Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

E. Emil Rosenørn

Oprindelig forfatter PEng
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

E. Emil Rosenørn, Ernst Emil Rosenørn, 7.11.1810-7.8.1894, kultusminister, overpræsident. Født på Benzonslund ved Holbæk, død på Villa Bona i Hillerød, begravet på Frbg. (Solbjerg). R. blev student 1830 fra Herlufsholm, cand.jur. 1838, var i udlandet 1838–40 og købte 1841 sammen med to andre Voergård i Vendsyssel som han var eneejer af 1865–72. Desuden ejede han 1855–71 Østergård i Salling. 1846 flyttede han til Frbg. hvor han 1862–69 var formand for kommunalbestyrelsen. Han var valgt til folketinget i Vardekredsen 1855–64, sad i rigsrådet 1861–63, var valgt til folketinget i Hjertingkredsen 1866–69 og var kongevalgt landstingsmand 1879–94. Han tilhørte oprindelig de nationalliberales højre fløj, men kom til at se mere og mere kritisk på partiet. Han udtalte sig 1862 privat med den største mistillid om dets ledende mænd og kaldte sig 1868 national og liberal, ikke nationalliberal. Under grundlovskampen 1866 støttede han grev C. E. Frijs og indtrådte sept. 1869 i hans regering som kultusminister. Udnævnelsen vakte forbavselse. Modsat regeringens to tidligere kultusministre P. C. Kierkegaard og Aleth Hansen der havde gennemført loven om valgmenigheder, havde R. i kirkelig henseende konservative anskuelser. Da regeringen imidlertid gik af maj 1870 fik R. ringe lejlighed til at markere sin opfattelse. Kort før sin afgang udfordrede R. uforsigtigt venstre. Hånende sagde han 18.5.1870 i folketinget: "Skab i dette Ting en stærk og kompakt Majoritet... Har De dannet en saadan kompakt Majoritet, mine Herrer, saa har De Magten i Deres Hænder, og saa bør De have den". De ord blev under forfatningskampen hyppigt brugt af venstre som de sidste parlamentariske ord fra ministerbænkene. R. fik opfor dring fra Christian IX til at danne regering efter Frijs, men afslog det og var 1870–83 overpræsident i Kbh. 1862–73 var han, bortset fra ministertiden, direktør for landbohøjskolen, 1869–94 kurator for Vemmetofte kloster og 1875–93 for Vallø adelige stift. Som landstingsmand fulgte han trofast højre. Dog hørte han som formand for den af J. B. S. Estrup 1875 nedsatte arbejderkommission til de konservative arbejdervenner der modsat de yderliggående liberalister ville statsstøtte til selvhjælp og ønskede lavstvangen genindført. 1884 stillede R. sig i spidsen for den frivillige selvbeskatning til fordel for Kbh.s befæstning. Alt i alt var han en sympatisk embeds-mandstype med humant udsyn, stilfærdig og repræsentativ. – Kammerjunker 1841. Kammerherre 1862. Gehejmekonferensråd 1883.

Familie

Forældre: godsejer Cecilius Andreas Ulrich R. (1782–1820) og Juliane Marie Schack (1785–1834). Gift 15.4.1845 i Hjørring med Mariane Magdalene Clausine Brinck-Seidelin, født 8.5.1817 i Hjørring, død 16.4.1884 i Kbh. (Frels.), d. af amtsforvalter, senere departementschef, konferensråd L. C. B.-S. (1787–1865) og Maria E. Krag (1790–1874).

Udnævnelser

R. 1867. DM. 1870. K2. 1872. K1. 1874. S.K. 1878. F.M.1. 1890.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Constantin Hansen fra 1840erne (Kgl. bibl.). Buste af O. Thielemann udst. 1863. Træsnit af C. L. Sandberg, 1872, og afbildet på gruppebillede i træsnit 1873. Litografi 1876 og litografi af R. Hartnack. Buste af F. E. Ring udst. 1882 (Frimurerlogen, Kbh.). Maleri.

Bibliografi

III. tid. 23.6.1872. C. St. A. Bille: Tyve års journalistik II, 1876 958. Nationaltid. 9.8.1894. N. Neergaard: Under juni-grundloven II, 1916 (reproudg. 1973). A. F. Krieger: Dagbøger I-VIII, 1920–43. Henry Bruun: Den faglige arbejderbevægelse i Danm., 1938 (reproudg. 1977) 207 568. De danske ministerier 1848–1901, ved Sv. Thorsen, 1967.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: E. Emil Rosenørn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296589