Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H. P. Hjerl Hansen

Oprindelig forfatter Fode
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H. P. Hjerl Hansen, Hans Peter Hjerl Hansen, 27.4.1870-23.11.1946, koncernleder, minister. Født i Asperup, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). H.H. voksede op i meget beskedne kår og fik efter endt skolegang med præliminæreksamen 1885 ansættelse i smøreksportfirmaet E. F. Esmann i Odense. Her gjorde han sig hurtigt bemærket og allerede 1895 blev han prokurist og leder af firmaets nyoprettede filial i Kbh. hvorfra smørindkøbene fra Sjælland skulle ledes. Snart oversteg hovedstadsfilialens omsætning moderfirmaets i Odense. 1897 blev H.H. medindehaver af firmaet E. F. Esmann der netop havde påbegyndt forretninger i Sibirien med opkøb af smør der videresolgtes til England og Tyskland. Åbningen af den transsibiriske jernbane 1895 der samtidig indledte koloniseringen af Sibirien gav firmaet nye muligheder, og allerede før århundredskiftet havde H.H. været på undersøgelsesrejse i Rusland hvor det fik egne mejerier. Snart blev der også solgt mejerimaskiner og siden en lang række andre varer til de sibiriske bønder, alt formidlet gennem virksomheden i København.

1904 blev Det sibiriske Kompagni – ofte blot kaldt Sibiko efter dets telegramadresse – etableret ved en sammenslutning af de tidligere konkurrerende forretninger firmaerne E. F. Esmanns og Carl Holbecks sibiriske virksomheder. Forslaget til sammenslutningen synes at være kommet fra Handelsbankens chefdirektør P. N. Damm. Bestyrelsen for det nye selskab kom til at bestå af Damm, Chr. F. Esmann, Carl Holbeck samt H.H. der blev administrerende direktør til udgangen af 1917. Ved Chr. F. Esmanns død 1903 overtog H.H. hans andel i E. F. Esmann hvorefter han frem til 1906 var eneindehaver af firmaet samtidig med at han var administrerende direktør i Sibiko. 1906 blev Otto E. Andersen optaget som medindehaver af E. F. Esmann. – Forretningerne i Sibirien blev hurtigt af stigende omfang. Nye varer blev inddraget i omsætningen, og der blev etableret stadig flere mejerier, og endelig fik selskabet stadig flere filialer og underfilialer. I begyndelsen var det mulighederne for mejeridrift der afgjorde filialernes placering, men siden blev rene handelshensyn afgørende.

1916 tog H.H. sammen med Handelsbanken initiativ til dannelsen af et nyt stort handelskompagni, Det Almindelige Handelskompagni der skulle virke i tilslutning til og med støtte af Det sibiriske Kompagni. Det var den nye virksomheds formål gennem etablering af filialer i udlandet, specielt oversøisk at drive handelsvirksomhed og bl.a. afsætte danske industriprodukter. Forbilledet var Det Transatlantiske Kompagni hvis sørgelige endeligt ingen endnu kunne forudse. 1918 overtog Det almindelige Handelskompagni aktierne i Det sibiriske Kompagni. Sommeren 1919 begyndte virkningerne af sovjetregeringens nationaliseringsbestræbelser også at forplante sig til Sibirien, og Det sibiriske Kompagni fik da ikke blot sin organisation ødelagt, men mistede tillige meget store værdier. I de følgende år søgte ledelsen af kompagniet at opbygge forretninger i nabostaterne i håb om senere at kunne vende tilbage til Rusland idet H.H. næppe anså det bolsjevikiske regime for at være et permanent fænomen. Det lykkedes at skabe en betydelig eksport af sojabønner fra Manchuriet samt en betydelig eksport af smør fra de baltiske stater. Samtidig afsattes maskiner og andet teknisk udstyr til de nævnte lande. -1923 fik kompagniet af sovjetregeringen koncession på eksport af smør fra Rusland samt til salg af mejerimaskiner og andet mejeriudstyr til Sibirien i forening med russiske regeringsinstitutioner, men omsætningen kom dog langtfra op på det tidligere omfang, og i slutningen af 1920erne var H.H.s og hans selskabs Ruslandsvirksomhed forbi.

Annonce

Også Det almindelige Handelskompagni mødte store vanskeligheder efter første verdenskrig, og i 1930 blev det vedtaget at likvidere både Det sibiriske og Det almindelige Handelskompagni. Ved likvidationen blev en del af selskabernes aktiver afhændet til et nyt aktieselskab stiftet af H.H. under navnet Det Sibiriske Kompagni af 1930 der havde til formål at drive handel og industrivirksomhed, dels til selskaberne Kemidroga der skulle fortsætte Det almindelige Handelskompagnis kemikalieforretning og Det almindelige Hudekompagni. Med stor energi oparbejdede H.H. sit nye selskab hvis aktiekapital næsten udelukkende var overtaget af ham selv. Det overskud det nye selskab indtjente tilfaldt Hjerlfonden som H.H. allerede havde stiftet 1915. Dens midler skulle tjene almenvelgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller deslige formål. Allerede 1910 havde H.H. købt 400 ha ved Flyndersø syd for Skive, senere blev hedearealet udvidet til ca. 1 100 ha som under navnet Hjerl hede blev fredet 1932. Her grundlagde han den kulturhistoriske bygningssamling Den gamle Landsby. 1935 overdrog han Hjerl hede til Hjerlfonden. H.H. havde store humanistiske interesser. Han nærede således dyb interesse for arkæologi og støttede en række udgravninger økonomisk, bl.a. udgravningerne i Silo som særlig skulle efterprøve værdien af Det gamle testamentes ældre historie. Han var æresmedlem af Orientalsk samfund og medlem af Det kgl. geografiske selskabs råd. Det karakteriserer også H.H. at han ydede betydelige bidrag til restaurering samt bygning af nye kirker, ligesom han også støttede socialfilantropisk arbejde. 1935 blev det gamle firma E. F. Esmann omdannet til aktieselskab. Det havde da overtaget en række tidligere konkurrenter. I 1917 i praksis den gamle samarbejdspartner i Sibiko, firmaet Carl Holbeck & Co. Af afgørende betydning for virksomhedens senere udvikling blev overtagelsen i 1926 af firmaet P. & S. Plum der havde oparbejdet en betydelig forretning ikke mindst i dåseskinker. Stigende mængder af konserves kom til under forretningsnavnet P. & S. Plum der imidlertid senere blev erstattet af navnet Plumrose som varemærke for al den konserves der blev fremstillet af E. F. Esmanns konservesafdeling. – I begyndelsen af 1930erne overtog H.H. personligt en række danske ostemejerier, og specialoste fik stigende betydning. Som et led i ekspansionen på hjemmemarkedet overtog E. F. Esmann 1942 Århus flæskehal. Selv om H.H. ønskede at lægge sin arbejdskraft i sine virksomheder så han sig dog nødsaget til at påtage sig en række offentlige hverv. Fra 1914 til 1922 var han medlem af Grosserersocietetets komité og i en længere årrække frem til 1930 sad han i Handelsbankens bankråd ligesom han var bestyrelsesformand i maskinfabrikken Atlas og bestyrelsesmedlem i Det kgl. octr. alm. Brandassurance-Kompagni. I en lille uge i 1920 var han finansminister i ministeriet Liebe uden at han dog kom til at spille nogen politisk rolle. Som en af de største fordringshavere i Rusland kunne han naturligvis heller ikke undslå sig formandsposten i bestyrelsen for Foreningen til Varetagelse af danske Fordringshaveres Interesser i Rusland. Også formandsposten for erhvervenes Ruslandsudvalg synes H.H. at have været selvskreven til, selv om de to formandsposters interesser i øvrigt var vanskelige at forene.

1923 var han regeringsdelegeret ved forhandlingerne om Danmarks anerkendelse de jure af Sovjetregeringen. Han var ikke blot udpeget af regeringen fordi hans synspunkter efterhånden lå tæt op ad regeringens, men også fordi regeringen derved kunne få ryggen fri i forholdet til fordringshavergruppen.

Bl.a. for at lette firmaets generationsskifte blev det som allerede nævnt i 1935 omdannet til aktieselskab, og H.H.s søn Finn H.-H. (24.12.1910-7.4.1987) indtrådte som medlem af bestyrelsen. Finn H.-H. blev cand.jur. 1936 og var i de følgende år på studierejse i udlandet før han 1938 begyndte som direktionssekretær i E. F. Esmann A/S og i Det sibiriske Kompagni af 1930. 1943 blev han underdirektør i de to selskaber og ved faderens død 1946 administrerende direktør og bestyrelsesformand for koncernen. Under hans ledelse fortsattes firmaets stærke ekspansion på fødevareområdet. Efter langvarige forhandlinger blev familieaktieselskabet sommeren 1965 overtaget af ØK der netop var interesseret i at investere i en levnedsmiddelsektor. Det var også Finn H.-H., der i 1949 udsendte faderens efterladte manuskript Danske Pionerer i Sibirien.

Familie

Forældre: snedker, landmand Jørgen H. (1833–79) og Karen Jeppesen (1834–1907). Gift 3.7.1897 i Kbh. (Garn.) med Karen Margrethe Muller, født 21.11.1873 på Frbg., død 22.4.1946 i Valby, d. af kaptajn, senere oberst Christian Modest M. (1833–93) og Karen Sophie Schwartz (1849–1935).

Udnævnelser

R. 1920. DM. 1929. K. 1946.

Ikonografi

Mal. af Knud Larsen, 1918 (Vadsøgård, Hjerl hede). Buste af Holger Wederkinch, 1940 (bl.a. Hjerlfonden og Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Aage Heinberg: Danske erhvervsmænd II, 1933 165–68. Årsberetn. for De samvirkende menighedsplejer 1945–46 20–22. Børsen 24.11.1946. G[unnar] H[ansen] i Danmarksposten, 1947 nr. 1–2 3. Sst. 1950 nr. 11–12. Direktør, fhv. minister H.P.H.H. In memoriam, red. Finn Hjerl Hansen, 1947. Poul Graae: Fra drittel til dåse, 1963. De danske ministerier 1901–29, ved Sv. Thorsen, 1972 338f. Bent Jensen: Danm. og det russ. spørgsmål 1917–24, 1979. – Privatark. i Den gamle landsby, Hjerl hede. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Fode: H. P. Hjerl Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291299