Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

N.E. Arnth-Jensen

Oprindelig forfatter TKaa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

N.E. Arnth-Jensen, Niels Ejlert Arnth-Jensen, 27.9.1883-26.2.1966, minister, lærer. Født i Gerlev ved Slagelse, død på centralsygehuset i Slagelse, urne på Gerlev kgd. A.-J. tog lærereksamen fra Vordingborg seminarium 1904, var derpå lærer ved Ryslinge højskole 1904–05 og elev på Askov udvidede højskole 1905 for 1906 at vende tilbage til sit fødesogn hvor han forblev til sin død. Han var først vikar ved Gerlev skole, men blev fra 1908 førstelærer indtil 1938 hvor hans offentlige hverv nødte ham til at ophøre som lærer. A.-J. var grundtvigsk præget og hele sit liv stærkt optaget af det folkelige ungdomsarbejde. I den lille landsby var han initiativtager og igangsætter inden for næsten alle grene af det kulturelle område, og han gjorde skolen til midtpunktet i sognets liv. Han ledede gymnastik- og aftenskole, holdt ugentlige møder i skolestuen for beboerne, virkede som foredragsholder på egnen og var medstifter af De vestsjællandske ungdomsforeninger hvis formand han var 1906–31. Dette arbejde ledte naturligt over i skytte- og gymnastikforeningerne. Han var således formand for Sorø amts skytte- og gymnastikforening 1925–62, medlem af overbestyrelsen for De danske Skytte- og Gymnastikforeninger 1926, forretningsudvalgets formand 1928 og overbestyrelsens formand 1934–63. Det store organisatoriske arbejde, han her udførte, gav ham mange berøringsflader og en betydelig position. – Politisk var han så at sige født venstremand, og den besindige og afholdte lærer valgtes 1917–1929 til sognerådsformand. Fra 1918 var han tillige folketingskandidat i Slagelsekredsen, og han kom i tinget som suppleant 1928, ordinært valgt 1929–57 (Skælskørkredsen). Han beskæftigede sig som politiker udover lokale problemer mest med skole- og ungdomsspørgsmål. Såvel i sit folkelige som politiske arbejde anlagde han gammelliberale synspunkter, bestandig på vagt over for socialisme og radikalisme. Han kom til at stå Knud Kristensen nær, og denne ønskede ham i 1945 som forsvarsminister, hvilket ikke lykkedes, fordi denne post gik til Harald Petersen der var tiltænkt finansministeriet, som imidlertid Thorkil Kristensen fik. Han blev i stedet folketingets 1. viceformand. Ved indenrigsminister Ejnar Kjærs død overtog A.-J. hans post 1.7.1947, men afgik med den øvrige regering allerede 12.11.1947. I denne korte tid kunne han ikke nå at gennemføre nogen betydningsfuld lovgivning. Efter sin afgang blev A.-J. på ny viceformand og vikarierede som sådan for Jul. Bomholt under dennes lange sygdomsperiode 1949. A.-J. beklædte hvervet til han udtrådte af folketinget 1957. Han var medlem af forsvarsministerens foredragsudvalg 1948, af Folk og Værn udvalget 1952–64, af lønningsrådet 1953–57, af værnepligtsudvalget 1955–1966; præsident for Nordens gymnastikforbund 1952–56, derefter ærespræsident, formand for Selskabet for institutionsbyggeri i Danmark og medlem af bestyrelsen for A/S Dansk boligselskab af 1845 1955–1966. Ved siden af sin folketingsgerning virkede A.-J. i en årrække som lærer ved Gerlev idrætshøjskole, til hvis oprettelse han havde bidraget stærkt. Ved sin udtræden af folketinget blev han skolens økonomiske administrator til sin død. For sit virke for skandinavisk idræt modtog han en række æresbevisninger.

A.-J. var et ægte barn af det danske landsbysamfund, hvortil han livet igennem følte sig nært knyttet. Han forblev tro mod sin ungdoms folkelige og nationale idealer, og denne indstilling prægede også hans politiske virke. Han var en typisk venstremand, solidt forankret i sin vestsjællandske fødeegn. Ikke de store syners mand, men en ægte folkelig politiker der følte sig som hele sin egns talsmand på tinge. I mange henseender kan A.-J. stå som prototypen på de egns-politikere af hvilke venstre har fostret så mange siden folkestyrets gennemførelse.

Familie

Forældre: skomager, senere brugsuddeler Jens Christian J. (1860–1950) og Karen Hansen (1860–1946). Gift 11.12.1908 i Lundforlund ved Gerlev med Karen Sigrid Christine Jensen, født 22.4.1887 i Lundforlund, død 25.11.1961 i Gerlev, d. af gårdejer Niels J. (1853–1903) og Ane Marie Hansen (1859–1936). – Far til Niels A.-J.

Annonce

Udnævnelser

R. 1934. DM. 1941. K2. 1949.

Ikonografi

Mal. af Helge Frederiksen (folketinget). Karikatur af Bo Bojesen, bl.a. udst. 1964. Foto.

Bibliografi

G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag 1938 237–239. Waldemar Petersen i Sorø amtstid. 5.8.1952. Erhardt Larsen i Den liberale almanak 1966. Gerlev idrætshøjskoles årsskr. 1966. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tage Kaarsted: N.E. Arnth-Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286228