Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kjeld Philip

Oprindelige forfattere MeHa og HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Kjeld Philip, Kjeld Løwenstein Philip, 3.4.1912-27.10.1989, minister. Født i Kbh. (Trin.), begravet på Hørshom kirkegård. P. blev student fra Østersøgades gymnasium 1931, cand.polit. 1937, undervisningsassistent ved Århus univ. s.å. og dr.oecon. sst. 1942 på en afhandling om forbindelsen mellem det offentliges finanspolitik og den økonomiske aktivitet. Bortset fra studieophold i USA 1947 virkede han som professor i socialpolitik og finansvidenskab ved Århus univ. 1943-49, var professor i nationaløkonomi og socialpolitik ved Stockholms högskola 1949-51 og professor i nationaløkonomi ved Kbh.s univ. 1951-69 hvor han også var forstander for det økonomiske laboratorium 1953-57 og formand for Institutet for historie og samfundsøkonomi 1956-60. En tid sad han i bestyrelsen for Nationaløkonomisk forening og var dens formand 1969-74. Under sit ophold i Stockholm virkede han som ekspert for den svenske pensionsudredning og herhjemme var han indtil 1957 medlem af en række kommissioner og udvalg om skattelove, næringslovgivning og udstedelse af værdifaste obligationer. Hans arbejde på disse områder, navnlig i grundskyldskommissionen, vakte det radikale venstres interesse og 1955 blev han formand for udvalget om samarbejde mellem de faktorer der var bestemmende for landets økonomiske politik (samordningsudvalget) som var nedsat på radikalt initiativ. Ved dannelsen af trekantregeringen af socialdemokrater, radikale og retsforbundet under H. C. Hansen 28.5.1957 blev P. handelsminister. Efter finansminister Viggo Kampmanns overtagelse af statsministeriet ved H. C. Hansens død skiftede P. til finansministeriet 31.3.1960 og ved Bertel Dahlgaards afgang fra regeringen 7.9.1961 flyttede P. fra finansministeriet til økonomiministeriet. Med de radikales udtræden af den socialdemokratisk-radikale regering Jens Otto Krag efter valget 22.9.1964 ophørte P.s aktive politiske virksomhed. Han havde 1960 efterfulgt Dahlgaard som Skivekredsens folketingsmand, men ønskede ikke genopstilling 1964. Som handelsminister fik P. gennemført egnsudviklingsloven, oprettelsen af Danmarks erhvervsfond med nyordning af eksportkreditten, liberalisering af handelen med industrivarer 1960 ved oprettelsen af EFTA, loven om finansieringsinstitutter for erhvervene, en mere liberal beværterlov der gav bedre muligheder for marketenderier og billige spiserestauranter og en række forbedringer for tekniske og nautiske skoler. Som økonomiminister gennemførte han loven om økonomisk samordning hvorved det økonomiske råd med dets formandskab ("de tre vismænd") oprettedes. Administrativt afviklede P. en række restriktioner på erhvervslivet, men fastholdt at nutidens liberalisme måtte være socialt afbalanceret og ikke se et modsætningsforhold mellem stat og erhverv der tværtimod på mange måder måtte samarbejde. P. var inderst inde mod støtte til husmændene. Han mente at gårdmandsbrug i 1960erne betalte sig bedre end husmandsbrug, og forhøjede hjemmemarkedspriser anså han for noget nær den uheldigste form for landbrugsstøtte. I en kronik i Politiken 17.5.1961 afviste han landbrugets økonomiske klager med at der jo fandtes mange biler og TV-apparater på landet. Hvor rigtig bemærkningen rent faktisk var gjorde kronikkens sarkastiske undertone ikke P. mere populær i landbruget. Han følte sig næppe rigtig til rette i det parlamentariske arbejde. Han var og blev først og fremmest den iagttagende analytiske videnskabsmand med gode administrative evner. 1965 var P. udsendt af FN som økonomisk rådgiver for Somalia og 1965-67 formand for Commission on East African Cooperation og leder af dens sekretariat i Nairobi. 1968 ledede han FNs Evaluation Team til Iran, var rådgiver for International Labour Office i Genève 1969-71, var 1972 leder af FNs Economic Commission for Africa til undersøgelse af økonomisk samarbejde mellem afrikanske stater og 1978 formand for den økonomiske rådgivningskommission til Pakistan. Også herhjemme blev han inddraget i ulandspolitikken som formand for styrelsen for teknisk samarbejde med udviklingslandene 1968-73 og medlem af styrelsen fra 1976 og som formand for industrialiseringsfonden for ulandene fra 1968. Desuden var han formand for realkreditkommissionen 1966-69, formand for udvalget vedr. intern trafik i Grønland 1975-77 og formand for arbejdsgruppen vedr. rationalisering af skatteforvaltningen 1975-77. Hans forfatterskab er præget af de to perioder der adskiltes af hans ministertid: En Fremstilling og Analyse af den danske Kriselovgivning 1931-38, 1939, Staten og Fattigdommen, 1947, Skattepolitik, 1955; Somalia, 1966, Det østafrikanske fællesskab, 1969, og Kenya, 1974.

Familie

F: grosserer Louis Vedsted Andreas P. (1867-1933) og Carli Sørine Løwenstein (1875-1944). Gift 19.2.1938 i Gentofte (b.v.) med fuldmægtig i arbejdsministeriet Inger Margrethe Nygaard (Grethe P.), født 14.8.1916 i Snekkersten (Tikøb), d. af kontorchef Einar Oluf N. (1876-1965) og fuldmægtig Elna Dahlberg (1879-1959).

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard, 1962 (Kgl.bibl). Afbildet på tegn. af B. Laursen 1973-74 (Amalienborg). Foto.

Annonce

Bibliografi

Bibliografi i Danske økonomer, 1976 500f. – Selvbiografi i Acta Jutlandica. Århus univ.s årsberetn. XIV, 1942 99.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Helge Larsen: Kjeld Philip i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295749