Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Hansen

Oprindelig forfatter VDyb
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Poul Hansen, 27.2.1913-13.8.1966, minister. Født i Kbh, død i Virum, begravet Mariebjerg kgd. H. blev uddannet som snedker og allerede som læredreng var han med til at stifte en DSU-afdeling i Hillerød. Efter at være blevet svend var han på Esbjerg højskole. 1933 blev han sekretær i DSU mens H. C. Hansen var formand; det var i de politiske ungdomsforeningers glansperiode. Mellem H. C. Hansen og sekretæren blev grundlagt et solidt venskab mens de samlede partiets unge til kamp mod kommunisterne på venstrefløjen og Konservativ ungdom på højrefløjen, alt med nazismens trussel ikke langt borte hverken i tid eller sted. 1937 fulgte H. efter H. C. Hansen som landsformand for DSU og fortsatte på posten indtil 1942 da han blev journalist på Fyns Social-Demokrat; indtil da havde han også været medlem af socialdemokratiets forretningsudvalg siden 1933. Da partiet efter krigen skulle forcere kampen mod kommunisterne, navnlig på arbejdspladserne, blev H. knyttet til AIC – Arbejderbevægelsens informationscentral – som sekretær. Efter et tiår her – 1945-55 – var han et års tid partisekretær indtil han 1956 blev forsvarsminister i ministeriet H. C. Hansen I da Rasmus Hansen måtte trække sig tilbage på grund af sygdom.

H. havde da en bemærkelsesværdig politisk karriere bag sig. Han var 1945 blevet valgt til folketinget i Kalundborg-kredsen hvor han valgtes til sin død. Da der var rigeligt med Poul Hansen'er i folketinget fik han tilnavnet Kalundborg. 1947-50 var han gruppens sekretær og 1950 samt 1953-56 ordfører, endvidere medlem af forsvars-kommissionen af 1946, af den skandinaviske forsvarskomité 1948, af forfatningskommissionen og af det udenrigspolitiske nævn 1953-56. Han havde også markeret sin position gennem flere politiske og samtidshistoriske arbejder, navnlig som medforfatter til partihistorien En bygning vi rejser I–III, 1954-55 og som redaktør af det partiteoretiske tidsskrift Verdens Gang 1947-52.

Som forsvarsminister stod H. over for den opgave at søge tilvejebragt en ny og omfattende forsvarsordning. Den skulle på en og samme tid efterkomme befolkningens ønske om en tjeneste-tidsnedsættelse og øge forsvarets effektivitet. I 1959 fremlagde H. en skitse der bl.a. rummede tjenestetidsnedsættelse mod ansættelse af frivilligt personel, ligesom den indeholdt en række tekniske forbedringer. Fra de borgerlige partier blev det bl.a. kritiseret at ordningen ikke gav mulighed for atombevæbning i fredstid, og de fandt støtte blandt mange officerer. Da H. gjorde det klart at atombevæbningen ville medføre stationering af amerikanske styrker faldt dette kritikpunkt, og efterhånden nærmede partierne sig hinanden så meget at en endelig aftale kunne gennemføres 1960. Hovedæren for dette historiske forlig, der omfattede alle de fire gamle paftier, tilkommer først og fremmest H., som i øvrigt under de langstrakte forhandlinger belastede sit forhold til H. C. Hansen der ikke havde tålmodighed til at vente på resultatet. I kølvandet på forsvarsforliget gennemførte H. også aftalen i marts 1960 med NATO om placering af militære depoter i Jylland.

Annonce

November 1962 skiftede H. – uden synderlig begejstring – over til finansministerposten ved Hans R. Knudsens pludselige død. Selv om H. af natur var en slider og langt hen kunne støtte sig til sit sikre politiske instinkt blev det meget belastende år der fulgte. Helhedsløsningen havde skabt uro i tjenestemandskredse, en skattereform syntes påkrævet, de borgerlige foreslog grundstigningsskylden ophævet og hele tiden måtte der under den hastige økonomiske vækst rebes sejl gennem forbrugsbegrænsende afgifter. Det lykkedes i 1964 at bringe forholdet til tjenestemændene i orden gennem dækning af deres betydelige efterslæb. Grundstigningsskylden blev, delvis på baggrund af socialdemokratiets frygt for parcelhusejerne efter jordlovenes fald 1963 helt ophævet 1965; med i billedet må dog også at det havde vist sig meget svært at administrere den. I 1964 fremlagde H. også forslag til en omfattende skattereform med indførelse af kildeskat, men med bevarelse af fradragsretten; i maj 1965 blev forslagene forelagt folketinget. Deres gennemførelse skete dog ikke i H.s ministertid, men først 1967. Heller ikke merværdiafgiften, momsen, fik H. gennemført, selv om han var dens politiske udformer. Han havde forslaget færdigt i eftersommeren 1965, men måtte kort efter tage sin afsked på grund af sygdom. Forventningerne om at han fortsat kunne klare et egentligt folketingsarbejde slog ikke til. H. var et eksempel på hvordan naturbegavelse og stadig'selvuddannelse kan række til selv i det moderne samfund.

Familie

snedker Hans Jørgen H. (1885-1963) og Dorthea Olsen (1886-1929). Gift 14.4.1936 i Hillerød (b.v.) med Helene Ingrid Jensen, født 17.4.1913, d. af sekretær Hans Peter J. (død 1950) og Emmy Olsson (død 1952)

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Demokraten 25.2.1963. – J. O. Krag og K. B. Andersen: Kamp og fornyelse, 1971.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Dybdahl: Poul Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290767