Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Møller

Oprindelige forfattere MeHa og HLars

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Poul Møller, 13.10.1919-5.8.1997, minister, advokat. Møller blev student fra Skt. Jørgens gymnasium 1938, cand. jur. 1947 og landsretssagfører 1952. Han havde i studieårene været sekretær i Overformynderiet og var efter embedseksamen et par år sekretær i boligdepartementet, men sin egentlige livsgerning lagde han i arbejde for det konservative folkeparti. Møller var formand for konservative gymnasiaster 1937-38, formand for Studenterforeningens konservative 1939-42 og landsformand for Konservativ ungdom 1943-48 og sad i samme periode i det konservative folkepartis hovedbestyrelse. Under brydningerne i konservatismen i slutningen af 1930erne var Møller i ungkonservatismen en varm forkæmper for J. Christmas Møllers synspunkter og juni 1940 deltog han i de første kontakter for at samle ungdommen til forsvar for demokrati og parlamentarisme mod den nazistiske agitation og den lammende usikkerhed der rådede i vide kredse de første måneder efter den tyske okkupation. September 1940 tog Møller initiativ til samarbejde mellem Studenterforeningens demokratiske fraktioner i fraktionen Samling der kort efter var medvirkende til ledende seniors afgang p. gr. af hans tilslutning til antiparlamentariske udtalelser på foreningens studentermøde på Gerlev idrætshøjskole. Møller var også aktiv ved oprettelsen af Dansk ungdomssamvirke i København og dets sekretær 1940-43. Som landsformand for KU førte han organisationen ind i et arbejde for løsning af efterkrigstidens økonomiske og sociale forhold med særlig vægt på ungdomsproblemerne og var medlem af ungdomskommissionen 1945-50 og af forsvarsministeriets kommission for rationel udnyttelse af de værnepligtiges uddannelsestid.

26 år gammel var Møller opstillet til folketingsvalget 1945 i Nyborgkredsen og ved valget 1947 i Maribo amt som han en kort tid 1950 repræsenterede som stedfortræder for Edw. Tesdorph. 1950-57 var Møller valgt i Silkeborg og Horsenskredsene, 1957-66 i Gladsaksekredsen og 1966-71 i Fredensborgkredsen. Ved siden deraf var han politisk og erhvervsøkonomisk redaktør ved Dagens Nyheder 1953-58, lederskribent 1958-61, var knyttet til Berlingske Tidende 1961-79, bortset fra ministerperioden, og er fra 1979 kommitteret ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Umiddelbart efter sin indtræden i folketinget blev Møller medlem af folkeforsikringskommissionen. Ud fra sit ønske om at gøre det konservative parti til et bredt folkeparti med basis i funktionær- og tjenestemandskredse og mellemstanden i byerhvervene forstod han styrken i kravet om sikring i alderdommen. Det lykkedes ham at få partiet med til gennemførelsen 1956 af folkepension til alle med den af Møller udformede adgang til at tegne inflationssikrede indekskontrakter til supplering af folkepensionen hvorved de sidste tvivlende konservative blev vundet for reformen og også venstre kunne tilslutte sig. Skønt oprindelig noget skeptisk over for VK-regeringen 1950–53 blev Møller en varm fortaler for VK-samarbejdet som alternativ til socialdemokratisk ledede regeringer.

Ved broderen Aksel Møllers død 1958 efterfulgte han ham som politisk ordfører og blev den der i det følgende tiår stærkest tegnede konservatismen over for offentligheden. Han var sammen med Henry Christensen fra venstre hovedmanden bag VKs fællesprogram oktober 1959, udformede samme år et skatteprogram og stræbte i det hele efter at underbygge VK-alternativet med en sammenhængende liberal-konservativ politik. Hans veltalenhed, indsigt og ideologiske træning førte ham ind i mange debatter. Han værdsatte det rappe replikskifte, men oplevede også at en fængende sentens kunne slå igen som boomerangen. Betegnelsen "den døde sild" som han hæftede på socialdemokratiets kildeskatteforslag var en undervurdering af vælgernes interesse for kildeskat, og hans kronik Skat på kartofler og vandgrød var nok med til at torpedere detailomsen 1962 til glæde for købmænd og forbrugere, men fortav at også dens afløser engrosmomsen fordyrede grød og kartofler.

Annonce

At betragte Møller som blot ideolog og dreven debattør er imidlertid misvisende. Han forstod at parlamentarisk demokrati forudsætter samvirke over skel og påviste i en kronik 3.7.1961 nødvendigheden af et bredere samarbejde mellem regering og opposition. Baggrunden var at vælgerne 1960 ikke havde givet VK-alternativet regeringsmagten. Hans pragmatiske synspunkt blev ikke vel modtaget af alle i V og K, men dybest hos Møller lå nok ønsket om at nå resultater i politisk arbejde. Han havde siddet i toldkommissionen 1953-59 og kunne 1960 indgå det toldlovsforlig der var forudsætning for Danmarks tilslutning til EFTA. Han virkede for nordisk samarbejde i Nordisk råd, var energisk fortaler for medlemskab af EF og medlem af Europarådet 1964-68 og fik et indgående kendskab til statsfinanserne som statsrevisor 1961-68, de sidste fire år som formand for statsrevisionen. Trods en meget omfattende politisk virksomhed forekom de 15 år fra 1953 til 1968 da de konservative konstant var i opposition nok Møller som en art ørkenvandring. Adgangen til en betydende politisk indsats kom da han blev finansminister i RKV-regeringen 2.2.1968. Han måtte straks beslutte udsættelse af den foregående regerings planlagte indførelse af kildeskat da forarbejderne ikke var fuldført. Hertil kom ud over det normale administrative og lovgivningsmæssige arbejde et yderligere pres med omlægning af finansiel lovgivning i forbindelse med kommunalreformen og gennemførelse af lønningsreform.

En blodtrykskrise tvang ham til fire måneders orlov 1969, og da sygdommen kom igen måtte han udtræde af regeringen 17.3.1971 og lod sig ikke genopstille ved valget sept. s.å. Han udtrådte af partiets hovedbestyrelse hvor han havde siddet fra 1958, men efter at være blevet stærkt hyldet på partiets landsråds-møde nov. 1971 lod han forstå at han ville være villig til at træde til som partiets landsformand når K. Thestrup året efter gik af. Partiets landsformand året efter blev imidlertid E. Haunstrup Clemmensen. Møller fik sit politiske comeback da han 1979 med stort personligt stemmetal indvalgtes af de konservative i Europaparlamentet, hvor han sad til 1986. Han var en af parlamentets viceformænd og udøvede her en indsats for det europæiske samarbejde han stedse var så varm en fortaler for, en indsats præget af vagtsomhed over for unødigt bureaukrati og sans for det i den givne situation opnåelige, men uden at lade de større overordnede mål ude af syne. I dansk samfundsliv virkede han siden 1971 i formandskabet for Forenede kreditforeninger og siden 1972 som formand for Dansk købestævne og var 1971-79 formand for landsforeningen Dansk arbejde. Fra 1971 var han medlem af bestyrelsen for Kgl. Bratidassurance.

Møller der var modstander af de islandske håndskrifters tilbagelevering til Island, udgav 1965 bogen De islandske håndskrifter. Desuden udgav han erindringsbogen Mennesker og meninger, 1970, Politik, 1972, Politik på vrangen, 1974, Fra kamp til samarbejde. En fortælling om to partier, 1975, Gennembrudsår, 1977 og Europas vej, 1979.
Modtaget Renault-prisen 1972, Merconom-prisen 1976.

Familie

Født på Frederiksberg, begravet sammesteds (Ældre kirkegård).
Forældre: prokurist Hugo Nicolaus Møller (1885-1963) og Olga Constance Neve Muller (1885-1961). Gift 1. gang 28.2.1942 i København (b.v.) med journalist Lis Jakobsen (Lis Møller), født 22.12.1918 i København, død 24.9.1983 i Ordrup, plejedatter af grosserer Hans Marinus Jakobsen (1884-1936) og Alma Clausen (1886-1952). Gift 2. gang 1984 med politiker Lene Bro, født 10.5.1936 i Vordingborg, død 23.8.1995. Gift 3. gang 1.4.1990 med skuespiller Grethe Thordahl, født 11.12.1926, død 29.6.2004. Aksel Møller.

Udnævnelser

R. 1964. K. 1968.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Hans Bendix, 1968 (Kgl.bibl.) og på karikaturtegn, af Bjarne Laursen 1973-74 (Amalienborg). Mal. af Maggi Baaring (De foren, kreditforeninger). Mal. af Niels Winkel, 1980 (folketinget). Foto.

Bibliografi

Poul Møller: Mennesker og meninger, 1970 (erindr.). – Vilh. Topsøe i Weekendavisen 23.6.1978. Henrik S. Nissen og Henning Poulsen: På dansk friheds grund, 1963. Det konservative folkepartis hist. i et halvt årh. IV, ved Carl Kauffeldt, 1966. Knud Secher: De borgerliges borgerkrig, 1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: Poul Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294751