Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H. Hørring

Oprindelig forfatter HLars
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H. Hørring, Hugo Egmont Hørring, 17.8.1842-13.2.1909, minister. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Garn.). H. blev student fra Borgerdydskolen på Christianshavn 1860 og cand.jur. 1868. Efter en tid som sagførerfuldmægtig ansattes han i indenrigsministeriet 1874, blev fuldmægtig 1880 og direktør for Den kgl. grønlandske handel 1882. Indenrigsminister H. P. Ingerslev hentede ham 1889 tilbage til indenrigsministeriet som departementschef, og da offentlige arbejder jan. 1894 udskiltes fra indenrigsministeriet som særligt ministerium under Ingerslev blev H. indenrigsminister i J. B. S. Estrups regering. Han fortsatte på denne post i regeringen Reedtz-Thott 1894–97 og gennemførte 1894–95 med støtte fra Frede Bojsens forligsgruppe en revision af valgkredsinddelingen så de voksende bysamfund fik en rimeligere repræsentation. H. selv søgte valg i den nyoprettede Valbykreds, men blev slået af hørupperen Herman Bing. H. der var anset for en af centraladministrationens dygtigste folk befæstede sit ry for saglighed og intelligens og udviklede sig som parlamentarisk taler i sin ministertid under T. Reedtz-Thott. Da han tillige var værdsat af Christian IX blev regeringsdannelsen overdraget ham efter Reedtz-Thotts afgang. H. var siden 1865 den første konseilspræsident der ikke var godsejer, og flertallet af hans ministre var som han selv embedsmænd. Estrup fandt da også at regeringen burde have haft flere godsejere som ministre. Den åbning over for venstre der lå i ministeriets sammensætning modvirkede H. selv da han på et spørgsmål fra J. C. Christensen nægtede at forny Reedtz-Thotts erklæring om at ministeriet ville anse sin mission for endt hvis der opstod en uløselig finanslov-konflikt.

H. havde trods al sin dygtighed ikke politisk indsigt og situationsfornemmelse. Hvad han måske vandt af goodwill i det yderste højre satte han til over for venstre der benyttede sit flertal i folketinget til at udsulte regeringen. Som finansud-valgsformand tog J. C. Christensen alle de bevillinger det var muligt at få, men nægtede at bidrage til nye indtægter til statskassen. Da H. under den spansk-amerikanske krig sommeren 1898 i ugrundet frygt for engelsk-russiske forviklinger tog en provisorisk bevilling til ammunition og udbedring af søforterne erklærede J. C. Christensen at hvis det provisoriske beløb blev optaget på statsbudgettet ville venstre anse det for forfatningsbrud, men da statsregnskabet forelå var ministeriet fratrådt. De væsentligste lovgivningsarbejder under H.s regering var den første udstykningslov, en forbedret folkeskolelov og den gifte kvindes formueretlige ligestilling med manden, alle gennemført 1899, og loven om ulykkesforsikring af arbejdere 1898, men tidens største politiske problem, en skatte- og toldreform kom H. ingen vegne med. Folketinget vedtog da på egne vegne at nedsætte en skattekommission til overvejelse af reformen, og 27.4.1900 gik ministeriet af. I H.s ministertid optog en kreds omkring G. A. Hagemann planerne om salg af de dansk-vestindiske øer til USA. Som privatkommissærer for kredsen optrådte danskamerikaneren Niels Grøn og søofficeren Walter Christmas der var stillet 10 pct. af salgssummen i udsigt til bestikkelse og provision. H. var indviet i planerne og havde givet et halvt løfte om at forelægge de 10 pct. vederlag for de bevilgende myndigheder hvis salget gik i orden. Da Christmas' mission mislykkedes og New York Times drog hele affæren frem kastedes der i USA skygge over H. Det rystede dog ikke hans anseelse herhjemme alvorligt. Han deltog ikke i politik efter regeringens afgang, men føjede til direktørposten for det Classenske Fideikommis fra 1896 stillingerne som ordensskatmester 1905 og formand og direktør for Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1906. Endvidere var han eksekutor i Christian IXs bo. – En søn var Johannes H., 1874–1954, borgmester i Viborg 1922–32 og præsident for Vestre landsret 1932–44. – Gehejmeetatsråd 1900

Familie

Forældre: urtekræmmer Fredrik Barfred H. (1799–1880) og Laura Erslev (1808–88). Gift 1. gang 20.5.1873 i Kbh. (Frels.) med Vilhelmine Sophie Møller, født 13.9.1838 i Kbh. (Trin.), død 7.4.1874 sst. (Trin.), d. af urtekræmmer August Vilhelm M. (1810–62) og Johanne Petrine Boldt (1814–63). Gift 2. gang 21.3.1884 i Kbh. (Garn.) med Emma Petrea Louise Ryberg, født 16.8.1851 i Kbh. (Petri), død 16.9.1920 sst. (Johs.), d. af handelsfuldmægtig, graver ved Petri k. Johan Peter R. (1802–76) og Anna Cathrine Smith (1819–81).

Annonce

Udnævnelser

.R. 1883. DM. 1888. K.2 1892. K.1 1895. S.K. 1898.

Ikonografi

Træsnit 1897 efter foto. Afbildet på satirisk tegn. 1900. Foto.

Bibliografi

Betænkning afgiven af den 1916 nedsatte rigsdagskommission ang. de dansk-vestind. øer, 1916. – Jacob Erslev. Et mindeskrift, 1904 60f (slægten). Nationaltid. 14.2. og 15.2.1909. Berl. tid. 15.2.s.å. Kn. Fabricius: Regensen gennem hundrede år, 1923–25 219–23. V. Sjoqvist: Peter Vedel II, 1962. Vagn Dybdahl: Partier og erhverv, 1969.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen: H. Hørring i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291746