Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

M.C.B. Nielsen

Oprindelige forfattere HLars og PEng
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

M.C.B. Nielsen, Michael Cosmus Bornemann Nielsen, 8.11.1847-6.7.1930, minister, præst. Født i Langebæk ved Kalvehave, død på Frbg., urne på Solbjerg kgd. N. blev student 1866 fra Nykøbing F., studerede teologi, var ved landvæsen 1869-71 og blev cand.teol. 1875, kapellan hos faderen i Kalvehave s.å., sognepræst i Elling og Tolne i Vendsyssel 1880, provst i Horne herred 1884, sognepræst i Nysted 1887, i Vemmelev og Hemmeshøj 1897, provst i Slagelse herred 1905 og tog sin afsked 1909. Kirkeligt stod N. det grundtvigske livssyn nær og gjorde sig afholdt i de sogne hvor han virkede. Politisk var han tidligt venstremand, stillede sig 1890 til folketinget i Slagelse og var valgt 1892-98 i Bogense som forhandlende venstremand. Han tog livligt del i debatten, især om skolesager, tog ofte særstandpunkter og kom i flere tilfælde i modsætning til sine gruppefæller, således på seminarie- og højskolelovene. Han følte sig efterhånden hjemløs i partiet og undlod at stille sig 1898. I de følgende år nærmede han sig venstrereformpartiet og fra 1905 de radikale og stillede sig 1909 i Ruds Vedby som radikal løsgænger. På C. Th. Zahles opfordring indtrådte han som kultusminister i det første radikale ministerium 1909-10. Han ophævede det fra provisorietiden endnu bestående mundkurvcirkulære der forbød lærerne at udtale sig politisk. Da forslag om udvidede beføjelser til menighedsråd strandede i landstinget dec. 1909 fordi højre krævede gennemførelse af en kirkeforfatning samtidig, og da loven om menighedsråd udløb med årets udgang, gennemførte N. administrativt ved cirkulærer at menighederne fik indflydelse på præstevalg hvad senere skulle følges op med lovgivning. Højre og J. C. Christensen angreb fremgangsmåden, men N. fik støtte fra grundtvigske højskolefolk. Ved valget 1910 stillede han sig i Frederikshavnkredsen, men opnåede ikke valg. 1913 afslog han opstilling. 1911-27 var han præst ved det Harboeske enkefruekloster, 1914-18 medlem af bestyrelsen for blindeinstituttet og 1914-24 formand for den sjællandske åndssvageanstalt.

Familie

Forældre: provst Carl N. (1805-84) og Eleonore Jacobine Amalie Holm (1807-84). Gift 11.8.1876 i Vordingborg med Ane Caroline Emilie Teisen, født 25.3.1854 på Rosenfeld, død 21.3. 1937 på Frbg., d. af godsforvalter Hans T. (1808-84) og Henriette Marie Margrethe Theisen (1827-1918). – Far til Carl Henrik Langebæk. Bror til Emil N.

Udnævnelser

R. 1894.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1927. Foto.

Bibliografi

Slægten fra Langebæk præstegård, udg. C. H. Langebæk, 1919-27. Politikens mag. 5.11.1927. Politiken 9.7.1930. Sorø amtstid. 7.11.1927 og 9.7.1930. C. H. Langebæk i Præstegårdsliv, red. Ernst Fr. Hansen 11, 1950 174-99. Erik Rasmussen og Roar Skovmand: Det radikale venstre 1905-55, 1955. De danske ministerier 1901-29, ved Sv. Thorsen, 1972. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, Povl Engelstoft: M.C.B. Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295011