Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henning Friedrich v. Bassewitz

Oprindelige forfattere SHei og COBA
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Henning Friedrich v. Bassewitz, 17.11.1680-1.1.1749, gottorpsk minister. Født på Dalwitz i Mecklenburg, død i Dobbertin kloster sst., begravet på Prebberede sst. B. var først nogle år ansat ved det mecklenburgske hof (som kammerråd, senere overskænk), men fik sin afsked 1710 og tilkøbte sig derefter, støttet af sin hustrus slægt, embedet som amtmand i Husum og Svavsted i det gottorpske Slesvig. Efter den danske besættelse af landet (febr. 1713) anvendtes B. af den gottorpske regering i Hamburg i diplomatiske sendelser til Berlin (juni 1713) og Skt. Petersborg (foråret 1714). Han tilstillede zaren et fantasifuldt projekt om et russisk-gottorpsk samarbejde, hvis hovedpunkter var russisk støtte til kravet om hertugens restitution, at russerne skulle arbejde for hertug Carl Frederiks valg som svensk tronfølger og for et ægteskab mellem Carl Frederik og Peter den Stores ældste datter Anna Petrovna. Zaren afviste imidlertid at svigte forbundet med Danmark og B. blev af G. O. H. v. Görtz gjort ansvarlig for forhandlingssammenbruddet. B. vandt i Stockholm den umyndige hertug Carl Frederik for sig men da han i Stralsund søgte audiens hos Karl XII blev han afvist. Til gengæld bevarede han sin forbindelse med Rusland selv om det gottorpske spørgsmål foreløbigt havde udspillet sin rolle i russisk politik, idet han 1716 trådte i russisk tjeneste som spion. Efter Görtz' fald vendte B. febr. 1719 tilbage til Stockholm, blev gottorpsk gehejmeråd og efter Holstens restitution til hertugen 1721 præsident i gehejmerådet og ledede i den følgende halve snes år den gottorpske politik. Han udfoldede et omfattende, ofte fantastisk intrigespil for at restituere hertugen i Slesvig og for at få ham valgt til svensk tronfølger. Det lykkedes ham at virkeliggøre den gamle plan om et ægteskab mellem Carl Frederik og Anna Petrovna ved en traktat undertegnet nov. 1724. I en hemmelig tillægsartikel forpligtede Rusland sig til at arbejde for hertugens restitution i Slesvig. Derved var det gottorpske spørgsmål "blevet et prestigespørgsmål for det regerende dynasti i Rusland". Under Katharina I (1725–27) lykkedes det B. i nogen grad at samordne den russiske og gottorpske politik, men England og den "hannoveranske alliance"s modstand blokerede B.s planer over for Danmark og i Sverige måtte hertugen trods det holstenske partis indflydelse nøjes med en årspension og titlen "kongelig højhed". Katharina I's død tvang hertugen og B. til at forlægge residensen fra Skt. Petersborg til Kiel. B. der 9.6.1726 var blevet udnævnt til tysk rigsgreve holdt sig ved magten indtil Gottorps nederlag på kongressen i Soissons 1728, Anna Petrovnas død s.å., hofintriger og svensk indflydelse medførte hans fald. Resten af sit liv tilbragte han i Mecklenburg som godsejer og som klosterforstander i Dobertin.

Familie

Forældre: mecklenburgsk landråd Philipp Cuno v. B. til Dalwitz (1653–1714) og Catharina Oelgard v. Lehsten (død 1709). Gift 5.10.1703 med Anna Maria v. Clausenheim, født 3. 6.1683 i Hamburg, død 9.10.1757 i Rostock, d. af etatsråd, amtmand, domherre i Hamburg, dr. Bernhard v. C. (1650–1710) og Anna Maria Beckmann (1645–99).

Udnævnelser

Den russiske Andreasorden 1725.

Annonce

Ikonografi

Mal. (Gripsholm). Samtidigt stik.

Bibliografi

P. F. Arpe: Gesch. des Herzoglich Schleswig-Holstein-Gottorfischen Hofes, 1774. Büschings Mag. IX, 1775 281–380. Edv. Holm: Danmark-Norges hist. 1720–1814 I,1891. C. G. Malmström: Sveriges polit. hist. från Karl XIIs död 2. udg. I, 1893. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. af generalstaben V-VI, 1915–20. H. Almquist: Holstein-Gottorp, Sverige och den nordiska ligan i den politiska krisen 1713–14 (skr. utg. av Kungl. human. vetenskaps-samf. i Uppsala XXI, I, 1918). Hans Bagger: Ruslands alliancepolitik efter freden i Nystad, 1974. O. Jägerskiold: Den svenska utrikespolitikens hist. II 2, 1721–1792 49–59.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg, C. O. Bøggild-Andersen: Henning Friedrich v. Bassewitz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286564