Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sigurd Berg

Oprindelige forfattere HLars og NNeer
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Sigurd Berg, 3.7.1868-11.7.1921, minister, redaktør. Født på Bogø, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). I B.s hjem færdedes som husets venner mange af tidens politikere og fremtrædende mænd fra åndslivet. Hans horisont blev derfor videre end de fleste af hans jævnaldrendes. Da Holstebroaffæren med faderens påfølgende domfældelse og fængsling indtraf drev en del af hans klassekammerater det så vidt i forhånelse af hans forældre at skolegangen blev uudholdelig for ham. Han dimitteredes derfor privat 1886 og blev cand. phil. 1887 hvorefter han et par år arbejdede som redaktionssekretær, midlertidig redaktør, ved forskellige Bergske blade. 1889–92 fulgte han forelæsninger i nationaløkonomi og historie ved Kbh.s univ., men politik og bladvirksomhed lokkede stærkere. Han blev medredaktør af Frederiksborg Amts Avis 1892–95 og dens ansvarshavende redaktør 1895–1905. Han indså at politiske artikler ikke var nok og gjorde gennem sit blad en agtet indsats i den almindelige folkeoplysning og lod frisindet sine medarbejderes personlighed få råderum. Kommunalpolitikken viedes særlig interesse. 1901–05 var B. medlem af Hillerød byråd. Frederiksborg Amts Avis voksede støt under hans ledelse, og fra 1904 da interessentskabet De Bergske Blade, økonomisk ledet af ham, oprettedes udøvede han en betydende politisk indflydelse over store dele af landet. 1901–05 var han formand for Foreningen af Venstreblade og i krigsårene 1914–18 formand for Den danske Presses Fællesindkøbsforening. – I Frederiksborg amt udførte B. et betydeligt agitations- og organisationsarbejde for venstre der efterhånden erobrede alle amtets valgkredse bortset fra Hillerødkredsen. 1901 valgtes B. til folketinget i Frederikssundkredsen og sluttede sig i folketingsarbejdet nær til J. C. Christensen. Under forhandlingerne i juli 1901 om dannelsen af det første venstreministerium henvendte B. og hans broder Viggo B. sig til J. C. Christensen og gjorde opmærksom på at Bergianerne tilsyneladende blev for svagt repræsenteret. Samtidig havde de kontakt med Ove Rode og C. Th. Zahle på Politiken hvis utilfredshed med at Viggo Hørup ikke blev minister de meddelte J. C. Christensen. Deres aktion sammen med Chr. Hages ønske om at få Hørup med bidrog til at Bergianeren, redaktør Enevold Sørensen, Kolding, blev indenrigsminister og Hørup trafikminister i systemskiftets regering. I J. C. Christensens ministerium 1905–08 blev B. indenrigsminister, knap 40 år gammel. Modstandere mente at denne tidlige ophøjelse kun skyldtes faderens berømte navn og B.s stilling som leder af de B.ske blade. B. agtede sit hjem og sin far højt, men det faldt ham aldrig ind at der kunne leves på navnet. Han var ingen folkehøvding som faderen, men en behersket saglig taler med en ualmindelig politisk viden, i besiddelse af praktisk indsigt, betydelig forhandlingsevne og administrativ dygtighed. Han fik som minister gennemført en række socialpolitiske love om ulykkesforsikring, arbejdsløshedskasser og hjælpekasser og loven om kommunal valgret (1908) der gav kvinder og tyende valgret og afskaffede den privilegerede valgret for de højest beskattede. Desuden fik han indført kommuneråd og landsråd i Grønland, som han 1907 havde besøgt som første danske minister. Kort før sin afgang bragte han ved sin mægling den store typografstrejke til ophør og banede herved vej for forligsmandsinstitutionen. Efter Albertikatastrofen sept. 1908 der medførte ministeriet J. C. Christensens afgang rejstes der med socialdemokraters, radikales og højres stemmer rigsretstiltale mod B. under hvem sparekassetilsynet sorterede. Han idømtes 1910 en bøde på 1.000 kr. for utilstrækkeligt tilsyn med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse. En eftervirkning blev hans fald i Frederikssundkredsen ved folketingsvalget 1910. Fra alle sider erkendtes det dog at han var gået moralsk uplettet ud af rigsretssagen. Han var sit partis finanslovordfører 1909–10 og arbejdede energisk for sammenslutningen af de tre venstregrupper (J. C. Christensens gruppe, N. Neergaards gruppe og de moderate) til partiet venstre 1910. – I B.s love om Grønland 1908 var forudset en adskillelse af handel og administration i styrelsen af Grønland. Da denne ordning ikke fungerede foreslog ministeriet Klaus Berntsen 1911 at gøre B. til kgl. kommissarius for Grønland for fire år, men forslaget strandede i landstinget hvor venstre ikke havde flertal. 1913 søgte B. valg i Frederikssundkredsen, men blev slået af den radikale kandidat. 1918 valgtes han derimod i Skjernkredsen med stort flertal og repræsenterede kredsen til sin død. Maj 1920 indtrådte han som indenrigsminister i ministeriet Neergaard og udførte et stort arbejde med afvikling af krigstidens kriselovgivning, dansk lovgivnings og administrations indførelse i Sønderjylland og udbygning af sociallovgivningen, bl.a. invalide- og arbejdsløshedsforsikring, hjælpekasser og lærlingelov. Hans helbred var undergravet da han tiltrådte som minister, men politik var hans liv, og han ønskede formentlig også at "komme igen" efter begivenhederne 1908–10. Hjemkommet fra nogle møder i Vestjylland døde han juli 1921. – Broderen, Viggo Berg (16.1.1873–29.5.1940) blev en af landets fineste kendere af den danske realkredit og varetog især forvaltningen af Bikubens obligationsbeholdning. Student 1894, stats-vid. kand. 1897 og 1905–29 direktør i Bikuben. Fra 1924 formand for De Bergske Blade.

Familie

Forældre: lærer, folketingsmand C. B. (1829–91) og Maren Bertelsen (1836–1906). -30.9.1898 i Hillerød med Elna Astrid Sørensen, født 13.2.1877 i Hillerød, død 11.4.1973 på Frbg., d. af landinspektør Oluf S. (1850–1935) og Bodil Kirstine Sylvest Hansen (født 1854, efter ægteskabets opløsning gift 2. gang 1899 med amtsvejinspektør, cand. polyt. Christen Skibsted Høyer, 1855–1920).

Udnævnelser

R. 1905. DM. 1907. K.2 1908. K.1 1920.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Paul Fischer og på dennes mal., 1905, 1906, 1907, af den norske stortingsdeputation 1905 (Varde mus., slottet i Oslo, Fr.borg). Træsnit efter foto, 1908. Karikaturer i bl.a. Klods-Hans 1905. På mal. af E. Henningsen "Møde i Rigsretten 1910" (folketinget). Karikaturer af Alfr. Schmidt 1918–20 (Fr.borg). På H. Nik. Hansens mal., 1921 "Chr. Xs Ridt over Grænsen fra 1864" (Fr.borg). Tegn. af E. Nyhave Kristiansen efter foto. (Kgl. bibl.) Relief af Rasmus Andersen på mindesten, 1925 (Hillerød, Skjern). Foto.

Bibliografi

Studenterne fra 1894, 1922. N. Bransager: Den danske regering og rigsdag, 1901–03 122–26. Fr.borg amts avis 12.7.1921. H. Begtrup i Højskolebladet 29.7.1921. J. Daugaard-Jensen i Det grønl. selsk. årsskr. 1920–21, 1922 20–22. Bikuben 1907–32, 1932. Lorenz Rerup: Aage Friis' saml. vedr. systemskiftet 1901, 1970.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, N. Neergaard: Sigurd Berg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286802