppers overførsel fra Als til Holdnæs og 9. s. m. ved Flensborg under slesvigholstenernes tilbagetog fra kampen ved Bov. Efter slaget ved Slesvig da preusserne var rykket op i Nørrejylland optog Hekla og kanonbådene afskårede danske afdelinger ved Eckernforde. 8.5. foretog B. med Hekla og kanonbådene et bombardement af Fredericia der var besat af tyskerne, en demonstration der savnede enhver militær betydning men bidrog til at gøre B. meget populær. Han forfremmedes s. å. til kommandørkaptajn. Fra aug. s.å. og atter 1849 var han chef for eskadren i Nordsøen der blokerede Elben og Weser, men måtte 1849 opgive forsvaret af Vesterhavsøerne da han savnede passende krigsfartøjer til at imødegå de der stationerede slesvigholstenske kanonbåde. Først n. å. lykkedes det at fordrive tyskerne herfra. I krigens sidste år efter at Det tyske forbund havde sluttet fred var han chef for eskadren på hertugdømmernes østkyst med sin stander hejst i dampskibet Skirner. Med undtagelse af Heklas kamp med det slesvigholstenske dampskib von der Tann der blev ødelagt natten mellem 20. og 21.7. forefaldt der ingen særlige krigsbegivenheder på søen. Eskadren tog imidlertid 12.-13.9. s. å. efter slaget ved Mysunde del i kampen ved Eckernförde. 1852 forfremmedes B. til kommandør og s. å. til kontreadmiral.

Annonce

Efter krigens afslutning førte hans administrative evner og hans anseelse i og uden for søetaten i forbindelse med hans personlige ærgerrighed ham naturligt ind i politik. Jan. 1852 indtrådte han som marineminister i ministeriet Bluhme og forblev i denne stilling i det Ørstedske ministerium indtil dec. 1854. 1852 valgtes han til folketingsmand i Nyboderkredsen i Kbh. N. å. stillede han sig i Thisted, men blev ikke valgt. Ved Krimkrigens udbrud hævdede B. nødvendigheden af ret betydelige søudrustninger og bevillinger til søbefæstningen og Christiansø. Uagtet hans fordringer sammenlignet med krigsministerens var beskedne mente udenrigsminister C. A. Bluhme at man måtte kunne nøjes med mindre. B. fik imidlertid tilslutning af de øvrige ministre og 15.2. kgl. resolution på sin indstilling. Da bevillingen til disse neutralitetsforanstaltninger var anvendt uden rigsdagens samtykke blev B. sammen med de øvrige ministre tiltalt for rigsretten, men frifundet 1856. S. å. udnævntes han til chef for søofficerskorpset og var marineminister i ministeriet Hall fra febr. 1860 til udgangen af 1863. Sin militærpolitiske opfattelse har han udtalt i en forestilling til kongen: "Jeg anser en forsvarlig søgaaende Flaade for uafviselig nødvendig for Danmarks Selvstændighed....., og den Dag, da Midlerne til en søgaaende Flaades Tilblivelse og Vedligeholdelse nægtes, direkte eller indirekte, den Dag giver man Afkald paa at opretholde Danmark som selvstændig Stat" (Tidsskr. for Søvæsen, 1884 136 f.). Som marineminister var han en dygtig talsmand for søværnet men uden større politisk indflydelse. I hans ministertid falder indførelsen af de første panserskibe i den danske flåde, men underligt nok var det ikke B., men Alfred Hage der var årsag til at den første bevilling hertil, 3/4 mill. rdl., blev optaget på tillægsbevillingsloven for 1862. Efter B.s endelige afgang som marineminister tillagdes der ham 1864 viceadmirals karakter. I febr. s. å. sendtes han i en særlig mission til Napoleon III for at anmode denne om støtte, men der kom ikke noget ud heraf. Senere s. å. rejste han til Kina på konseilspræsident D. G. Monrads opfordring som regeringens befuldmægtigede for at ratificere den handelstraktat med dette land som general V. R. Raasløff havde afsluttet 1863. Sine indtryk fra denne rejse har han nedlagt i Min Reise til China. 1866 var B. præses i generalkrigsretten i anledning af overgangen til Als og blev s. å. flådeinspektør. I foråret 1868 tog han sin afsked. B. har foruden de ovenn. bøger skrevet Det danske Flag i Middelhavet 1840. Han har sat sin fader et smukt minde og givet et godt billede af en interessant periode af den danske marines historie hvor man dog undertiden mere sporer forfatterens sønlige ærbødighed og beundring end den uhildede historieskriver. Han har endvidere skrevet talrige artikler i tidsskrifter og dagblade der alle udmærker sig ved livlig skrivemåde og kraftigt sprog. Han var en myndig og streng officer, ikke afholdt af sine underordnede, men en dygtig, kundskabsrig, energisk og repræsentativ mand der på mange måder har gjort sit land god tjeneste. – Kammerjunker 1817. Kammerherre 1842. Rang med minister som geheimekonferensråd 1868.

Familie

Forældre: kaptajn, senere admiral og gehejmestatsminister Steen B. (1751–1833) og Frederikke V. C. Bornemann (1770–1851). Gift 26.11.1829 i Kbh. (Holmens) med Caroline Christiane Sophie Frederikke Bülow, født 25.9.1808 i Kbh. (Garn), død 15.1.1887 sst. (Holmens), d. af generalløjtnant Frantz B. (1769–1844) og Sophie E. Selby (1785–1842). – Far til Frantz B.

Udnævnelser

R. 1828. K. 1847. DM 1848. S. K. 1858.

Ikonografi

Mal., formentlig Em. Bærentzen, 1848 (Fr.borg), litograferet af I. W. Tegner, herefter et par litografier 1850–52 og træsnit af Henneberg. Litografi af Heuer, 1849, gengivet i stik og litografi. Karikerende tegn. af P. C. Skovgaard, 1852 (Fr.borg). Træsnit 1869, litografi 1878 efter foto. Mal. af H. Chr. Jensen, 1880. Træsnit 1883, herefter træsnit af bl.a. H. P. Hansen.

Bibliografi

S.B.: Min rejse til Kina, 1865. Samme: Fra alle lande (erindringer), 1869, 1870. – Danm.s adels årbog VII, 1890 101. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. II, 1893. Tidsskr. for søvæsen, 1884. Fr. Bajer: Nordens, særlig Danm.s neutralitet under Krimkrigen, 1914. N. Neergaard: Under junigrundloven, 1892–1916. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: Steen Bille i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286984