Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Simony

Oprindelig forfatter PEng
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Carl Simony, Carl Frederik Simony, 28.4.1806-30.11.1872, minister. Født i Ålborg (Budolfi), død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). S. blev student 1824 fra Ålborg og cand.jur. 1829 hvorefter han indtrådte som volontær først i statsgældskontoret og siden i kancelliet. Samtidig uddannede han sig i bogholderi hos Gyldendal og styrede en tid for moderens fætter boghandler Jac. Deichmann fabrikken Elisabethsminde som han siden stod i forbindelse med næsten til sin død. Han fik herigennem en berøring med det praktiske liv der kom ham til gode som politiker og embedsmand. 1834–38 deltog han i udarbejdelsen af S. Sterms Statistisk-topographisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt I-III. 1837 avancerede han til kancellist, 1841 til fuldmægtig, 1843 til kontorchef og departementssekretær. Ved forfatningsforandringen 1848 udnævntes han til chef for justitsministeriets 2. departement og ved omlægningen af ministerierne i dec. til chef for indenrigsministeriets 1. departement. 1849 valgtes han til landstinget for 7. kreds og genvalgtes til 1866, sad 1858–66 tillige i rigsrådet. Han var nationalliberal, tog ikke fremtrædende del i debatterne, men gjorde et stort sagligt arbejde. Juni 1852-april 1853 var han kultusminister under Bluhme, tilhørte ministeriets mere frisindede fløj og trådte ud sammen med P. G. Bang da Ørsted blev ledende. Under Bang, Andræ og Hall var han justitsminister jan. 1855-dec. 1859 og desuden indenrigsminister febr.-juni 1856. Han havde ikke nogen stærk stilling i ministeriet, og i Andræ-Kriegers kreds var dommen over ham meget hård. Han var imidlertid en dygtig og ihærdig fagminister, og en række vigtige love gennemførtes under ham, bl.a. om en ny sindssygeanstalt i Jylland 1856, om tilvejebringelse af sundhedsvedtægter 1858, bygningslove for Kbh. og købstæderne 1856 og 1858, om rentefodens frigørelse 1855, om fallitboer 1858 og om kvinders fulde myndighed og arveret 1857, de sidste to dog mere Lehmanns værk. S., der i mellemtiden mellem sine ministerier 1853–55 havde været direktør i indenrigsministeriet, var fra 1860 til sin død stiftamtmand for Sjælland og amtmand i Kbh.s amt og indlagde sig her stor fortjeneste bl.a. ved sit arbejde for offentlig forsorg. Dec. 1863 var han oprindelig designeret til kultusminister i Monrads ministerium, og i de tre første uger af 1864 var han slesvigsk minister. 1870 afslog han Kbh.s, overpræsidium. Han var ikke nogen fremragende kraft som taler og politiker, men ved sin forretningskyndighed, sin administrationsevne og sit udprægede retsind var han en fortrinlig embedsmand der blev meget påskønnet. Han var i tidens løb medlem af en lang række kommissioner og sad i bestyrelsen for mange store foretagender, var præsident i forsikringsselskabet Danmark og medlem af Privatbankens bankråd. – Kancelliråd 1842. Justitsråd 1848. Etatsråd 1851. Kammerherre 1860. – En datter Sophie Martine S., født 26.9.1848, død 13.3.1939, blev gift med Valdemar Krenchel, født 18.3.1844, død 19.3.1885. K. blev student 1862, cand.med. 1868 og derefter assistent på Edmund Hansen Gruts øjenklinik hvor han fra 1877 var medbestyrer. Efter studier i udlandet 1872–74 skrev han disputats om Amblyopia centralis, 1876, og holdt 1874–82 forelæsninger over oftalmologi. Hans død skyldtes lungetuberkulose. R. 1883.

Familie

Forældre: købmand Frederik S. (1773–1824) og Anne Christine Deichmann (1781–1853). Gift 28.6.1837 i Kbh. (Frue) med Anna Sophie Faber, født 4.9.1812 i Kbh. (Frue), død 26.6.1896 sst., d. af tømmerhandler Johan Frederik F. (1768–1824) og Gjertrud Elisabeth Matthiesen (1783–1846).

Udnævnelser

R. 1850. DM. 1853. K. 1855.

Annonce

Ikonografi

Fremstillet på P. C. Skovgaards satiriske tegn. Statsskibet (Fr.borg), forlæg for litografi. Afbildet på træsnit 1856 af ministeriet Bang 1854. Mal. af H. Olrik. Træsnit af C. L. Sandberg, 1872, efter dette litografi 1875. Træsnit 1872. To litografier efter samme foto, det ene 1873.

Bibliografi

M. C. Bech: Slægtreg. over familien Mathiesen, 1908 10. III. tid. 15.12.1872. Edg. Collin: Fremragende da. frimurere II, 1875 191–200. Gehejmerådinde Andræs politiske dagbøger, udg. Poul Andræ I-III, 1914–20. A. F. Krieger: Dagbøger I-III, 1920–21; V, 1923; VIII, 1943. De danske ministerier 1848–1901, ved Sv. Thorsen, 1967. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Engelstoft: Carl Simony i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297439